The Beach

Den unge amerikaner Richard tager til Thailand for at blive voksen. Og på en rejse over slangeblod og hajkamp til sexafpresning og mord, når han at få hår på brystet. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Adventure, Drama
Instruktør Danny Boyle
Medvirkende Leonardo DiCaprio, Tilda Swinton, Virginie Ledoyen, Guillaume Canet
Spilletid 119 min.
Biopremiere 07.04.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Tilda Swinton

Den blege englænderinde Tilda Swinton har gennem hele sin karriere effektivt formået at holde sig uden for stort set alt, hvad der hedder mainstream-film, med 'The Beach' (2000) som eneste undtagelse. Til gengæld har hun medvirket i alle Derek Jarmans film. Dertil kommer hovedrollen i Sally Potters ambitiøse 'Orlando' (1992) samt roller i John Ma...

Anmeldere

Scope
Drømmen om paradis

"The Beach" handler om MTV-generationens degenererede værdier. Og med en oplagt Leonardo DiCaprio i den altdominerende hovedrolle flyver "Fluernes Herre" årgang 2000 godt fra start. Men der er sand i maskineriet. Og filmen, der i øvrigt bliver boykottet af talrige miljøorganisationer, kommer på slingrekurs, godt hjulpet af Hollywoods moralske betonelementer.

I et slæbespor af affald og pinkpatinerede solskoldninger kan man følge turismens færdselsårer gennem Asien. Som turister betaler vi hvad som helst for at få en på opleveren. Og hele samfund transformerer for at tilfredsstille fede vesterlændinge. Men det er ikke det hårdtpumpede Bangkok eller tekno-surfer-drink-dance-strandinfernoerne, den unge amerikaner, Richard (Leonardo DiCaprio) er kommet til Thailand for at opleve.
Han vil ikke være som de andre, der også er taget til Thailand, for ikke at være som de andre, der også... Han vil opleve noget, der kilder i maven. Og lidt heldigere end sine turistkollegaer dumper han ret hurtigt ind i det, han leder efter. Det er ikke slangeblod eller andre fysiske fristelser, men derimod et kort over en hemmelig strand: Paradis på jorden.

Et hemmeligt minisamfund

Kortet får han af den utilregnelige Daffy (Robert Carlyle), der selv er sluppet ud af Paradis og direkte ind i Helvede. Men inden Richard når at få en forklaring, begår Daffy selvmord. Og Richard tager i stedet afsted på eventyret med den skønne Francoise (Virginie Ledoyen) og hendes kæreste, Étienne (Guillaume Canet). Sammen finder de den hemmelige koloni, hvor opskyllede rygsækrejsende lever i fred og fordragelighed. Og efter aftale med de lokale bønder, der ret seriøsit vogter deres hamp-marker. Men idyllen stikker ikke dybt. For en karikeret inkarnation af en umenneskelig leder, Sal (Tilda Swinton), styrer med ideologi og hård hånd det selvforsynende minisamfund.

Det er os, der zapper

Hele verdens folkeslag er repræsenterede i den lille koloni - en overgang dog med en overvægt af svenskere. Det er smukke, unge, raske og sunde unge, der ønsker et anderledes, men udelukkende fornøjeligt og bekymringsløst liv, hvilket i bedste Robinson-stil er svært uden make-up fjerner og hårblegemiddel. Det er sådan, vi er, os, der zapper og surfer på overfladen gennem livet.
"The Beach" er instrueret af Danny Boyle, der fik stor succes med at instruere "Trainspotting" (1996). Filmen er lavet over Alex Garlands roman "The Beach", en bestseller, der handler om, at der skal være plads til alle. Også selv om det ikke er sjovt altid. Og det er da egentlig rigtig nok.
DiCaprio er oplagt som den amerikanske ungersvend, der - øjner man et amerikansk mindreværdskompleks? - på trods af sin nationalitet er i stand til at kapre franske Francoise. Og Robert Carlyle (også fra "Trainspotting") er gennemført som det thailandske solstik, der åbner døren til Richards oplevelser.

Unikke økosystemer

Men der er noget paradoksalt ved "The Beach". Den samme overfladiske og brug-og-smid-væk-opfattelse, som filmen anfægter, er den selv eksponent for. I hvert fald ifølge en hel del miljøorganisationer, der anklager filmselskabet for at være årsag til en økologisk katastrofe på øen, hvor filmen er optaget. Og lige her og nu er det måske knap så vigtigt for den enkelte thai, at vi er med til at smadre unikke økosystemer, der har været tusindvis af år om at udvikle sig, så længe der bare kommer penge i kassen. Men på sigt har det store konsekvenser for, om kommende generationer også får ris på bordet.

Brugere

14/02-10Frygtelig filmatisering..
Filmatiseringen af The Beach er en pinlig sag - Det er så åbenlyst at vedkommende der har omskrevet den fantastiske roman til et 'screenplay' ikke har fattet historien.

Undgår den som pesten !

23/06-07Langtrukket
Jeg havde måske ventet at den var bedre, men alle film kan jo ikke være lige gode.

28/06-06Sol og stoffer!
En okay eksotisk og velspillet thriller med flotte omgivelser. Måske lige rigeligt meget stil over substans, men ganske underholdende, selvom Boyle har set bedre dage.

24/07-05Underholdende og fin!
Lækker, fed og underholdende!

10/06-05Sunshine
Dette er bare en kommentar om Danny Boyle;
Skuespillerne Michelle Yeoh og Cillian Murphy ligger p.t i forhandlinger om deres medvirken i Danny Boyles kommende science fiction thriller "Sunshine".
"Sunshine" bliver skrevet af Alex Garland der også erbejdede med Boyle på "The Beach" og "28 Days Later".
"Sunshine" handler om en gruppe astronauter, der efterforsker en mission på en rumstation hvor noget er gået grueligt galt.

05/06-05God og Intelligent film
The beach er en rigtig god film. Utroligt smuk filmet, godt sat sammen og meget spændene.
Jeg elsker specielt scenerne hvor Hr. Leonardo bliver sindssyg. Det er så godt lavet, så man skulle tro, at instruktøren selv har været så langt ude.
Og instruktøren har også været ret langt på stoffer er jeg sikker på efter at have set 'Human Trafic' som handler om nogle unge der tager stoffer.
Tilbage til 'The beach':
Det er egentlig svært at sætte en finger på filmen. Og dog; grunden til, at den kun lige får fem stjerner er, at den ikke har inspireret mig nok. Men derfor er det stadigvæk en rigtig god film.

17/09-04well said sir
Anonym
fair nok, don....det med ikke at have læst bogen var nu til tulle, men dit argument står alligevel. Du er den første jeg har mødt som kan lide filmen hvis de har læst bogen. I stand corrected.

Jeg må dog indrømme, og det kom måske ikke nok igennem i mit indlæg, at jeg får en hvis tilfredsstillese ud af locations, fotografi, ret imponerende production design & value samt øen selvfølgelig. Jeg må ligeledes erkende at din pointe med at forvente at filmen kunne leve op til bogen. Du har ret...det kan den bare ikke ;) Jeg tror at jeg læste bogen for kort tid før filmen (det var vel nogle måneder eller lign.) og lod mig hype. Selvom jeg vidste Di Caprio ikke kunne være Richard fra bogen.

Men jeg synes det er ærgeligt at Boyle og hans faste manuskript makker (glemt hvad han hedder) tager...

17/09-04Christian
Anonym
Jeg ved ikke, om det var mig specifik du hentydede til, men jeg har altså både læst bogen og set filmen. Bogen er et unikt mesterværk, det kan man ikke kalde filmen, som jeg dog alligevel ikke fandt elendig. Mine forventninger var rimelig lave, da anmeldelserne indikerede flop af dimensioner, og desuden havde jeg ikke regnet med, at selv en prominent instruktør som Danny Boyle kunne have lavet en fyldestgørende filmatisering, til dette er bogen simpelthen for tvetydig og psykologisk kompleks til at gøre sig så fantastisk på film. Men for mig at se holder dit postulat ikke, jeg finder både bogen og filmen gode (dog førstnævnte i langt højere grad!).

16/09-04don
Anonym
og ja Don, 28 days Later er et klart bedre eksempel på samarbejdet mellem de herrer Boyle og Garland.

Men jeg synes virkelig at en bog der i den grad har et filmisk feel fortjener LANHGT bedre ;)

16/09-04Ze book, dammit
Anonym
Så kan du ikke have læst bogen. Filmen er "lige akkurat OK" men tværer historien i stykker fordi Leo skal have så meget screentime som stjerne. Oprindeligt skulle det have været Ewan McGregor, og han havde været langt bedre og tættere på bogens hovedperson. Bogens vigtigste karakter er taget ud.....

Ret så skuffende. Men alle der kun har set filmen synes åbenbart den er god. Jeg erkender den er meget flot optaget og at deres lejr er fedt designet osv men i forhold til forlægget er det bare en god reklame for phi phi island...

LÆS DEN!




Fakta

Medvirkende
Richard Leonardo DiCaprio
Sal Tilda Swinton
Françoise Virginie Ledoyen
Étienne Guillaume Canet
Daffy Robert Carlyle
Keaty Paterson Joseph
Bugs Lars Arentz-Hansen
Zeph Peter Youngblood Hills
Sammy Jerry Swindall
Sonja Zelda Tinska
Bag kameraet
Instruktion Danny Boyle
Produktion Andrew Macdonald
Manuskript John Hodge
Fotografi Darius Khondji
Klip Masahiro Hirakubo
Scenografi Andrew McAlpine
Musik Angelo Badalamenti
Genrer og relationer
Genre Adventure, Drama
Undergenre Junglefilm, Psykologisk drama
Nøgleord Ø
Premieredatoer
Biograf 07.04.2000
Dvd 10.07.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 119 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 98.708
Selskab Figment Films
Biodistributør Egmont Entertainment

Se også...