J.B Jeffries er en ambitiøs fotograf som er lænket fast til sin kørestol efter et værre uheld på en racer-bane, i sin fritid sidder J.B Jeffries i sin kørestol og holder øje med sine besynderlige naboer, lige undtagen de få gange om dagen hvor han får besøg af Stella som er sendt fra sygehuset til at overvåge Jeffries et par gange om ugen og give ham sin daglige medicin. J.B Jeffries "veninde" Lisa Fremont (Grace Kelly) har imidlertidigt friet til Jeffries, men Lisa er født og opvokset i "overklasse" kredser og parret passer slet ikke sammen.

Med meget få kulliser til rådighed har Hitchcock endnu en gang skabt en fantastisk spændende film, men i "Skjulte Øjne´s" tilfælde vil filmen gerne noget mere, på en humoristisk måde får vi beskrevet Jeffries besynderlige naboer, den desperate pe...

Skjulte Øjne er toppen Alfred Hitchcock’s karriere, det er simpelthen det vildeste adrenalin-boost nogensinde set på film. Under hele filmen sidder man på nåle, fuldkommen vildt begejstret for Alfred Hitchcock’s evne til at lave en virkeligt mesterlig thriller. Fra start til slut er filmen fuldkommen vildt underholdene, uden at det går over gevind og bliver for meget på noget tidspunkt. Filmskabere som Alfred Hitchcock burde vi ærligt talt have nogen flere af. Og da der ikke er brugt flere kulisser end en baggård og en lejlighed, må man nok sige at Hitchcock kan få spænding ud af ingenting.

I hovedrollen ses en ualmindeligt velspillende James Stewart, som fotografen der har brækket sit ben, og bliver derfor nødt til at sidde i kørestol. Han laver ikke andet, end at sidde og kigge ud ...

En absolut fantastisk suspense thriller, der udover at være en meget spændende film har meget interessante voyeuristiske undertoner. Sker der virkelig de ting som James Stewart ser fra sin rullestol? Eller har han bare for lidt at lave og en god fantasi.

Perfekt stemning, production design og kamera arbejde i bygningens fællesområde der har inspireret mange film siden.

Det er i øvrigt den første film jeg mindes der har egentlige "meta" film referencer i sig. "I love funny exit lines!" siger Grace Kelly på et tidspunkt, da politimanden (og Stewarts ven) forlader lejligheden.

Min favorit hitchcock film i tæt løb med Vertigo.

Filmhistoriens mest geniale mesterværk er uden tvivl Hitchcocks "Rear Window", der på det mest perfekte blander spænding, romantik og humor med en psykoanalytisk (Hitchcoks velkendte voyeuristiske tilbøjeligheder etc.)dimension, der overstråler, hvad folk som Ingmar Bergman kunne diske op med. "Rear Window" er samtidig en film der skal ses mere end en gang for at få det grandiose med. Første gang er filmen frydefuld underholdning, men ved nærmere gensyn kan de mere mørke sider findes. James Stewart er fremragende som Jeff, der bundet til sin kørestol spionerer på sine naboer, og måske/måske ikke opdager et mord (naboen, spillet af den senere Perry Mason, minder i betænkelig grad om Hitchcocks tidligere producent David O. Selznick.) Stewart var sammen med Cary Grant, Hitchcocks foretrukne...