Genre: Adventure

Selvom adventure direkte oversat betyder eventyr, dækker genrebetegnelsen ikke over egentlige eventyr som man kender det fra for eksempel H.C. Andersen eller brødrene Grimm. Snarere er der tale om en eventyrlig kontekst, der kombineres med en hæsblæsende handling eller rendyrket spænding. Eventyret danner så ramme og retning for handlingen og er i reglen bygget op om klassiske eventyr-scenarier, for eksempel dame-i-nød, skjulte skatte og forsmåede tronarvinger. Dermed er adventure også nært beslægtet med action og indeholder typisk en række af de samme elementer såsom heltemodige hovedpersoner med hang til vold, samt spektakulære slagscener,

Typiske hovedpersoner i adventure er skattejægere, ædle tyve, troldmænd, riddere, pirater og forskellige former for fægtemestre. Til disse arketyper hører en række tilbagevendende temaer: slaget mellem det gode og det onde, hævn for unævnelige grusomheder og kampen mod undertrykkelse og uretfærdigheder i almindelighed. Tilsætter man lidt magi, mystik eller monstre til et udvalg af disse grundelementer og sætter det ind i en af de førnævnte eventyrlige rammer, har man grundlaget for en adventure-film.

Op gennem 30’erne, 40’erne og 50’erne spillede adventure en vigtig rolle i Hollywood. Film som 'Robin Hood' (1938), 'The Mark of Zorro' (1940) og 'Ivanhoe' (1952) kombinerede det eventyrlige med med enorme budgetter og tilhørende kulisser, statister og stjerner. Dermed blev adventure-filmene set af både producenter og biografgængere som nogle af de fremmeste eksempler på det store lærred magiske muligheder og fantastiske tiltrækningskraft.

I 80’erne fik adventure en renæssance i form af Steven Spielbergs trilogi om skattejægeren Indiana Jones i skikkelse af Harrison Ford. Iklædt blød hat, læderpisk og drengecharme overvinder hr. Jones den ene dødelige fare efter den anden, mens han afdækker så store skatte som Pagtens Ark og den Hellige Gral. Hermed indeholder Jones-serien også et klassisk element for adventure i form af det religiøse og mytologiske. En anden afgørende grund til genrens genvundne popularitet var George Lucas' 'Star Wars'-serie, der begyndte med 'Stjernekrigen' (1977). Selvom serien udspiller sig i fremtiden bygger den på klassiske adventure-elementer så som heltemodige riddere, onde troldmænd og yndige prinsesser.

Der findes ikke mange danske eksempler på adventure. Blandt de få er familiefilmene 'Ørnens øje' (1997) og 'Den sidste viking' (1996), der udspiller sig i henholdsvis den sene og den tidlige middelalder. En vigtig grund at der produceres så få danske adventurefilm skyldes genrens høje produktionskrav og dermed temmelig store udgifter.

Adventure har et nært slægtskab med to andre markante genrer, der begge regelmæssigt giver anledning til gigantiske budgetter og Oscar-regn. Den ene er fantasy, der med filmrækken om Harry Potter og 'Ringenes Herre'-trilogien (2001 - 2003) stod for nogle af de største kassesucceser i begyndelsen af det 21. århundrede. Tidligere eksempler på fantasy er Ron Howards 'Willow' (1988) og de to 'Conan'-film (1982, 1984). Det episke drama er også en nær slægtning til adventuregenren, og imponerer jævnligt med store opsætninger i historiske omgivelser fulde af krig og heltemod. Til de bedste eksempler på denne genre hører Stanley Kubricks 'Spartacus' (1960), Kurosawas 'Ran' (1985) og Ridley Scotts 'Gladiator' (2000).

Gennem tiden har man kunne iagtage en håndfuld undergenrer inden for adventuregenren, for eksempel ridderfilmen, med film som 'El Cid' (1961)og 'Braveheart' (1995), samt sørøverfilmen med film som Michael Curtiz' 'Captain Blood' (1935) og mere nutidige 'Pirates of the Caribbean' (2003). Også fægtefilm som for eksempel Richard Lesters 'De tre musketerer' (1973) bør nævnes som en subgenre til adventure, der jævnligt er aktuel i biograferne.

Blandt de bedste film inden for genre er: