Indtil et godt stykke over midtpunktet er John Fords Manden Der Skød Liberty Valance for mit vedkommende ikke meget mere end en solid western med en fint håndteret, men ikke synderlig sindsoprivende tematik om moderne tiltag kontra gamle dyder indenfor en mytologi, som Ford må siges selv at have været med til at skabe. Men på et tidspunkt, og næsten øjeblikkeligt efter dette punkt, bliver Manden Der Skød Liberty Valance fuldstændig opslugende og ekstrem spændende i sin håndtering af sit materiale og tematikker. De gamle dyder vinder underlæggende nok til sidst for Ford (der virker til at være på John Waynes karakters side), men det er med en snert af tristhed og melankoli fra instruktøren, en tristhed der går igen gennem filmens hovedkarakter. Wayne mister sin kærlighed på rørende vis, J...

Can death be sleep, when life is but a dream,
And scenes of bliss pass as a phantom by ?
The transient pleasures as a vision seem,
And yet we think the greatest pain´s is to die.

How strange it is that a man on earth should roam,
And lead a life of woe, but not forsake
His rugged path; nor dare he view alone
His future doom which is but to awake.
(John Keats)


At se 'The Man Who Shot Liberty Valence' (Manden der skød Liebrty Valence) er som at overvære en begravelse: Den sørgmodige stemning, ind imellem afløst af små vemodige smil, når præsten fortæller anekdoter om den afdøde. Præsten er her John Ford, en af de største filminstruktører i tidens løb. 'The Man Who Shot Liberty Valence' er hans filmiske testamente.

John Ford er en af de instruktører, hvis film synes mest u...