Hvor lykken er (Anywhere But Here)

Adele August (Susan Sarandon) har fået nok af sit lilleby-liv med en kedelig mand, så hun tager sin datter (Natalie Portman) med sig til Los Angeles. Her skal de begynde et nyt, spændende liv, men mor og datter kommer ikke helt nemt ud af det med hinanden. Når man er teenager, synes man nemlig tit, at ens mor er for meget, og i Adeles tilfælde er det heller ikke helt løgn. Så både mor og datter må vokse sig lidt større i de nye omgivelser, før de rigtig kan nærme sig hinanden. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama
Instruktør Wayne Wang
Medvirkende Susan Sarandon, Natalie Portman, Eileen Ryan, Ray Baker
Spilletid 114 min.
Biopremiere 12.05.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Wayne Wang

(INSTRUKTØR)
Det danske publikum kender primært Wayne Wang for to film: generationsportrættet 'Klub held og glæde' (1993) og den finurlige New York-historie 'Smoke' (1995) med Harvey Keitel i rollen som tobakshandleren Auggie Wren. Hans egentlige debut kom med krimi-komedien 'Chan is Missing' (1982), der blev til for blot 22.000 dollars. Filmen har ligeso...

Anmeldere

Scope
Hvad som helst - bare ikke dét...

Efter "Smoke" kunne man måske komme for skade at glæde sig til Wayne Wangs seneste film, "Hvor Lykken Er", men ...

Det er såmænd så yndigt. Og ih, det er også så svært ind i mellem. Men åh, når bare vi holder af hinanden og passer ordentligt på hinanden, så går det hele, som det skal, og efter regn kommer sol. Natalie Portman spiller datteren, Susan Sarandon moren, og de er simpelt hen så forskellige som nat og dag, så der er rigtignok ikke noget at sige til, at de kan have deres små sammenstød. Moren er nemlig et rigtigt livsstykke, der flyver af sted på sin lyserøde sky, væk fra hjem og mand, mens datteren bare har at følge trop, selvom hun hellere vil blive hjemme i de vante, trygge rammer og være lige så kedelig, som hun allerede nu i sit unge liv har vænnet sig til.

Men altså, af sted til Los Angeles, så spændende mor kan få forsigtige datter gjort til en kendt skuespillerinde - hvad er nemlig bedre end at tvinge sine børn til at leve sine egne drømme ud? Samtidig må åh-så-fornuftige datter kæmpe en evig kamp for at få ansvarsløse mor til at leve et nogenlunde almindeligt og anstændigt liv, hvor el- og telefonregninger bliver betalt til tiden. Og er pointen da ikke, at begge de dejlige piger kan lære noget af hinanden, hvis blot de åbner sig op og finder rigtigt, jamen, jeg mener sådan virkelig rigtigt, ind til hvem de hver især er - og også lærer at give slip på hinanden?

Jo, "Hvor Lykken Er" er lige præcis sådan en slags film, hvor dét er pointen. Nøj, for en drøj omgang kvindeføleri i lange baner, smil gennem tårer, og hvor er det bare ægte og rørende og ... uendelig kedeligt med en total mangel på dramatisk fremdrift, pladderromantisk og sentimentalt langt ind i næste årtusind. Sagde jeg smil gennem tårer? Nej, himmelvendte øjne og ikke en skid at grine ad. Giv mig hvad som helst - bare ikke dét.

Brugere

02/06-02Hurtigt Glemt
Anonym
Velspillet og pænt fængende, men også morsomt drama, uden de store armbevægelser. Godt, men ikke synderligt tankevækkende eller specielt mindeværdigt.


Fakta

Medvirkende
Adele August Susan Sarandon
Ann August Natalie Portman
Lillian Eileen Ryan
Ted Ray Baker
Jimmy John Diehl
Benny Shawn Hatosy
Carol Bonnie Bedelia
Hisham Faran Tahir
Hishams stemme Shishir Kurup
Ann som 4-årig Samantha Goldstein
Bag kameraet
Instruktion Wayne Wang
Produktion Laurence Mark
Manuskript Alvin Sargent
Fotografi Roger Deakins
Klip Nicholas C. Smith
Scenografi Donald Graham Burt
Musik Danny Elfman, Lisa Loeb
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 12.05.2000
Dvd 28.02.2006
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 114 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 4.126
Selskab 20th Century Fox, Fox 2000 Pictures
Biodistributør Constantin Film

Se også...