Jeg kan godt lide, når man tager sig god tid til at fortælle en historie. De lange sekvenser bliver understøttet af noget flot musik, ellers ville filmen virke meget langtrukken. Skuespillerne gør det rigtig godt, ikke mindst Robert DeNiro. Det er befriende at se en film uden klichéer, for der er sandelig ikke lavet mange film, der foregår i Sydamerika i midten af 1700 tallet. Historien og handlingen virker troværdigt, man kan godt forstille sig, at det virkelig er hændt.

Den er alt i alt fantastisk smuk og formidabelt lavet. Skuespillet ses sjældent bedre, musikken er ramt perfekt og selve meningen og plottet er vidunderligt.

Det absolut eneste svagpunkt ved den, er at den godt kan blive en smule langtrukken i længden, selvom slutningen er vidunderlig.

Jeg skrev før den var dårlig - Ja. For det første var jeg i forvejen i dårligt humør inden jeg så den, og for det andet fulgte jeg åben bart ikke nok med til at kunne se at denne film er fantastisk.

Det er kunst.

I denne film er vi ovre i den evigt fascinerende problemstilling om de menneskelige dilemmaer, som opstår ifm. den hvide mands møde med ukendte kulturer i kolonitiden - hér i form af guaraní'erne fra Paraguay, som rent faktisk var den første indianerkultur i Latinamerika, som fik anerkendt deres sprog og kultur fra statsligt hold.

Mere præcist kan den ses som konflikten mellem "kristendom som personlig og moralsk religiøs tro" contra "kristendom som institutionaliseret kirketro".

Nogle vil måske indvende, at filmen er for langsomt fremadskridende og ikke specielt overraskende i sit forløb. Jeg ville ikke kommentere det, hvis ikke jeg selv mente, at det havde noget på sig. Alligevel formår filmen at opbygge en fin stemning og personskildringen er også interesant - naturligvis fremm...

Ligger blandt min all-time hade

Et ord om denne fil SMUK