Spoilers
En klassisk gyser skåret lige ud af lærebogen på filmvidenskab.
Afskeden i Venedig. Man ved at de ikke kommer til at ses igen, før det er for sent.
Mandens gradvise sindssyge. Den tunge statue han med møje og besvær får skubbet på plads, og som afslører et hæsligt ansigt. Et spildt livsværk, spildte kræfter.
Hans afstand til livet. Hans afstand til sin egen familie. En tilfældig biskop, der har kigget ind i hans liv en time, er langt klogere på det end han selv. "Du skulle være taget hjem med din kone".
Og selvfølgelig filmens omdrejningspunkt. Går datteren igen eller er hun i live ? Ingen af delene, kun i hans fantasi lever hun. Fortid bliver til nutid for ham. Hun er nemlig ikke rigtigt død for ham - han har ikke overvundet traumet, i modsætning til konen som ...
Forside
