Milos Forman
Allerede med sin anden film, ’Blondinens kærlighed’ (1965), opnåede tjekkiske Jan Tomas Forman en Oscar-nominering for bedste udenlandske film.
Ti år senere scorede han med ’Gøgereden’ statuetter indenfor de fem mest prestigefyldte kategorier. Filmen introducerede samtidig et tema, som man finder i mange forskellige udformninger i mange af hans film: individets kamp for at få respekt og retten til være sig selv i en verden af konformitet.
Forman er uddannet ved filmskolen i Prag med afgang i 1957. Efter at have arbejdet i en række år som manuskriptforfatter debuterede han som spillefilmsinstruktør med ’Sorte Peter’ i 1964. Den finurlige komedie ’Brandmænd i fyr og flamme’ (1967) blev den sidste film Forman lavede i sit hjemland. Umiddelbart efter den sovjetiske invasion i 1968 flygtede Forman først til Frankrig og siden til USA, hvor han har arbejdet siden. Han blev amerikansk statsborger i 1975.
Efter hippie-musicalen ’Hair’ (1979) og periodedramaet ‘Ragtime’ (1981) skabte Forman igen en Oscar-orkan med sin iscenesættelse af Paul Schaffers drama ’Amadeus’.
Forman vendte for første gang siden 1968 tilbage til Prag for at optage filmen om verdens måske største komponist. Filmen er ikke en biografisk-film i traditionel forstand. Historien om ’Wolfie’ fortælles af den aldrende mentalt ustabile komponist Salieri, der hævder, at han var skyld i Mozarts død. Filmen forholder sig lemfældigt til historiske fakta, men er samtidig en sprudlende hyldest til Mozarts musikalske genialitet.
I ’Valmont’ (1989) fortæller Forman historien om et par franske aristokraters leg med sex og magt. Timingen var ualmindelig dårlig, da filmen kom et år efter Stephen Frears succesfulde udgave af samme historie – ’Farlig forbindelser’.
Med ’Folket mod Larry Flynt’ (1996) og ’Man on the Moon’ (1999) lavede Forman portrætter af to amerikanske outsidere og originaler. Den første skildrer den virksomme Larry Flynts kamp for ytringsfriheden, som han blandt andet anvender til at udsende mandebladet Hustler. Den anden skildrer den excentriske og kontroversielle komiker Andy Kaufman.
Forman har siden 1978 været tilknyttet Columbia University som underviser i film. Siden midten af 1980’erne har Forman haft et par mindre roller som skuespiller, balndt andet i komedien ’Imellem venner’ (2000).
I 1994 udgav Forman selvbiografien ’Turnaround’. Begge hans forældre døde i Auschwitz, og han voksede op sammen med sine brødre hos slægtninge.
I 1999 blev Forman far til et tvillingepar, Andrew og James, med sin tredje kone. Drengene er opkaldt efter komikeren Andy Kaufman og skuespilleren Jim Carrey. 25 år tidligere fik han tvillinger med sin anden kone.
Ti år senere scorede han med ’Gøgereden’ statuetter indenfor de fem mest prestigefyldte kategorier. Filmen introducerede samtidig et tema, som man finder i mange forskellige udformninger i mange af hans film: individets kamp for at få respekt og retten til være sig selv i en verden af konformitet.
Forman er uddannet ved filmskolen i Prag med afgang i 1957. Efter at have arbejdet i en række år som manuskriptforfatter debuterede han som spillefilmsinstruktør med ’Sorte Peter’ i 1964. Den finurlige komedie ’Brandmænd i fyr og flamme’ (1967) blev den sidste film Forman lavede i sit hjemland. Umiddelbart efter den sovjetiske invasion i 1968 flygtede Forman først til Frankrig og siden til USA, hvor han har arbejdet siden. Han blev amerikansk statsborger i 1975.
Efter hippie-musicalen ’Hair’ (1979) og periodedramaet ‘Ragtime’ (1981) skabte Forman igen en Oscar-orkan med sin iscenesættelse af Paul Schaffers drama ’Amadeus’.
Forman vendte for første gang siden 1968 tilbage til Prag for at optage filmen om verdens måske største komponist. Filmen er ikke en biografisk-film i traditionel forstand. Historien om ’Wolfie’ fortælles af den aldrende mentalt ustabile komponist Salieri, der hævder, at han var skyld i Mozarts død. Filmen forholder sig lemfældigt til historiske fakta, men er samtidig en sprudlende hyldest til Mozarts musikalske genialitet.
I ’Valmont’ (1989) fortæller Forman historien om et par franske aristokraters leg med sex og magt. Timingen var ualmindelig dårlig, da filmen kom et år efter Stephen Frears succesfulde udgave af samme historie – ’Farlig forbindelser’.
Med ’Folket mod Larry Flynt’ (1996) og ’Man on the Moon’ (1999) lavede Forman portrætter af to amerikanske outsidere og originaler. Den første skildrer den virksomme Larry Flynts kamp for ytringsfriheden, som han blandt andet anvender til at udsende mandebladet Hustler. Den anden skildrer den excentriske og kontroversielle komiker Andy Kaufman.
Forman har siden 1978 været tilknyttet Columbia University som underviser i film. Siden midten af 1980’erne har Forman haft et par mindre roller som skuespiller, balndt andet i komedien ’Imellem venner’ (2000).
I 1994 udgav Forman selvbiografien ’Turnaround’. Begge hans forældre døde i Auschwitz, og han voksede op sammen med sine brødre hos slægtninge.
I 1999 blev Forman far til et tvillingepar, Andrew og James, med sin tredje kone. Drengene er opkaldt efter komikeren Andy Kaufman og skuespilleren Jim Carrey. 25 år tidligere fik han tvillinger med sin anden kone.
- Født
- 18/02-1932 Cáslav, Tjekkoslovakiet
-
Skal se Har set
Gøgereden
5.6Drama
-
Skal se Har set
Amadeus
3.7Drama
-
Skal se Har set
Man On The Moon
4.4Komedie
-
Skal se Har set
Milos Forman - What Doesn't Kill You
4.0Dokumentar
-
Skal se Har set
Imellem Venner
3.8Komedie
-
Skal se Har set
Folket mod Larry Flynt
3.8Drama
-
Skal se Har set
Goya's Ghosts
3.0Drama
-
Skal se Har set
Ragtime
4.0Drama
-
Skal se Har set
Valmont
3.6Drama
-
Skal se Har set
Blondinens kærlighed
3.5Komedie
-
Skal se Har set
Hair
3.2Musical
- Skal se Har set Taking Off Komedie