You Were Never Really Here

En voldsplaget opvækst har sat sit præg på den tidligere FBI-agent og golfkrigsveteran Joe, der er en ordknap og martret mand. Han påtager sig opgaver som lejemorder, på den betingelse at ofrene - traffickere og slavehandlere - har fortjent det. Hans søgen efter en senators forsvundne datter bringer ham dybt ind i underverdenens og sit eget sinds mørke. © Scope

Produktionsår 2017
Genre Drama, Thriller
Instruktør Lynne Ramsay
Medvirkende Joaquin Phoenix, Ekaterina Samsonov, Alex Manette, John Doman
Spilletid 85 min.
Biopremiere 22.03.2018
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Joaquin Phoenix

Joaquin Raphael Phoenix blev ligesom sine fire søskende tidligt opfordret af sine forældre til at forsøge sig som skuespiller. I Gus Van Sants sorte komedie 'To Die For' (1995) vakte han opsigt som den lidet intelligente knægt, der bliver offer for Nicole Kidmans skumle karriereplaner. Det store kommercielle gennembrud kom med hans idiosynkratisk...

Anmeldere

Politiken
"Enkelte steder bliver filmen for stilbevidst, og Radiohead-guitaristen Johnny Greenwoods score er mere cool end egentligt torturerende. Men Ramsay er tilbage som utilpasset udyr i filmbranchen med sin rå, brutale og kompromisløst uforløste film."

Berlingske
"...omvendt er det også Joaquin Phoenix, der redder Lynne Ramsays kunstneriske røv ved at virke hårrejsende farlig med et let buttet, meget hærget, men samtidig lavmælt udtryk i næsten alle filmens scener. Alene på grund af ham er »You Were Never Really Here« værd at se..."

Jyllands-Posten
"...er en ubehagelig film at overvære. Den føles lang trods sin korte spilletid, og selv om den på mange måder er flot, så er der noget kalkuleret og næsten banalt over Ramsays dyrkelse af Joes afstumpede sind."

Information
"’You Were Never Really Here’ er helt sin egen. Det er en brutal og kærlig film om fortrængt smerte, fortalt med fuld, blodsprøjtende hammer."

B.T.
"Phoenix er med i hver scene og leverer med sit bistre blik, fysiske spil - følelsesløs-, mild-og uforudsigelighed - sin bedste præstation til dato."

Cinemazone
"Joaquin Phoenixs skildring af Joes er en kraftpræstation af stupid vold i et sygt sind. 100% indforstået og uhyggelig troværdig. Se filmen for hans skyld - men lov mig, sov ikke alene i et øde beliggende sommerhus bagefter."

Ekko
"Takket være Joaquin Phoenix’ mesterlige præstation som melankolsk lejemorder løfter Lynne Ramsays hævndrama sig over den kunstfærdige stiløvelse."

Brugere

07/05 02:43Sindssygt vellavet. Vellavet sindssyge.
Krigsveteranen Joe bor i New York, hvor han passer sin gamle mor og lever af at opspore forsvundne mennesker for lyssky klienter. Han bliver hyret til at finde en politikers forsvundne datter, men det viser sig, at særdeles magtfulde mænd ikke vil af med hende igen.

Med "You Were Never Really Here" tager forfatter-instruktør Lynne Ramsay os med ned i storbyens beskidte undergrund i en historie, som har mange forgængere på film. Fortællingen om den ensomme helt, der skal redde piger eller unge kvinder fra misbrug, findes i vidt forskellige udgaver fra fx George C. Scott i "Hardcore" over Nicolas Cage i "8mm" til Liam Neeson i "Taken". Her er det med et moderne take på helten som en slags agent uden for samfundet, der også mindede mig om Andrew Vachss' bøger - selv om den her egentlig e...

01/05 10:32Helt fucked med Joaquin Phoenix 3
Det er sjældent, at jeg ligefrem sidder og ønsker mig at få lov at se en fyr få slået tænderne ind med en hammer. Trods alt.

Men når instruktøren Lynne Ramsay i 90 minutter teaser en bister Joaquin Phoenix gå rundt med netop en hammer i hånden og som en ravn lede efter sit næste, skinnende bytte, trænger hun sig selv op i en krog.

Phoenix spiller en mærket mand, en fuldskægget lejemorder ved navn Joe, der har brændt sig på alverdens traumer. I virkningsfulde close-ups klippet i klaustrofobiske, arytmiske små stød vises vi skår af traumerne, der dog aldrig samles til et helt billede. Alt er splintret i et poetisk kaos, malet med omhyggelige billeder af Ramsay og tilsat flimrende, paranoide toner fra Johnny Greenwood.

Imens er Joe ret så fucked inden i, hvorfor hans suicidale le...


Fakta

Medvirkende
Joe Joaquin Phoenix
Nina Votto Ekaterina Samsonov
Senator Albert Votto Alex Manette
John McCleary John Doman
Guvernør Williams Alessandro Nivola
Joe som barn Dante Pereira-Olson
Joes mor Judith Roberts
Moises Vinicius Damasceno
Bag kameraet
Instruktion Lynne Ramsay
Produktion Rosa Attab, Pascal Caucheteux, Lynne Ramsay, James Wilson
Manuskript Lynne Ramsay
Forlæg Jonathan Ames
Fotografi Thomas Townend
Klip Joe Bini
Scenografi Tim Grimes
Musik Jonny Greenwood
Genrer og relationer
Genre Drama, Thriller
Nøgleord Baseret på roman, Krigsveteran, Sammensværgelse
Premieredatoer
Biograf 22.03.2018
Dvd 02.08.2018
Øvrige oplysninger
Land Frankrig, USA, Storbritannien
Produktionsår 2017
Spilletid 85 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Biodistributør Scanbox
Dvd-distributør Scanbox