Reconstruction

Fotografen Alex møder tilfældigt den smukke Aimee. Parret oplever en intens forelskelse i løbet af et døgn, mens den omkringliggende verden i København bliver stadig mere fremmed og uforståelig. De er begge involveret i et andet forhold og bliver tvunget til at spørge sig selv om, hvor meget de er villige til at ofre for den store kærlighed. © Scope

Produktionsår 2003
Genre Drama
Instruktør Christoffer Boe
Medvirkende Nikolaj Lie Kaas, Maria Bonnevie, Krister Henriksson, Nicolas Bro
Spilletid 89 min.
Biopremiere 26.09.2003
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Christoffer Boe

(INSTRUKTØR)
Danske Christoffer Boe fik en flyvende begyndelse på sin karriere som filminstruktør med debutantprisen Det Gyldne Kamera for spillefilmen 'Reconstruction' ved Cannes-festivalen 2003. Kærlighedsdramaet 'Reconstruction' er skrevet af Boe selv i samarbejde med manuskriptguruen Mogens Rukov. I hovedrollerne ses Nikolaj Lie Kaas og Maria Bonnevie ...

Anmeldere

Politiken
"Ungdommelig og lettere overspændt kombineret med en stor beherskelse af formen og en frigørende appetit på at udforske filmsprogets muligheder."

Berlingske Tidende
"Man oplever denne selvsikre filmiske udfordring med stærkt blandede følelser, for den er både sær og fængslende, krukket og poetisk, irriterende og inciterende."

Jyllands-Posten
"Der ageres ganske overbevisende i alle roller, men dette er instruktørens film. Skuespillerne er snarere brikker i Boes begavede og sjove leg med at rekonstruere virkeligheden, at gøre den til kunst."

Weekendavisen
"Af og til fylder formen og stilen så meget, at motivet i midten næsten forsvinder, men stoffet sætter sin vilje igennem med betydelig fascinationskraft."

Information
"...en meget stilsikker og visuelt opslugende debut, der er proppet med referencer til ikke mindst 60ernes franske ny bølge."

Ekstra Bladet
"Boe er det bedste bud på en egensindig, original og kompromisløs dansk kunstner siden Lars von Trier."

B.T.
"...en intens film om kærlighedsmødet."

Filmland
"...en gennem stiliseret æstetisk oplevelse. Kamera, musik - og selv grafikken er lækker og forførende."

Cinemazone
"...en af de modigste og mest interessante debutfilm i adskillige år..."

Brugere

14/05-06Boes postulat
SPOILERS

Kvinder vælger kærligheden, af nødvendighed.

Mændene i Reconstruction får aldrig valgt, de tøver og vakler og ender med at miste deres identitet. Det er også et af budskaberne i Allegro. Allegro var bare efter min opfattelse smukkere og mere rørende, måske fordi hovedpersonens dilemma i Reconstruction er en anelse studentikost.

Men det er bestemt en film til eftertanke. Og valgtemaet er en meget interessant pointe fra Boe.

Nu er det jo i første omgang kvinden der vælger manden her nordpå.

Så spørgsmålet er vel, om man som mand både kan blive valgt af kvinden og vælge den kvinde der har valgt én. Er der plads til to vælgende personer i et forhold ?

Skidegodt tema, Boe.

13/05-06Kærlighedens Illusioner
Den unge Alex (Kaas) forlader pludseligt sin kæreste (Bonnevie), for at indlede en affære med en gift kvinde (Bonnevie).

Der hviler en tung melankolsk stemning over Boe’s i øvrigt fornemme debutfilm. Det er heldigvis en melankoli der virker til filmens fordel og giver den æstetiske innovative visuelle stil en forførende tilstand, som gør den til en smuk og rørende film om kærligheden, i en historie der i perioder kan forekomme for kontemplativ.

Det ville måske være forkert at kritisere filmen for at virke konstrueret, sin titel taget i betragtning, selv om den som stiløvelse i sig selv er flot, men også fordi fortællingen mere er et udtryk og et forsøg på at sætte billeder på både forelskelsen og kærlighedens svært begribelige væsen, end en egentlig handling. Meget passende hører...

12/05-06Dagens anbefaling
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen, Boe er fremtidens mand. En diamant i ringen på dansk film. Glem Niels Olsen, "Lykkevej" og alt det andet pjat, dét her er film. TV2 i aften, be there.

18/02-06Reconstruction, med Nikolaj Lie Kaas (Alex) og Maria Bonnevie (Aimee/ Simone).
Det ville være interessant at vide hvad folkene Cannes juryen 2005 så i denne debutfilm, siden de valgte at give den Camerá D'or. Var det mon den originale stiltone som de fandt tiltalende, eller det romantiserede, selvransagende kærligheds tema, som de fandt charmerende.

Historien handler om, som jeg ser det, at vores hovedperson (Alex) der vælger drømmen om den eneste ene, fremfor realiteterne og den virkelige verden. Samtidig er dette en historie der bliver skrevet og fortalt (med voiceover) af en forfatter - lyder mystisk, ja, men det er som jeg ser det handlingen i en nøddeskal.

Selve billedkompositionen kan i sig selv være meget forvirrende og virke uforståelig, for dette er ikke en lettilgængelig film, derimod en yderst kompliceret een af slagsen på stort set alle punkter....

05/02-05Danish Design
Christoffer Boes debut er prætentiøs, og gudskelov for det. Filmen er umådeligt smukt fotograferet, og handlingen er mystisk og dragende. Filmen gør explicit en pointe ud af at det hele er en konstruktion, og på dette punkt minder den en smule om "Mulholland Drive". Det er en stor leg med fiktion og filmmediet. Nogle gange sidder karaktererne og taler og overvejer hvordan scenen vil udfolde sig. Det er så vævet ind i fiktionen, så der ingen overgang er mellem fiktion og skabelsen af fiktionen. Nogle gange taler karaktererne ikke på billedet, men du kan høre dem i lydsporet. Der er også et mystisk element i, at Maria Bonnevie spiller både elskerinde og kæreste. I det hele taget er filmen utrolig flot og noirisk i stilen. København har sjældent været så flot fotograferet. Legen med kamerae...

20/10-04Ok film.
Anonym
sjov selvcentreret film om selvcentrerede mennesker og egoistiske emner. En film for alle os egocentristiske forkælede bonderøvs-danskere. Fin fin.

11/10-04virkelighedsstimulering
Anonym
Christoffer Boe vandt Caméra D’or prisen ved Cannes Film Festival for bedste debuterende spillefilm, og det valg må være et kvalificeret bud på definitionen af retfærdighed i den nudanske ordbog. Foruden at være en uovertruffen (i danske sammenhænge) billedmager, har Boe, i samarbejde med filmskolelæreren Mogens Rukov, kreeret en poetisk, men også meget indviklet og uforudsigelig historie, hvor det narrative udtryk lader hændelserne væve sig ind mellem hinanden. Reconstruction er noget af et eksperiment i det velkendte socialrealistiske danske filmunivers (som, hvis du spørger mig, har taget overhånd), og netop fordi den er så fascinerende vellykket, sidder man tilbage med en fornemmelse af, at have oplevet starten på noget filmisk epokegørende. Man kunne godt frygte, at filmen ville vær...

21/05-04Elendig fra start til slut
Anonym
Prætentiønst makværk! Hverken tiden eller pengene værd!

31/01-04kedelig og oppustet
Anonym
Prætentiøs og overvurderet film, der kun kan interessere folk uden kvalitets sans.

31/01-04en dvd måske?
Anonym
er der planer for hvornår den udkommer på dvd?




Fakta

Medvirkende
Alex Nikolaj Lie Kaas
Aimee/Simone Maria Bonnevie
August Holm Krister Henriksson
Leo Sand Nicolas Bro
Monica Ida Dwinger
Nan Sand Helle Fagralid
Journalist Isabella Miehe-Renard
Fru Banum Malene Schwartz
Mel David Peter Steen
Tryllekunstner Klaus Mulbjerg
Mercedes Sand Mercedes Claro Schelin
Bag kameraet
Instruktion Christoffer Boe
Produktion Åke Sandgren, Lars Kjeldgaard, Tine Grew Pfeiffer
Manuskript Christoffer Boe, Mogens Rukov
Fotografi Manuel Alberto Claro
Klip Mikkel E.G. Nielsen, Peter Brandt
Scenografi Martin de Thurah
Musik Thomas Knak
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Romance
Premieredatoer
Biograf 26.09.2003
Dvd 05.05.2004
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2003
Spilletid 89 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 51.523
Selskab Nordisk Film
Biodistributør Nordisk Film

Se også...