Erin Brockovich

Erin Brockovich er enlig mor i Californien. Hun har intet arbejde, ingen penge og ingen mand. Til gengæld har hun en plan om at sagsøge det lokale vandværk, der har forurenet hendes nabolag, for 333 millioner dollars. Lykkes det hende at få den juridiske skovl under systemet? © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama
Instruktør Steven Soderbergh
Medvirkende Julia Roberts, Albert Finney, Aaron Eckhart, Marg Helgenberger
Spilletid 132 min.
Biopremiere 28.04.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Julia Roberts

Den knap 180 cm lange Julie Fiona Roberts er Hollywoods højest betalte kvindelige skuespiller og har i mere end et årti været det store publikums foretrukne "pretty woman". Hendes brune dådyrøjne og berømte million-dollar-smil har især kastet glans over romantiske komedier som for eksempel 'Min Bedste Vens Bryllup' (1997) og 'Notting Hill' (1...

Anmeldere

Scope
En pige med pep

"Erin Brockovich" er et retssalsdrama uden retssal, drama eller synderlig meget relevans for et dansk publikum. Ikke desto mindre viser Julia Roberts i dette helteepos, hvorfor hun er en af branchens største stjerner.

Erin Brockovich er en arbejdsløs, fraskilt, enlig mor til tre uden ret meget styr på sit liv. Ved hjælp af bluff, trusler og dyb kavalergang bliver hun ansat på et lille advokatkontor, hvor hun falder over en sag om udslip af forurenet spildevand i drikkevandet i en lille by. Harm undersøger hun affæren og opdager, at de onde mennesker på vandværket har fortiet sandheden om udslippet over for lokalbefolkningen i årevis med det resultat, at disse mange mennesker er blevet påført livsvarige men. Erin har ben i næsen og kaster sig ud i en kamp mod storkapitalen. Prisen er, at hendes børn må trækkes med en langhåret motorcyklist som babysitter.

Drømmen om pengene
Erin og lokalbefolkningen vinder retssagen, og vandværket tvinges til at betale en rekordstor erstatning. En moderne helteskildring fra et samfund, hvor en nyere version af den amerikanske drøm går ud på, at man sagsøger nogen og bliver rig. Spørgsmålet er bare, om der er kommet en særlig interessant film ud af det.

Problemet med denne slags historier er, at folk kan være ligeså heroiske, det skal være, men er der ikke bare en smule modstand mod deres lineære heroiske projekt, bliver det fælt kedeligt. I dette tilfælde er vejen mod sejren over vandgiganten og de mange millioner brolagt med lutter medgang, hvis man ser bort fra hendes i øvrigt flinke chefs morgenhumør og et enkelt tilfælde af telefonfis. Erin er simpelthen bare så dygtig. Og køn. Og bare-sådan-helt-nede-på-jorden. Det har åbenbart været rigeligt med indhold til at drive hjemmepublikummet i biografen, men set fra et biografsæde i Palads er der sgutte så mange kalorier i dette stykke americana.

Julia Roberts er ...
Julia Roberts er Erin Brockovich, står der på plakaten til filmen. Og det er lige, hvad hun er. Til gengæld efterlades man ikke med fornemmelsen af, at hun fremstiller hende. I dette dokudrama om en moderne amerikansk heltinde ser man Julia Roberts som Julia Roberts og så en lille smule som hende den anden. Faktisk er Roberts utroligt meget med i denne film. Hver eneste scene, for at det ikke skal være løgn. Og det er skønt, for hun er køn, og hun er knalddygtig til at spille sig selv - og så har hende der den anden bare at ligne hende.

Steven Soderbergh, som engang vandt de gyldne palmer i Cannes med "Sex, løgn og video" (1989), er stadig så meget indie-instruktør, at han formår at give denne absolut double mainstream with cheese-film et personligt præg. Om det klæder filmen, eller det er en bedre sag værdig, må være op til den enkelte tilskuer. Men det forlener i hvert fald "Erin Brockovich" med en vis uformel stil, der gør den mindre klæg, end man kunne have frygtet, at den ville have været i hænderne på andre. Herfra skal også lyde et hurra for, at Soderbergh har lavet et retssalsdrama (næsten) uden retssal. Et eksempel til efterfølgelse.

Brugere

29/10-04Smuk, hot og dygtig!
Anonym
Velspillet, vedkommende og realistisk drama, som byder på mange gode ting og stikker en anelse dybere end mange andre film i denne genre. Historien er velfortalt og troværdig, med flere gode sidehistorier om Erins hverdagsliv/problemer.

Julia Roberts er ikke set bedre, som i øvrigt indbragte hende en fortjent oscar statue. Det bliver vist nok en umulig opgave for hende, at overgå sig selv i fremtiden. Udover det, så må jeg virkelig rose hendes skønhed. Hun var virkelig sexet og fræk i rollen, som aldrig før. Hun gik jo konstant i stramt tøj og korte nederdele, at hun ligefør tog fokus fra selve historien. Men da hun er en knaldhamrende dygtig skuespillerinde, så er hun tilgivet for at vise sig lidt frem, som hun gør her - for hun er ret hot og ikke mindst dygtig.

Normalt er jeg i...

03/04-04Julia viser det igen!
Anonym
Julia er og bliver den største kvindelige skuespiller! Jeg elsker virkelig hendes film, men denne gang er det ikke hendes store talent alene, der gør filmen god.
Historien, skuespillerne, og den måde det er filmet på, samt det at det er en virkelig historie gør at jeg forelskede mig i denne film.

Det er og bliver den bedste film jeg nogensinde har set. Den er vildt morsom og samtidig alvorlig og på en måde også romantisk. Denne film siger bare GIRLPOWER!

10/11-03ned med nakken
Anonym
Følsom og realistisk drama, baseret på en virkelig historie. Filmen er afdæmpet og godt instrueret af den mesterlige Steven Soderbergh, som var nomineret for bedste instruktør, mens han vandt oscar’en for Traffic.

Julia Roberts vandt ligeledes en oscar for hendes præstation i denne film, og hun spiller da også overraskende flot og med en stor del indsigt i den virkelige Erin Brockovich. Hvor god hendes præstation end måtte være, mener jeg dog at Ellen Burstyn burde have vundet for Requiem For A Dream. Albert Finney overskygger næsten Roberts med hans sjove og afdæmpede præstation. Jeg vil dog huske filmen for den forunderlige og geniale Aaron Eckhart.

Filmen er rørende, sjov og fremfor alt realistisk. Soderbergh træffer alle de rette valg, og med simple midler skræmmer han pu...

06/10-03God film
Anonym
Stærk, bevægende og interessant.

Filmen er som Julia Roberts' kurver veldrejet

05/08-02Fremragende film...
Anonym
"Erin Brockovich" er en fremragende film, hvilket Julia Roberts skuespil også er...
Den fanger en fra første sekund.
Filmen er en film der får folk til at: græde, grine og ikke mindst undre sig over, hvordan et vandværk kan behandle folk!
En film jeg anbefaler til enhver... Den er simpelthen fantastisk!!!

05/08-02Synd ...
Anonym
Filmen er et rørende drama om en entusiastisk kvindes kamp imod systemet. Som film er den rigtig udmærket, men man skal ikke tage fremstillingen for gode varer. Advokaterne, der forsvarede den lille bys indbyggere, fik med de 33% af erstatningssummen en af de største salærer nogensinde. Erin selv fik 2 mio $. Mange læger påpegede at nok var der meget forurening i vandet (jeg mener det er chrom 6), men det kunne ikke forklare alle de symptomer folk fik. Vandværket blev sagsøgt for alt lige fra fodsvamp til hjernesvulster. Erin og firmaet lagde senere sag an mod andre firmaer uden held.

05/08-02Fremragende film...
Anonym
"Erin Brockovich" er en fremragende film, hvilket Julia Roberts skuespil også er...
Den fanger en fra første sekund.
Filmen er en film der får folk til at: græde, grine og ikke mindst undre sig over, hvordan et vandværk kan behandle folk!
En film jeg anbefaler til enhver... Den er simpelthen fantastisk!!!

26/06-02Undgår de værste faldgruber
Anonym
Veldrejet, upoleret og meget fængende drama ikke uden humor. Filmen undgår at falde i de værste sødsuppehuller denne type film ellers ofte gør. Roberts spiller overraskende ægte og uglamourøst for en stjerne af hendes kaliber og man betages af hendes person og gode skuespil. Kan varmt anbefales.


Fakta

Medvirkende
Erin Brockovich Julia Roberts
Ed Masry Albert Finney
George Aaron Eckhart
Donna Jensen Marg Helgenberger
Charles Embry Tracey Walter
Kurt Potter Peter Coyote
Pamela Duncan Cherry Jones
Brenda Conchata Ferrell
Donald Valente Rodriguez
Julia R. Erin Brockovich
Bag kameraet
Instruktion Steven Soderbergh
Produktion Danny DeVito, Michael Shamberg, Stacey Sher
Manuskript Susannah Grant
Fotografi Edward Lachman
Klip Anne V. Coates
Scenografi Philip Messina
Musik Thomas Newman
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord Baseret på en virkelig historie, Sagsanlæg
Premieredatoer
Biograf 28.04.2000
Dvd 01.11.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 132 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 198.905
Selskab Jersey Films
Biodistributør Nordisk Film
Priser Oscar 2001, Bedste kvindelige hovedrolle
Golden Globes 2001, Bedste kvindelige hovedrolle (drama)

Se også...