Sternwoodmysteriet (The Big Sleep)

Den benhårde privatdetektiv Philip Marlowe bliver hyret at en døende general til at holde øje med hans datter, Carmen. Det viser sig hurtigt, at Carmen er kommet i dårligt selskab og er langt længere ude, end hvor hun kan bunde. Intriger og mord følger i tætte stimer, alt imens Marlowe bliver trukket ind i overklassens og underverdenens dekadente virkelighed. Men der skal mere til at slå verdens sejeste detektiv ud. © Scope

Produktionsår 1946
Genre Krimi
Instruktør Howard Hawks
Medvirkende Humphrey Bogart, Lauren Bacall, John Ridgely, Martha Vickers
Spilletid 114 min.
Biopremiere 04.05.1962
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Politiken
"Egentlige kriminalistiske pointer fortaber sig fortsat i det dunkle, uden at det gør det fjerneste. Billederne er rene og smukke, og dialogen til stadighed den frækkeste og eleganteste Hollywood nogensinde fandt på."

Brugere

25/02-17film noir klassiker 5
Plotmæssig uoverskuelig, men superbt underholdende og gnistrende film noir af Howard Hawks, med udgangspunkt i en roman af Raymond Chandler. Humphrey Bogart er vanvittig god og karismatisk i hovedrollen som privatdetektiv, der overlegent manøvrerer i en uendelig spiral af intriger, der muligvis samles i filmens slutning. Men konklusionen virker ikke interessant for Hawks, hvis øje åbenlyst i stedet trækkes mod de hurtigsnakkende karakterer (med suveræn dialog af de talrige manuskriptaktører) og en lang række af fremragende scener og sidekarakterer. The Big Sleep lever i sin rejse og ikke slutdestinationen, og Hawks’ iscenesættelse er både imponerende legende og stilsikker, mens sammenspillet mellem Bogart og Lauren Bacall er en udpræget fryd. The Big Sleep er vidunderlig underholdning og...

21/04-06Nothing Bogie can't fix
”What's wrong with you?” spørger Bogart til sidst i Howard Hawks filmatisering af Raymond Chandlers detektivroman i serien om Marlowe. Den unge Bacall som en millionærdatter og femme fatale, der i løbet af filmen har været involveret i mange slemme ting, svarer: ”Nothing you can't fix.”

Og det er lige præcis her, at man kan finde appellet for Film Noir verdenen. En verden af farlige mænd med hatte og smøger, der truer hinanden med pistoler, og farlige piger i korte skørter, der også ryger smøger, og også sommetider peger med pistoler. En verden af skygger og forbrydelser og tvetydig moral. Hvor alting sjældent er, hvad det lader til at være. En verden hvor cool helte eller anti-helte fixer sagerne for farlige damer, og som regel risikerer livet under eventyret. Denne film handler mer...

20/01-03Klassisk mesterværk
Anonym
Howard Hawks klassiker holder stadig. Bogart viderefører sin Sam Spade rolle i "Ridderfalken" med Chandlers klassiske detektiv Philip Marlowe, der aldrig var bedre spillet end af Bogie.
Handlingen er temmelig indviklet, men, hvis man ikke ligefrem vil løse gåderne, ikke så svær at følge med i. Da en bil findes i havnen med en død mand, vidste hverken Hawks eller nogen andre, hvem morderen var, hvilket viser, at det er snarere er det flydende plot end komplicerede udredninger Hawks har intereseret sig for. Filmen igennem er der også ufattelig mange scener med seksuelle undertoner. Især mellem Bogart og Bacall, men også den klassiske scene i boghandlen, hvor den bebrillede ekspedient, tager brillerne af og slår håret ud, for den værdigt trængende Bogart.


Fakta

Medvirkende
Philip Marlowe Humphrey Bogart
Vivian Sternwood Rutledge Lauren Bacall
Eddie Mars John Ridgely
Carmen Sternwood Martha Vickers
Ejer af Acme Bookstore Dorothy Malone
Mona Mars Peggy Knudsen
Bernie Ohls Regis Toomey
General Sternwood Charles Waldron
Norris Charles D. Brown
Canino Bob Steele
Bag kameraet
Instruktion Howard Hawks
Produktion Howard Hawks
Manuskript William Faulkner, Leigh Brackett, Jules Furthman
Forlæg Raymond Chandler
Fotografi Sidney Hickox
Klip Christian Nyby
Scenografi Carl Jules Weyl
Musik Max Steiner
Genrer og relationer
Genre Krimi
Undergenre Film noir
Nøgleord Privatdetektiv
Premieredatoer
Biograf 04.05.1962
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1946
Spilletid 114 min.
Trailer Eksternt site
Solgte billetter 37.964
Selskab Warner Bros., First National Pictures

Se også...