Englænderen (The Limey)

Wilson er en barsk, midaldrende englænder, som netop er kommet ud af fængslet for gud ved hvilken gang. Da han hører, at hans teenagedatter er død i en bilulykke i USA, tager han over Atlanten for at undersøge sagen nærmere. Det lader til, at der stikker noget under, og at Terry Valentine, der var en berømt musikproducer i 60'erne, ikke er ganske uden skyld i datterens død. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama, Krimi
Instruktør Steven Soderbergh
Medvirkende Terence Stamp, Peter Fonda, Lesley Ann Warren, Luis Guzmán
Spilletid 89 min.
Biopremiere 28.01.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Peter Fonda

Peter Seymour Fonda gav den gas sammen med Dennis Hopper i hippie-generationens ultimative kult-film 'Easy Rider' (1969). Som instruktør debuterede Fonda med western-filmen 'The Hired Hand' (1971). Hans rolle som Ulysses Jackson i 'Ulee's Gold' fra 1997 indbragte ham en Oscarnominering, men kunne kun ses på video herhjemme. Hans vemodige skurkero...

Anmeldere

Scope
Brite på afveje

Mordgåde, figurtegning og casting går op i en højere enhed i Steven Soderberghs enkle og fængslende drama om erindring, skyld og konsekvens.

Oldies But Goldies
Soderbergh er en instruktør, der som fortæller holder af at springe i tid, og "Englænderen" er ingen undtagelse. Elegant som altid udsættes publikum for fragmenter af fortid, fremtid og drømme, uden at den røde tråd eller overblikket af den grund forsvinder. Fortiden spiller en vigtig rolle, både for personerne på lærredet og for valget af de to mandlige hovedrolleindehavere, Peter Fonda og englænderen Terence Stamp. De nåede begge karrierens højdepunkt i 60'erne, men fik et mindre comeback i midten af 90'erne med henholdsvis "Ulee's Gold" ('97) og "Ørkendronningen Priscilla" ('94). Fondas navn er uløseligt forbundet med ånden og tidsbilledet i "Easy Rider" ('69), mens Stamp blandt andet spillede en ung, elskelig tyveknægt i Ken Loachs debutfilm "Stakkels Ko" ('67). I bedste intertekstuelle stil bruger Soderbergh klip fra denne film for at skildre Stamps figurs rejse tilbage i tiden og ind i erindringens pulterkammer.

I "Englænderen" spiller Stamp en ældre, hårdkogt (og elskelig) tyveknægt, Wilson, der har opholdt sig en stor del af sit liv i fængsel og derfor ikke har haft megen kontakt med sin datter. Hun er død ved en trafikulykke under mystiske omstændigheder, og Wilson tager fuld af hævntørst og uforløste følelser til det solrige Californien for at løse gåden. Det står hurtigt klart, at kæresten, pladeproduceren Valentine (Fonda) har urent mel i posen, og med hårdhændede metoder og tankens kraft lykkes det Wilson at komme både sin datter og hendes morder nærmere. Han hjælpes også godt på vej af datterens to venner Ed (Luis Guzman) og Elaine (Lesley Ann Warren).

Legal Alien
Wilson og Valentine har ikke kun det til fælles, at de har elsket den samme kvinde og bevæget sig på den forkerte side af loven. Det er også to mænd, som lever på minderne om fortiden og efterhånden vågner op til senhalvfemsernes barske realiteter. Valentine værner sig mod alderen ved at dyrke sit drengede tandpastasmil og omgive sig med kærester, hvis aldersgrænse ikke har rykket sig de sidste tredive år. Wilson synes ikke blot at være ude af takt med tiden, men i Los Angeles er han også ude af sit rette miljø. Med sit fængselslingo og cockney-engelsk har han svært ved at gøre sig forståelig over for de indfødte, og på trods af de grinagtige situationer dette kulturchok medfører, kunne instruktøren godt have sparet lidt på gentagelserne af Wilsons enetaler.


"Englænderen" (med originaltitlen "The Limey") har mange lighedspunkter med Tarantinos "Jackie Brown" ('97), og det adstadige tempo, hovedpersonernes alder og situation giver indtryk af en vis modenhed og eftertænksomhed fra instruktørens side. Det er ikke en stort anlagt eller betydelig film, Soderbergh har klippet sammen, men som i alle hans værker findes der en stemning af noget usædvanligt og foruroligende samt en filmisk overlegenhed, der pirrer de cinematiske sanser på en frydefuld og mættende facon. Om ikke andet er Terence Stamps på en gang engleblide og hårdtskårne fjæs alene en biograftur værd.

Brugere

08/04-08Ametøragtig!
Söderberg har lavet nogle helt klare perler og nogle helt klare flop

Englænderen er det sidste. Usigelig svagt filmet. Filmen minder om et ametørprodukt og skuespillerne spiller som i en svag b-film fra firserne

Glem Englænderen og brug tiden på noget andet!

05/01-05- Når seeren ikke belønnes -
En forholdsvis original beretning om en far, der efter sin datters død er på jagt efter svar.

Instruktør Steven Soderbergh har udnyttet sin force ved bl.a. at bidrage med en fascinerende klipningsteknik, som medvirker til at den ellers handlingssvage og ”sneglende” film alligevel formår at fastholde en. Dertil er det værd at bemærke Terrence Stamp, som virker skræddersyet til hovedrollen som den fuldstændig mimikløse og stivfrosne brite.

Spænding er desværre en mangelvare i ”The Limey”, men ikke desto mindre formår den at fastholde, uden tålmodigheden dog belønnes fuldt ud i sidste ende. Alligevel skal denne Tarantino-inspirerede fortælling dog have credit for sin atypiske stil, som ikke blot ses i plottet men i stort set alle aspekter.

20/10-03utroligt
Anonym
Den ubeskrivelige talentfulde instruktør Steven Soderbergh giver os en simpel historie om hævn, som overrumpler en fuldstændig med den højst originale klippestil, Soderbergh anvender. Sammen med musikken (af den anderledes komponist Cliff Martinez) gør det filmen virkelig seværdig. Skuespillerne gør det godt, og det virker som om de spiller på et personligt plan. Filmen får ikke fem stjerner, da den ikke har så meget at sige, men den får istedet 4 store stjerner fra mig.

07/06-03Europæisk inspiration...
Anonym
Soderbergh har med the Limey begået et lille mesterværk. Filmen er utroligt stilren og innovativ, ihvert fald for vores generation. Klipningen i Limey er intet mindre end fremragende, og grundet den engelske hovedperson fremkommer også nogle fantastiske britisker 60'er sange.
Filmen har et dejligt roligt tempo, og er til tider meget sjov. Men på sin egen steneren og laid back maner. Den kan til tider virke som lidt af en test film for Soderbergh, hvilket det sikkert også er, men hvilken en.

23/07-02Sær lowbudget thriller
Anonym
Lille, lowbudget og sær, men også vellavet, god og fængende thriller. Stilen er håndholdt og der bruges en masse krydsklip til at springe frem og tilbage i tiden. Lyder måske en anelse som filmen "Pulp Fiction" af Tarantino, men disse to film her minder på ingen måde om hinanden og har hver deres særegne stil. Forekommer ret realistisk og derfor en smule hårdkogt, uden at være vildt voldelig.


Fakta

Medvirkende
Wilson Terence Stamp
Terry Valentine Peter Fonda
Elaine Lesley Ann Warren
Ed Luis Guzmán
Avery Barry Newman
Onkel John Joe Dallesandro
Stacy Nicky Katt
Adhara Amelia Heinle
Jennifer Melissa George
Pakhuschef William Lucking
DEA-agent Bill Duke
Bag kameraet
Instruktion Steven Soderbergh
Produktion John Hardy, Scott Kramer
Manuskript Lem Dobbs
Fotografi Edward Lachman
Klip Sarah Flack
Scenografi Gary Frutkoff
Musik Cliff Martinez, Pete Townshend
Genrer og relationer
Genre Drama, Krimi
Undergenre Gangsterfilm
Nøgleord Far-datter, Los Angeles
Premieredatoer
Biograf 28.01.2000
Dvd 04.08.2004
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 89 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 4.517
Selskab Artisan Entertainment
Biodistributør Constantin Film

Se også...