Gods and Monsters

1957. Den pensionerede filminstruktør James Whale, som i 30'erne stod bag "Frankenstein" og "Den usynlige mand", er i sit livs efterår og hjemsøges af visioner, bl.a. fra sin tid i skyttegravene under 2. Verdenskrig. Whale - som har et godt øje for smukke unge mænd - lokker sin muskuløse gartnerknægt til at sidde model, mens han beretter om sit liv og sin karriere. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Drama
Instruktør Bill Condon
Medvirkende Ian McKellen, Brendan Fraser, Lynn Redgrave, Lolita Davidovich
Spilletid 105 min.
Biopremiere 21.01.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Ian McKellen

Ian Murray McKellen, klassisk engelsk skuespiller, har på teater og tv spillet alt fra Hamlet til Hitler. Han producerede og spillede titelrollen i Richard Loncraines saftige modernisering af Shakespeares "Richard III" (1995) og vred hver en svidende replik til sidste vitrioldråbe. McKellens portræt af den aldrende gyser-instruktør James Whale i ...

Anmeldere

Scope
Guder og dæmoner

Den tilbagetrukne, homoseksuelle og dybt traumatiserede horrorinstruktør James Whales komplekse forhold til sin maskuline gartner er omdrejningspunktet for "Gods and Monsters". Et udsøgt og detaljemættet kammerspil, som spinder et delikat væv af tråde mellem fortid og nutid, illusion og virkelighed, begær og moral.

Da en ung mandlig filmstuderende udbeder sig et interview med den legendariske, nu pensionerede instruktør James Whale (Ian McKellen), indvilliger denne kun mod, at ynglingen smider en beklædningsgenstand for hvert spørgsmål, han besvarer i interviewet. Snart sidder studenten klædt af til skindet, mens den superhomofile Whale lystent lader blikket glide ned over hans krop og fabulerende lader det hvile mellem skrævet på hans boksershorts. Sådan indledes Bill Condons filmatisering af Christopher Brams spekulative romanværk fra 1995 om Whales alderdom og død, "Father of Frankenstein", der på film har fået den mere symbolladede titel "Gods and Monsters".

Hallucinatoriske billeder
Højdepunktet i dette udsøgte, omhyggeligt konstruerede kammerspil er den overdådige havefest, som instruktøren George Cukor afholder for filmindustriens elite. Med sig, som symbol på sin vedvarende virilitet, har Whale taget sin veltrimmede havemand Clayton Boone (Brendan Fraser), der af og til sidder model i hans atelier. Ved festen genser instruktørgeniet skuespillerne Boris Karloff (Jack Betts) og Elsa Lanchester (Rosalind Ayres) - personifikationen af monstret og dets brud. Dette møde får de aldrig helede sår i den traumatiserede kunstnersjæl til at springe op påny.
I hallucinatoriske, uhyre livagtige billeder genkalder den gamle filmskaber sig sin fattige opvækst i fabriksbyen Dudley og de dekadente Hollywood-orgier med potente adoniser flydende splitternøgne rundt i hans swimmingpool. Mest af alt begræder romantikeren Whale dog tabet af sin ungdomsven Bartlett, som han var hemmeligt forelsket i, og hvis gennemhullede lig stadig hang spiddet på pigtrådshegnet, da han selv blev hjemsendt fra Første Verdenskrigs stinkende skyttegrave. Nu vender Bartlett, i det mindste på det mentale plan, tilbage for at lede Mester Whale væk fra jordelivet og ind i det hinsides.

Et ideosynkratisk geni
James Whale (1896-1957) var et kompliceret kunstnergemyt. Efter en vis succes som teaterinstruktør i London blev han importeret til Hollywood, hvor hans første opgave var at omsætte skuespillet "Rejsen endt" til film. For Universal skabte Whale, med forlæg i Mary Shelleys gotiske skrækroman fra 1818, den ekspressionistiske og poetiske monsterfilm "Frankenstein" ('31). Siden iscenesatte han horrorklassikerne "The Old Dark House" ('32), "Den usynlige mand" ('33) og "Frankensteins brud" ('35). I 1949 trak Whale sig endeligt tilbage for at dyrke en anden af sine passioner: Maleriet. Da han blev fundet druknet i sin pool i 1957 var spekulationerne mange, men svarene få. Så det er altså en dybt subjektiv tolkning af Whales sidste tid, der ligger til grund for "Gods and Monsters."

Fra eleven til mesteren
Den prægtige Sir Ian McKellen, der har en slående fysisk lighed med Whale, giver med små midler en så indfølt præstation, at den burde have resulteret i dén Oscar-statuette, han var blevet indstillet til. Heller ikke Lynn Redgrave, som sminket til ukendelighed portrætterer Whales opofrende husholderske Hannah, modtog prisen, men det gjorde heldigvis Bill Condons facetterede manuskript. Brendan Fraser lægger skulpturel anatomi og sympatisk mimik til en mere nuanceret karaktertegning, end vi har set ham gøre tidligere, og filmens tidsbillede er konstant minutiøst genskabt ned til mindste detalje.

Blandt denne lille perles producenter er den moderne gyserguru Clive Barker, som udstillede sine egne indre dæmoner i "Hellraiser" ('87). Mere end noget andet skal "Gods and Monsters" ses som elevens buk til mesteren; som en dybfølt kærlighedserklæring til én af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige myteskabere - Frankensteins far, James Whale.

Brugere

14/01-03Stærkt drama...
Anonym
James Whale var, om end nogen, manden bag Universals store succes med de klassiske monsterfilm. Især succesene med de to "Frankenstein" og "Bride Of Frankenstein" står printet ind i nethinden.

I "Gods And Monsters" følger vi den homoseksuelle filminstruktør James Whale ( Ian McKellan ) efter hans storhedstid. Han er efterhånden blevet et glemt ansigt i Hollywoods falmende pengeindustri. Ofte tynget af minder fra hans krigstid, vender hans humør, da en ny ung gartner ( Brendan Fraser ) kommer ind i hans liv. Besat om tanken om hans ædle krop, overtaler den aldrende Whale ham til stå model for hans pensel, således han kan forevige den på skileriet.

Man kan bestemt ikke sige at filmen stråler af dynamik. Det er et stille værk, hvor historien og dens forløb er hovedeessensen i dens t...

29/06-02For meget Gud og lidt monster
Anonym
Vellavet drama med en lidt sær, men ganske interessant historie, om en virkelig person. Der mangler en smule dramatik og drev i fortællingen og sammenkædningen af Whale som privatperson og hans film "Frankenstein" er lidt for oplagt, men real nok. McKellen spiller fremragende og Fraser giver en overraskende god præstation, de to gør hele filmen værd at se. Jeg savnede at man havde set lidt mere til Whales liv som instruktør og om de film han havde lavet. Men en lille, stille og velmenende film.


Fakta

Medvirkende
James 'Mr. Jimmy' Whale Ian McKellen
Clayton 'Clay' Boone Brendan Fraser
Hanna Lynn Redgrave
Betty Lolita Davidovich
David Lewis David Dukes
Harry Kevin J. O'Connor
Dwight Mark Kiely
Edmund Kay Jack Plotnick
Elsa Lanchester Rosalind Ayres
Boris Karloff Jack Betts
Bag kameraet
Instruktion Bill Condon
Produktion Paul Colichman, Gregg Fienberg, Mark R. Harris
Manuskript Bill Condon
Fotografi Stephen M. Katz
Klip Virginia Katz
Scenografi Richard Sherman
Musik Carter Burwell
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 21.01.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 105 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 1.627
Selskab Lions Gate Films, BBC, Regent Entertainment, Showtime Networks Inc., Spike Productions
Biodistributør Gloria
Priser Oscar 1999, Bedste adapterede manuskript
Golden Globes 1999, Bedste kvindelige birolle

Se også...