American Pie

Julens sjoveste film er både sjofel, plat og ulækker, hvilket i dette tilfælde absolut er en anbefaling. Fire high-school venner indgår en pagt om at hjælpe hinanden med at score en pige inden eksamensfesten, men at der kommer til at indgå både afføringsmidler, uheldig sex sendt live på nettet og faderlige råd om den kvindelige anatomi, har ingen af dem drømt om. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Komedie
Instruktør Paul Weitz
Medvirkende Jason Biggs, Seann William Scott, Jennifer Coolidge, Shannon Elizabeth
Spilletid 96 min.
Biopremiere 16.12.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Paul Weitz

(INSTRUKTØR)
Amerikanske Paul Weitz debuterede med teenagekomedien 'American Pie' i 1999. Det blev et kæmpe hit sommeren samme år og indvarlsede en bølge af grovkornede komedier om de mere kulørte aspekter af teenagetilværelsen. Herefter fulgte 'Down To Earth' (2001), en romantisk komedie med Chris Rock i hovedrollen som en håbefuld komiker, der bliver...

Anmeldere

Scope
Helt vild med tærten

"American Pie" er en velykket film om, hvor svært det der med piger og drenge er, og om hvad fyre altid tænker på. En varm æbletærte kan godt give gode ideer, når hormonerne ikke bare raser, men også trykker på og vil ud.

Hvis "Vild med Mary" ('98) sidste år satte nye standarder for, hvad man kan tillade sig at vise og gøre grin med i amerikansk film, bliver der igen skubbet til den gode smag. I "American Pie" følger vi fire venner, der indgår en pagt om at hjælpe hinanden i den svære kamp for at opnå kontakt med det modsatte køn. Det er ikke småting, de fire må igennem, og det bliver ikke bare ulækkert, det bliver også pinligt.

Varme drenge gir' aldrig op

Hovedpersonen Jim bliver flere gange fanget af sin far med bukserne nede, men det slår ikke ikke faren ud, og han øser gerne af faderlige råd om både onani, kondomer og den kvindelige anatomis mest intime detaljer. Disse scener, mellem de to, hører til filmens allersjoveste, og at de kan holde masken hele vejen igennem er ret utroligt.

Man føler med dem

Det, der hæver "American Pie" op over det rent platte, er at samtlige karakterer er skrevet og spillet så troværdigt, at man virkelig føler med de stakkels fyre, og de piger, de jagter. At de fleste medvirkende er stort set ukendte er bare endnu et plus. Det viser sig da også til sidst, at de alle har lært noget, ikke bare om dem selv, men også om hinanden. Ja, én lærer endda at bruge skolens toiletter.

Glem alt om julen

Hele herligheden er serveret utroligt morsomt og uden forstyrrende omsvøb og kan anbefales som en god grund til at glemme alt om gaver, nisser og julefrokoster og i stedet tage en stor bid af en dejlig varm æbletærte.

Brugere

09/02-06God og sjov
Anonym
vil du grine din røv i laser så se filmen....

29/01-06fremragende
Anonym
Indtil vidre verdens bedste svar på en TEEN MOVIE!

12/08-05Et almindelgt hovedemne
Indeholder masser af forrygende episoder, men desværrer også en masse ynkelige, mislykkede og platte scener.

Alt i alt en rimelig middelmådig film. Man har det ligeså sjovt, som man ærger sig.

12/10-04Vi opgav at se den færdig!
Anonym
Starten er fin, men så går det stejlt ned ad bakke.
Et stykke henne begyndte vi at "scanne-forward" og til sidst droppede vi det helt.

27/12-03Dårlig!
Anonym
Det er en dårlig film!
Det er en til af de dårlige frække ungdomsfilm!
Okay den er da lidt bedere end toeren, men aligevel!
Jeg HADER disse film!

17/10-03Fuld af fræk humor
Anonym
I forhold til at denne film lægger op til en masse frækt og umodent stof, er jeg posetivt overrasket over hvor god filmen egentlig er. De fire venner ingår en pagt, der siger de alle skal have haft sex inden de går ud af high school. På den måde kan de bakke hinanden op. Men filmen ender med meget mere end sex. Den byder på en masse følser man ikke er vant til at se hos fyre. De lærer alle 4 til sidst med at lære en masse. Så jeg kan kun anbefalde filmen, den er der bestemt ikke noget galt med.

27/01-03Kun EN grund
Anonym
I tv-serien "Dawsons Creek" siger hovedpersonen på et tidspunkt: "Når jeg går i seng med en, skal det ikke være af én grund. Det skal være af alle grundene"
Det problem har hovedpersonerne ikke her. Der er kun en grund og det kan kun gå for langsomt. Da denne type film normalt ikke har min personlige interesse, er det positiv overraskelse at se så veloplagt film. Skuespillerne ER faktisk gode (ihvertfald i denne film), hvilket bestemt ikke er génrens varemærke.
Meget opputurnistisk og fræk, affødte den en masse "komedier", som vi ellers i mange år, var blevet forskånet for.
Fyldt med morsomme scener, med internet-scenen - med den meget morsomme Jason Biggs og den meget indbydende Shannon Elizabeth - som højdepunktet.

04/11-02Fin ungdomsfilm.....
Anonym
Ganske fin ungdomsfilm, med mange sjove episoder. Sex er nok hovedemnet i filmen.

Jeg er ganske tilfreds med denne komedie, som ellers har fået ret stor succes.

11/06-02Ung og Sexy
Anonym
Morsom og overraskende vovet teenager komedie med en yderst tynd handling. Der er massere af morsomme situationer i den sexfikseret komedie, hvor man får det indtryk at alle teenageknægte stort set kun tænker på en ting (og det har de ofte ret i). Ser man filmen uden at forvente at "få noget med hjem", så at sige og er forberedt på en halvplat og billigt produceret film uden meget historie, så er denne her faktisk ganske velfungerende og rammer flere gange plet . Så ikke et ondt ord herfra, jeg morede mig. De unge skuespillere gør det overbevisende.


Fakta

Medvirkende
James 'Jimmy/Jim' Jason Biggs
Stifler Seann William Scott
Stiflers mor Jennifer Coolidge
Nadia Shannon Elizabeth
Jessica Natasha Lyonne
Victoria 'Vicky' Lathum Tara Reid
Michelle Alyson Hannigan
Chris 'Oz' Ostreicher Chris Klein
Kevin Thomas Ian Nicholas
Heather Mena Suvari
Chuck Sherman Chris Owen
Bag kameraet
Instruktion Paul Weitz
Produktion Chris Moore, Craig Perry, Chris Weitz, Warren Zide
Manuskript Adam Herz
Fotografi Richard Crudo
Klip Priscilla Nedd-Friendly
Scenografi Paul Peters
Musik David Nessim Lawrence
Genrer og relationer
Genre Komedie
Undergenre Coming-of-age, Ensemblefilm, Ungdomsfilm
Nøgleord High school
Relaterede film American Pie: Reunion
Premieredatoer
Biograf 16.12.1999
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 96 min.
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 279.450
Selskab Universal Pictures
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...