Anna og kongen (Anna and the King)

En fordomsfuld engelsk lærerinde kommer til Siam i 1862 for at undervise kongens børn. Regentens forestillinger om andre kulturer - og især engelske kvinder - er lige så firkantede som Annas. Men som tiden går, finder de to ud af, at de alligevel ikke er så forskellige. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama
Instruktør Andy Tennant
Medvirkende Jodie Foster, Yun-Fat Chow, Ling Bai, Tom Felton
Spilletid 148 min.
Biopremiere 10.03.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Andy Tennant

(INSTRUKTØR)
Efter en række tv-film og -serier siden slutningen af 1980erne spillefilmsdebuterede Andy Tennant med familiekomedien 'To tøser ta'r affære' i 1995, efterfulgt af den romantiske komedie 'Fools Rush In' (1997) og en sød modernisering af Askepot-historien, 'For evigt' (1998). Med sin fjerde spillefilm, det epsike drama 'Anna og Kongen' (1999) v...

Anmeldere

Scope
Anna i Eventyrland

Modsætninger mødes, og sød musik spiller op til vals. For tredje gang i filmhistorien gennemlever Anna og Kongen af Siam deres glæder og sorger på det store lærred. Men er det særlig sjovt at få fortalt en 150 år gammel kærlighedshistorie på en 50 år gammel måde?

Med sammensnøret skjorteliv og en fikseret forestilling om, at 'the ways of England are the ways of the world', træder Anna Leonowens (Jodie Foster) ud på kajen. Hun er ankommet med sin søn til Siams hovedstad Bangkok i 1862 for at undervise Kong Monguts (Chow Yun-Fat) nogle-og-50 børn. Og med sin parlør i hånden finder hun vej til paladset. Her møder hun kongen, der bekræfter hendes fordomme om, at hun er havnet i en ganske uciviliseret del af verden. Og hun lever på samme måde op til hans hoffærdige holdning om, at engelske kvinder er nogle skidtvigtige snerper. Med tiden finder de to dog ud af, at de er mere ens, end de først troede.

To actionhelte
Anna Leonowen er en enmandshær, både i krig og kærlighed. Og det fascinerer kongen. Han vil holde Siam fri af de vestlige imperier, og i det politiske spil er hun en vigtig hjælp og brik. Hun laver et mægtigt PR-fremstød for ham, da hun skruer en banket sammen, stadser de mere end tyve koner (og fyrre konkubiner) ud i vestlige gevandter og betager hele den engelske handelsstand i Bangkok. Hun chokerer dog samtidig sine landsmænd, da hun - i sin hvide balkjole mod de andre damers mørke aftentoiletter - valser rundt med kongen.

Hun er ude på et sidespor set i forhold til sine victorianske medsøstre. Og netop det aparte er et karaktertræk, der blandt andet med "Ondskabens øjne" ('90) og "Nell" ('94) er blevet Jodie Fosters varemærke. Anna følger blindt sine overbevisninger, og det får nogle gange tragiske konsekvenser. Men snu og vis åbner Kong Mongut hendes øjne for, at ikke alt kan ordnes 'the ways of England', når man ikke er i England. Og samtidig forstår man, at kongen er langt mere human (og vestligt orienteret!) end hans kultur umiddelbart byder ham, men at ting tager tid i Siam. Chow Yun-Fat spiller overbevisende den kloge, charmerende, kærlige, retfærdige (find selv på flere) konge, der på trods af sine mere end tyve koner, alligevel har kærlighed i overskud til den mærkværdige engelske enke. Herhjemme er Chow Yun-Fat bedst kendt som actionhelt i John Woos "The Killer" ('89) og "Hardboiled" ('92).

Tæt på farfar
"Anna og Kongen" er en storfilm, som man lavede dem, da farfar var ung. Den er grandios og eventyrlig. Og et godt stykke væk fra hverdagens rugbrød og letmælk. Der er godt skuespil, prægtige landskaber og farverigt, pulserende byliv. Et strålende set-up for instruktøren Andy Tennants bløde punkt for kærlighedsdramaer ("Fools Rush In", '97 og "For Evigt", '98). Men hvis "Anna og Kongen, part III" skal have sin berettigelse i dag, må det være på grund af det - desværre - evigt aktuelle tema om, hvor fejlagtigt vi opfatter hinandens kulturer, når vi ikke kender hinanden. Og ikke så meget på grund af kropumulig kærlighed i 1800-tallets Siam. "Anna og Kongen" er en flot film, men også ualmindelig lang. Og når man forlader biffen, er det en påtrængende tanke, at man er kommet to og en halv time tættere på at fortælle børnebørnene, hvordan man lavede film, da farmor var ung.

Brugere

13/04-05Fantastisk
Anonym
Jeg synes virkelig den er god. Ramte lige mig.

02/07-02Ørkenvandring
Anonym
Flot udstyrsstykke med mange smukke scenerier. Desværre er den næsten 2½ time lange film en lang ørkenvandring den første time eller mere. Til gengæld er det meste af filmen dejlig neddæmpet og forfalder ikke til for meget ulidelig Hollywood patos. Yun-Fat er god som Kongen af Siam, mens Foster, som jeg ellers er stor fan af, er lidt kedelig i rollen som engelsk enke og skolelærer med hang til at sige sine meninger lige ud. Bygget på en sand historie og filmatiseret flere gange før.


Fakta

Medvirkende
Anna Leonowens Jodie Foster
Kong Mongkut Yun-Fat Chow
Tuptim Ling Bai
Louis Tom Felton
Kralahome Syed Alwi
General Alak Randall Duk Kim
Prins Chowfa Kay Siu Lim
Prinsesse Fa-Ying Melissa Campbell
Prins Chulalongkorn Keith Chin
Moonshee Mano Maniam
Bag kameraet
Instruktion Andy Tennant
Produktion Lawrence Bender, Ed Elbert
Manuskript Steve Meerson, Peter Krikes
Fotografi Caleb Deschanel
Klip Roger Bondelli, Tracey Wadmore-Smith
Scenografi Luciana Arrighi
Musik George Fenton
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Episk drama, Periodefilm
Nøgleord Forbudt kærlighed, Kultursammenstød, Remake, Thailand
Premieredatoer
Biograf 10.03.2000
Dvd 09.07.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 148 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 46.764
Selskab 20th Century Fox
Biodistributør Constantin Film

Se også...