Titanic

Titanic er en rasende stor båd, der får et hul i siden og synker. Mange mennesker drukner. Alt imens kysser Jack og Rose på hinanden, samtidig med at de prøver at slippe fra katastrofen med livet i behold. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Drama
Instruktør James Cameron
Medvirkende Leonardo DiCaprio, Kate Winslet, Billy Zane, Kathy Bates
Spilletid 194 min.
Biopremiere 23.01.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Kate Winslet

Kate Elizabeth Winslet er en kødelig ung englænder med store fødder og en endnu større udstråling. Hun begyndte at studere drama allerede som 11-årig og medvirkede siden i et par tv-serier inden sin bemærkelsesværdige spillefilmsdebut 'Engel, min engel' (1993). Kønne Winslet har primært gjort sig gældende i periodefilm baseret på litterære sv...

Anmeldere

Scope
Så længe skuden kan gå...

"Titanic" er en film, der i sin overdådighed og størrelse er for film, hvad virkelighedens Titanic var for skibe. Der bliver ikke sparet på noget, når man smider en milliard oder so efter James Cameron.

Da en god ven af mig, Morten, for nogle år siden blev reddet efter en nat i en redningsflåde på Østersøen, var det svært - for ikke at sige umuligt - at holde forestillingerne om de rædsler, han måtte have været igennem den nat tilbage. Senere, da jeg atter fik lejlighed til at tale med ham, forstod jeg, at min fantasi ikke havde rakt til halvdelen af de gruopvækkende indtryk, et stort skibsforlis afstedkommer. De ting han så den nat, bør ingen mennesker se i virkeligheden - heller ikke fordelt over et helt liv. Én ting er blevet klart for mig siden da: det at overleve er noget så fundamentalt i mennesket, at det overskygger alle andre iboende karaktertræk.

Nå, dén historie!

Nu er der vel heller ikke noget, der kan appellere så meget til ens dødsangst som et stort muskuløst skib, der langsomt, men sikkert, går ned i et mørkt, koldt, dybt hav. Historien om Titanic har siden 1912 været del af vores fælles arv. I en tid før første verdenskrig, da der ikke var grund til at tro, at der var grænser for teknikkens lyksaligheder. Et skib, verdens største, der ikke kunne synke og derfor ikke havde redningsbåde med til mere end 1/3 af passagererne. Luksus ud over enhver beskrivelse. Et første til tredjeklassessamfund overført direkte til passagerlisten. Jomfrurejse. Isbjerg. "Nærmere Gud til dig" på dækket. Over 1500 døde. Jo, vi kender alle historien - og derfor ødelægger jeg det næppe for nogen ved at sige, at James Camerons "Titanic" ikke er en komedie.

Til gengæld har Cameron sat sig for at lave en film, der kan pirke til ovennævnte dødsangst og vise os, hvad vi altid har frygtet at se. Midlet er en film, der er lige så kolossal og potent, som Titanic selv må have været det. Den tre timer og 14 minutter lange "Titanic" er efter sigende verdens dyreste film. Man har bygget en 90% stor model efter originaltegningerne, bygget verdens hidtil største vandtankfilmstudie og haft uanede mængder af computeranimation og statister til rådighed. Derudover er der optagelser af det virkelige vrag 4 km under havoverfladen til rammehistorien.

Overklasse og bitterhed

I rammehistorien bringes den 101-årige Rose tilbage til stedet for forliset. Hun skal hjælpe en nutidig skattejæger med at forstå, hvad der skete den nat i 1912, og herunder hvor diamanten "Havets hjerte" mon er blevet af. Rose er ikke typen, der kan gøre en lang historie kort, så i et tre timer langt flash back følger vi den unge Rose på sin færd over (og ned i) Atlanten. Rose er en livlig overklassepige, men hun er temmelig bitter over det faktum, at hun er på vej ind i et arrangeret ægteskab med en rig, men kedelig arving. Og da hun møder den fattige og livsglade Jack ombord, mister hun den sidste gnist af interesse for sin tilkommende. I stedet blusser en heftig romance op mellem Rose og Jack, og alt tyder på, at de skal leve lykkeligt til deres dages ende. Men det er måske heller ikke så længe endda.

Således postulerer "Titanic" at være en kærlighedshistorie snarere end en katastrofefilm, og det er da også delvist rigtigt. Men vi snydes ikke for noget, når det drejer sig om dramatisk brusende vandmasser, smadret inventar og nye og spændende måder at blive slået ihjel på. Og bagefter er der ingen tvivl om, at det er de storladne billeder af undergang og knuste menneskeskæbner, man husker. Men de er til gengæld også flotte. I James Camerons kyndige hænder er de mange millioner dollars blevet forvandlet til en state of the art storfilm. 70 mm kopi, fantastisk lyd og utrolige effekter (se den i Imperial!!).

Kærlighed og krise

Som Rose og Jack spiller frodige Kate Winslet og splejsede Leonardo DiCaprio overfor hinanden, og det gør de nydeligt, selv om der ret beset ikke er så meget i rollerne. Begge har de spillet betydeligt mere spændende roller før. Faktisk blev jeg ikke specielt bevæget af deres historie (men lur mig, om ikke én og anden skulle snøfte en gang eller to over dem) snarere af hele sceneriet og selve tanken om en så grusom skæbne.

For er der en frygteligere tanke end i så god tid at vide, at man selv eller den, man elsker, skal dø? Disse sidste øjeblikke af liv, hvor alt, det der er vigtigt for én, bliver så krystalklart. Det er som om, at ekstreme krisesituationer destillerer folks følelser og karaktertræk, således at man i kampen for at overleve eller få sagt ordenligt farvel ser folk, som de virkeligt er. For mig er dét stort, og det synes jeg lykkes fint for Camerons "Titanic" i samarbejde med min indre skibskatastrofe.

3 timer og 14 min. i selskab med menneskeligt hovmod og fald flyver afsted, så det skal ikke være længden, der skal afskrække én fra et rendevous med sin dødsangst. Og med mindre man har prøvet det på sin egen krop, kan det sagtens anbefales at opleve et storladent skibsforlis i "Titanic". Bliv hjemme, Morten.

Brugere

24/03-15Fantastisk!
Et større mesterskab findes ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil give den topkarakter til hver en tid!

MH Martin // http://morgenkaaben.dk

11/08-14Min opfattelse af nutidens film: 1
"Filmen er død som kunstart", "film var bare bedre i gamle dage" - Eller var de? Det er i min overbevisning at der stadig bliver lavet film i dag, som i fremtiden vil blive set tilbage på som værende mesterværker og milepæle i filmhistorien. En film som Titanic anser jeg for eksempel som en meget, meget stor bedrift, ikke bare rent filmteknisk men også fordi den - for mig at se - er den sidste rigtige episke storfilm. Den er stort opsat, dyrt produceret, baseret på en epokegørende historisk begivenhed, med den ambition at nå ud til et kæmpe publikum. På den måde er den svært beslægtet med andre melodramatiske storfilm som Gone With the Wind og Lawrence of Arabia. Film der igennem tiden har opnået fornem klassikerstatus. Det samme vil ske med mange af nutidens film. Måske endda ikke engan...

06/01-14mathias clausen
titanic er en god film det er et mestervæk

26/03-11Titanic
Et mesterværk af James Cameron.
Godt lavet!

26/03-11Titanic
Et mesterværk af James Cameron.
Godt lavet!

04/06-10Titanic 3D i 2012

05/04-10titanic fantastisk film!!!!
Titanic, skuespillere: Leonardo Dicaprio & Kate Winslet.
vinder af 11 oskars instruktør: James Camaron, i år 1997.

titanic er en kærligheds historie baseret på sandheden om titanic tilbage i 1912, det er en meget rørene historie som sejler ind til stort set en hvers hjerte, det er en tidsløs klassiker på top-10 listen, meget mere vil jeg ikke afsløre hvis der er noglen der ikke har set den, som gerne vil se den.

fra: blood lover.

28/12-09Den vil man aldrig glemme!
"..nogen vil måske mene, at filmen er noget så lang. Men tilbageblikket om den tragiske katastrofe i 1912, de uendelige mange biograf-billetter den har solgt - og de historiske 12 Oscar, og det fantastiske halv-animerede krydstogtskib - gør nu alligevel Titanic, til noget af det største set på det store lærred."

20/08-09Trailer 3
Så lige traileren til 'Avatar' og den ligner da om noget et fuldblods sci-fic eventyr af den slags jeg personligt elsker stort.....

20/08-09Nice! 3
En time til 'Avatar'-traileren, drenge :)




Fakta

Medvirkende
Jack Dawson Leonardo DiCaprio
Rose DeWitt Bukater Kate Winslet
Cal Hockley Billy Zane
Molly Brown Kathy Bates
Ruth DeWitt Bukater Frances Fisher
Rose Calvert Gloria Stuart
Brock Lovett Bill Paxton
Captain Smith Bernard Hill
Spicer Lovejoy David Warner
Thomas Andrews Victor Garber
Lowe Ioan Gruffudd
Bag kameraet
Instruktion James Cameron
Produktion James Cameron, Jon Landau
Manuskript James Cameron
Fotografi Russel Carpenter
Klip James Cameron
Scenografi Peter Lamont
Musik James Horner
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Episk drama, Katastrofefilm, Melodrama
Nøgleord 1910'erne, Skibskatastrofe
Premieredatoer
Biograf 23.01.1998
Dvd 10.07.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 194 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 1.362.932 (#1)
Selskab Paramount Pictures, 20th Century Fox
Biodistributør Constantin Film
Priser Oscar 1998, Bedste film
Oscar 1998, Bedste instruktør
Golden Globes 1998, Bedste drama
Golden Globes 1998, Bedste instruktør

Se også...