A Thousand Acres

En gammel patriark bestemmer sig for at dele sin farm ligeligt mellem sine tre døtre. Den yngste betænker sig ved gaven og bliver derfor overset, mens de to ældste tager imod med passende grimasse. Men patriarken fortryder overdragelsen, og da han danner fælles front med sin yngste datter mod de to søstre på farmen, begynder fortrængninger og skyldsspørgsmål at pible op til overfladen. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Drama
Instruktør Jocelyn Moorhouse
Medvirkende Michelle Pfeiffer, Jessica Lange, Jason Robards, Jennifer Jason Leigh
Spilletid 106 min.
Biopremiere 03.07.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Michelle Pfeiffer

Det tog lidt tid for Michelle Pfeiffer at få gang i karrieren. Efter en række tv-roller fik hun sin første hovedrolle på film i 'Grease 2' (1982). Men det var først i slutningen af 80'erne, at den lyshårede skuespillerinde for alvor gjorde sig gældende med film som 'Heksene fra Eastwick' (1987), 'Farlige forbindelser' (1988) og 'De fabelagtige Ba...

Anmeldere

Scope
Fortrængninger på en farm

Amerikansk farmermelodrama, der må rykke i tårekanalerne hos efterkommere af amerikanske nybyggere, men ikke rykker så meget hos en byboer

Larry Cook (Jason Robards) er ubestridt amtets mest ansete mand. Hans smukke farm på tusind tønder land, blev grundlagt af hans oldefar, der med sine bare hænder lagde drænrør ud. Nu står Larry ved slutningen af livet og vælger at overdrage farmen til sine tre døtre. Men døtrene jubler ikke ubetinget.

Patriarken og døtrene
Deres mor døede inden de var igennem teenagealderen, så de har på det nærmeste opdraget hinanden, og den ældste Ginny (Jessica Lange) har siden moderens død passet sin fars hus og siden sit eget længere nede af vejen. Ginny laver morgenmad til sin far hver morgen. Rose (Michelle Pfeiffer) den mellemste datter bor også på farmen i huset lige ved siden af patriarkens hus. Modsat Ginny har Rose fået børn, to døtre, men hun har også fået brystkræft og det lider hendes ægteskab under. Roses mand begærer hende ikke længere. Den yngste datter Caroline (Jennifer Jason Leigh) bor ikke på farmen, men i statens hovedstad Des Moines, hvor hun er ved at uddanne sig til advokat, og da faderen fremsætter ønsket om overdragelse udtrykker hun tvivl. Og så udstøder den almægtige patriark sin yngste datter, og deler farmen lige over mellem Ginny og Rose. Men arven er tung at løfte for de to kvinder. De prøver at gøre det sammen, men da patriarken fortryder overdragelsen, fordi han pludseligt intet har og dermed intet er, splittes også de to ellers så trofaste søstre.

Caroline er den eneste, der har kunnet forlade farmen, selv om de alle tre har drømt om at komme væk. Hun har uddannet sig til advokat og sammen med faderen sagsøger hun nu de to søstre for at få omstødt overdragelsen. Men det som de tidligere kunne undskylde som hidsighedsanfald, bryder nu ud i lys lue hos faderen. Han er ikke længere tilregnelig og hans manipulationer antager nu storhedsvanvittige højder, så det bliver tydeligt for de to søstre på gården, at han ikke kun er den velansete farmer, men en modbydelig mand. Fortrængninger dukker op godt hjulpet på vej af Roses evige had og vrede. Patriarken har misbrugt sine to ældste døtre, på mere end en måde. Men resten af amtet holder med manden, mod de to kvinder der har viet deres liv til de tusind tønder land og til deres far.

Filmen er instrueret af Jocelyn Moorhouse der også har instrueret "How to make an American Quilt", og har produceret "Muriels Wedding". "A Thousand Acres" er baseret på Jane Smileys roman af samme navn, som kommer på dansk her i sommer.
Allerede før bogen var blevet udgivet, havde Michelle Pfeiffer og Jessica Langes produktionsselskaber købt filmrettighederne til historien, der både indbragte forfatteren Pulitzer Prisen og den amerikanske kritikerpris Circle Award. To priser der i sandhed står for det gode amerikanske produkt. Det er filmen også - godt gennemamerikansk. Og det i sådan en grad, at melodramaet bliver trukket så langt ud på landet, at vi er nogle, der synes det er alt for meget.

Trods Jessica Langes, som altid, gribende skuespilpræstation og Michelle Pfeiffer, som den først hadefulde siden kræftsyge Rose, begge lever op til deres stjernestatus, tør jeg godt spå sparsomt med stjerner fra de danske anmeldere.

For ikke så længe siden havde en dansk film ("Festen") premiere, der minimalistisk råt fortalte om et familiedrama, så det gøs langt inde sjælen. Når man for tusinde gang bliver præsenteret for en film fortalt på samme lige-ud-af-landevejen facon som alle andre amerikanske mainstreamfilm, så rykker det altså ikke ret meget uanset formidablet skuespil og gribende indhold. Vi har set "Farven Lilla", og det er næsten 15 år siden. Må vi bede om originalitet, tak!

Brugere

30/08-08ok
en fin lille film

20/02-08Udemærket
Larry Cook beslutter sig for, at han døtre skal arve hans jord efter ham. Det skulle være let nok at dele den, men det skaber splid mellem de tre døtre, og deres skænderier bringer en stor af familiens hemmeligheder frem.

Filmen er faktisk ganske god, og en utrolig smuk film, om hvordan en familie kan komme helt ud af balance. En god film med godt skuespil af Michelle Pfeiffer og Jessica Lange


Fakta

Medvirkende
Rose Cook Lewis Michelle Pfeiffer
Ginny Cook Smith Jessica Lange
Larry Cook Jason Robards
Caroline Cook Jennifer Jason Leigh
Jess Clark Colin Firth
Ty Smith Keith Carradine
Peter Lewis Kevin Anderson
Harold Clark Pat Hingle
Ken LaSalle John Carroll Lynch
Pammy Michelle Williams
Linda Elisabeth Moss
Bag kameraet
Instruktion Jocelyn Moorhouse
Produktion Marc Abraham, Lynn Arost, Steve Golin, Kate Guinzburg, Michelle Pfeiffer, Sigurjon Sighvatsson
Manuskript Laura Jones
Fotografi Tak Fujimoto
Klip Marianne Brandon
Scenografi Dan Davis
Musik Richard Hartley
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 03.07.1998
Dvd 01.05.2001
Øvrige oplysninger
Alternativ titel Tusind tønder land
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 106 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 8.440
Selskab Touchstone Pictures, Propaganda Films, PolyGram, Beacon Communications
Biodistributør Scanbox

Se også...