For evigt (Ever After)

Brd.Grimm bliver inviteret til the hos Le Grande Dame (Jeanne Moreau), som er ganske tilfreds med deres nye bog om folkeeventyr. Der er dog noget, som nager hende, thi hun ved at den historie de fortæller om Askepot ikke er den rigtige. Så hun fortæller dem en noget mere realistisk historie om den rigtige Askepot (Drew Barrymore), og hvorledes hun får sin prins Henry (Dougray Scott) på trods af sine onde stedmoder Baronesse Rodmilla (Anjelica Huston). © Scope

Produktionsår 1998
Genre Drama
Instruktør Andy Tennant
Medvirkende Drew Barrymore, Anjelica Huston, Dougray Scott, Patrick Godfrey
Spilletid 121 min.
Biopremiere 05.02.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Drew Barrymore

Allerede i midten af 20’erne kunne den smukke blonde skuespiller med det varme smil og til tider farlige blik i øjnene, se tilbage på en lang og turbulent karriere, hvor hun i perioder ofte fandt vej til de kulørte blades spalter for sine udskejelser uden for det hvide lærred. Som medlem af en gammel skuespillerfamilie stod det næsten skrevet ...

Anmeldere

Scope
Hva' fa'en, er det dig Askepot?!

Med Andy Tennants "For Evigt" er der lagt i kakkelovnen til en revurdering af vore gængse opfattelse af Askepot, som et stakkels, ydmygt offer, der kun på grund af sit milde væsen og skønhed får lov til at få prinsen på den hvide hest.

"For Evigt" starter med, at Jeanne Moreau , som Le Grande Dame i rent Titanic-stil sætter sig for at fortælle Brd. Grimms sande historie om Askepot, hvis virkelige navn var Danielle de Barbarac (Drew Barrymore). Danielle har det ikke helt nemt. Som otte-årig mister hun sin far, som hun er ufattelig tæt knyttet til. Og det oven i købet blot en uge efter at hun havde fået en ny stedmoder og to meget fine stedsøstre. Da hendes stedmoder Baronesse Rodmilla de Ghent (Anjelica Houston) ikke kan få sat skik på den drengede, boglærde pige, sætter hun Danielle til at være simpel tjenestepige. Men ti år senere tilsmiler lykken Danielle, da hun får mulighed for at tage til hoffet og løskøbe en kær tjener fra gæld. Hun klæder sig som en adelsfrøken og render (naturligvis) ind i den unge, smækre Prins Henry (Dougray Scott). De diskuterer en smule filosofi, inden Danielle må tilbage til godset og være tjenestepige igen. Prinsen har andre ting at tænke på. Han skal giftes med en ukendt spansk prinsesse. Men hans fader kongen, giver ham dog det ultimatum, at hvis han selv kan finde en passende frøken inden for de næste fem dage, så kan proklamere forlovelsen til et maskebal til ære for Leonardo da Vinci. Og så går den vilde forvekslings og forelskelses jagt. Men med den lille forskel, at Danielle ikke er en mø, der stikker op for bollemælk. Hun klarer næsten ærterne selv, og hun får kun en lille hjælpende hånd fra geniet Leonardo Da Vinci og sit intellekt.

Askepot er blevet en rødstrømpe
Det er altid rart at få fortalt en god historie, som man kender. Sådan forholder det sig med "For evigt". Det er en nuttet lille film, som især mange teenage-piger vil synes er vidunderlig. Vi ved, hvem der er de gode, og hvem der de onde. "For evigt" ligger dog et godt stykke fra den velkendte Disney version af Askepot-sagnet. Vi har med en noget mere slagfærdig heltinde at gøre. Hun kan både citere Sir Thomas Moore og fægte i en snæver vending. Og da prinsen kommer for at redde hende, har hun allerede reddet sig selv. Drew Barrymore er helt i vinkel, som den selvstændige og kloge Danielle. Hun er ikke efter prinsen for prinsens skyld, men fordi hun faktisk kan lide ham. Det kan man dog undre sig lidt over, da Dougray Scott er en smule fad i sin udgave af den kække Prins Henry af Frankrig. Han fægter dog lækkert. Men helt god er Anjelica Houston som den onde stedmoder Baronesse Rodmilla. Der er ikke mange som hende, der kan være onde med blot et løftet øjenbryn. Hun støttes dog også godt af sine uvorne døtre, hvoraf den ene for et umanerligt morsomt raserianfald. Det er som altid de små sidekicks, som står for humoren i en sådan fortælling, og det gælder også for denne film, som i en jævn strøm deler små grin og smil ud. "For evigt" er forsøgt lanceret som dette års Romeo og Julie-film. Til at opnå denne titel er den dog for traditionel og ikke helt på højde med Baz Luhrmans film fra 1997.

Alt i alt er "For Evigt" en god lille romantisk film, med flotte kostumer, prinser, skurke og heltinder. Tre store øjne bliver det til "For evigt

Brugere

07/01-06For evigt
Anonym
For evigt er en rigtig god film!
da jeg har set den et par gange har jeg lært nogle gode ting...
Jeg syntes den er Kanon god!

16/12-05nettop fortælle måden
Anonym
lejede den da den kom på video og købte siden videoen...Skal være den første til at sige at jeg hader sødsuppe film og film som stiller spørgsmål uden at give svar eller som finder på hokus pokus løsninger ( som feks. just like heaven som jeg lige har set i bio) og den her faldt jeg for alligevel. Især på den måde de har fået bygget historien op..den får virkelig askepot gjort menneskeligt og eventyret i sig selv bliver levende...Er ikke drew fan men kunne ikke se andre i den rolle...den ramte hun efter min mening rigtig..

26/11-03Et PERFEKT mesterværk...
Anonym
Jeg ELSKEDE den, da jeg så den på tv2 og senere på VHS.. Selvom den er baseret på eventyret om Askepot så er den stadig vildt romantisk, og jeg forstår ikke de andre som siger det modsatte. De må da være kærlighedsfilms hadere siden de kan skrive sådan noget om en PERFEKT kærlighedsfilm, hvor de gode vinder over de onde og kærligheden sejrer... Den er et MESTERVÆRK!

16/10-03En ægte Askepot!
Anonym
I denne film følger man den unge Danielle, der ligesom Askepot er efterladt hos en ond stedmor. Men denne film fører ikke til overnaturlige kræfter, eventyrlige feer eller andet trylleri. Nej, denne film er helt naturlig. Ren og ægte! En sød film om den ægte askepot. Bør ses.

07/10-03Nutidig Askepot!
Anonym
Langt en af de bedste film jeg nogensinde har set!!
I stedet for det gamle eventyr-kliche hvor manden reder damen, reder damen (Danielle) sig selv!!
En frisk og sjov Askepot historie der SKAL ses!!!!

27/09-03det er den beste film....
Anonym
det er den beste film jeg har set i år... det er bare en kanon god film og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at købe den jeg må bare eje den på vhs eller dvd helst på dvd.....
så til dem der ikke har set den TABER... kan i så ses at komme igang men at finde den og se det.. der er bare for god.. knuZZZZ N@nn@

25/08-03hallo hvad sker der her....
Anonym
Jeg var som bundet til TV'et af denne film og der må ha været et eller andet over den, den har siddet i mine tanker hele dagen og nu går den vilde søgning efter mere info på nettet. Den skal findes på DVD og den skal ind i samlingen under de bedste romantiske film NU!!

Super fed film, forudsigelig men sådan er eventyr.

25/08-03Modsat de andre, synes jeg...
Anonym
Modsat de andre "brugere", synes jeg at det var en vildt god/sød film...Den var rigtig romantisk. Det var jo ikke lige frem en komedie, men indimellem var den i hvert fald meget sjov, f.eks. da sigøjneren siger, at hun må tage det hun kan bære, hvor hun/Danielle så går hen og ta'r Prins Henri op på ryggen, og trasker af sted...Det har man i hvert fald ikke set før!

Og nej! Bunden er i hvert fald ikke nået...! Og jeg synes som sagt stadig lige det modsatte af den fleste andre "brugere"... Og Drew Barrymore er i hvert fald en af de bedste skuespillere, jeg har set på film...og så ka' hun det der med at hun ka' spille simpelthen aLLe roller! Stor ros til hende!

Til sidst vil jeg bare sige: KaNoN-GoD film!!!!

25/08-03Pladder-romatisk sødsuppe
Anonym
Jeg undgik Ever After i biffen for godt et år siden fordi siddepladserne var for dårlige. I dag kan jeg ånde lettet op at jeg sparede de penge, for magen til rørstrømsk og sentimentalt nonsens skal man vist lede længe efter.

Det er tvivlsomt om jeg burde anmelde filmen idet jeg under det meste af den sad med næsen solidt plantet i forskelligt fantasy-materiale, men det er værd at bemærke sig at det var meget sjældent min opmærksomhed blev trukket op på skærmen.

Jo, smukt og velklædt er det skam, men megen interessant komedie er der skam ikke over det, og pæne scener med smukke mennesker er ikke nok til at skabe en film.

Omtrænt det eneste der var værd at spilde tiden på var når Anjelica Huston gav den som den onde stedmor. Hvis man har set Mission: Impossible II, så er det også ...

24/08-03Hm.. var det ikke meningen
Anonym
Jeg synes måske det er lidt spøjst at ham her Thomas har den her mening..

Sådan som jeg opfatter det, er det målet at det skal være baggrunden for hvordan Brødrene Grimm har skrevet det her eventyr.
Det er jo det, at eventyr bygger på en form for mund-til-mund overlevering.

Derfor er det så ovenud sejt at de i denne her film, vælger at fortælle det som om damen i starten fortæller Brødrene hvordan hun havde hørt en historie om sin oldemor.....

Filmen er bare fantastisk..




Fakta

Medvirkende
Danielle De Barbarac Drew Barrymore
Baroness Rodmilla De Ghent Anjelica Huston
Prince Henry Dougray Scott
Leonardo da Vinci Patrick Godfrey
Marguerite De Ghent Megan Dodds
Jacqueline De Ghent Melanie Lynskey
Kong Francis Timothy West
Dronning Marie Judy Parfitt
Auguste De Barbarac Jeroen Krabbé
Gustave Lee Ingleby
Bag kameraet
Instruktion Andy Tennant
Produktion Mireille Soria, Tracey Trench
Manuskript Andy Tennant, Rick Parks, Susannah Grant
Fotografi Andrew Dunn
Klip Roger Bondelli
Scenografi Michael Howells
Musik George Fenton
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 05.02.1999
Dvd 09.07.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 121 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 5.430
Selskab 20th Century Fox

Se også...