Prop & Berta (Prop og Berta)

Prop flytter ind i et faldefærdigt hus i skovbrynet. Her finder han koen Bertha, der sidder fast i hegnet. De to bliver venner og sammen redder de de søde tyttebøvser. Prop får et ønske opfyldt, nemlig at Bertha skal kunne tale. Men heksen, der bor i skoven, hader naboer, og hun prøver at fange Prop. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Familiefilm
Instruktør Per Fly
Medvirkende Otto Brandenburg, Paprika Steen, Lisbet Dahl, Axel Strøbye
Spilletid 73 min.
Biopremiere 26.01.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Per Fly

(INSTRUKTØR)
Per Fly debuterede som filminstruktør med 'Bænken' (2000), et drama om livet i det glemte underdanmark. Filmen blev en uventet kæmpesucces og skovlede priser ind ved både Robert- og Bodil-uddelingen. Filmen var første del af en trilogi om det klassedelte Danmark. Ulrich Thomsen har den bærende hovedrolle i 'Arven' (2003), der skildren livet i...

Anmeldere

Scope
Prop og co.

Prop og Berta er en charmerende dukkefilm af instruktøren bag "Bænken"

Dukkefilmen Prop og Berta er baseret på pædagog Bent Solhofs hjemmebryggede historier fra begyndelsen af 1970'erne. De må ikke skræmme forældre og børn tilhørende yngre generationer, for her er tale om en evigtgyldig børnehistorie uden den mindste rest af islandske sweatre og langt hår. Tvært imod går sund fornuft og det godes kamp mod det onde aldrig af mode.

Findes der hekse?
Prop er en godmodig lille fyr, med en særdeles pragmatisk indstilling til livet og de problemer, der måtte opstå. Han ankommer til den lille landsby, hvor han har arvet et faldefærdigt hus. Hele byens beboere ser forfærdet til, da han spørger om vej til huset, og der er kun hjælp at hente fra to legende smårollinger i en have. Sådan er det jo med den slags. De voksne flygter fra konflikter og vil ikke udtale sig, mens det er ungerne, der siger tingene lige ud: Det faldefærdige hus har selveste Heksen som nabo. Prop mener ikke, der findes hekse, så han vandrer glad og fro af sted mod sit hus. Her finder han koen Berta, som sidder fast i hegnet og de to bliver fine venner. Men det er ganske rigtigt, at der findes hekse, og Prop og Berta får ikke lov at bo ugenert i det gamle hus ...

Hekserier og en talende ko
I "Prop og Berta" blandes det naturalistiske lokalsamfund med et fantasifuldt univers. Først og fremmest fordi Berta med hjælp fra de små Tyttebøvser bliver en talende ko og så selvfølgelig på grund af de mange hekserier, som gør byen til et usikkert sted at være i. Handlingen bliver dog aldrig indviklet eller svær at forstå, og pædagogikken er hverken anmassende eller kedsommelig. Til gengæld er tempoet lige lovlig adstadigt, hvilket til dels skyldes dukkefilmens stil og væsen, og derfor kan filmen bedst anbefales til børnehavebørn.

En fjer i hatten
De små figurer, der bringer minderne frem fra en vis DR-julekalender i 1970erne, og hele sceneriet er vellykket, med en charmerende hjemmelavet stemning. Per Flys instruktion og de mange folkekære skuespillere, der lægger stemmer til, fungerer upåklageligt. Derudover skal Halfdan E. og Susi Hyldgaard have en fjer i hatten for musikken, der har sit eget personlige præg, langt fra den typiske sødsuppe, der serveres til for eksempel Disney-koncernens animationsprodukter.

Brugere

18/06-05En træls historie
Man håber den bliver bedre og bedre, men den bliver dårligere og dårligere...

19/06-03Den fanger enhver
Anonym
Den er bare god, vi var bare 2 1/2 år da vi så den første gang og vi blev siddende hej hej

16/02-02Genialt (* * * * *)
Anonym
Filmen bevæger sig på randen mellem det para-psykologiske og den klassiske episke fortælling. Forholdet mellem Prop og Berta udtrykkes via Per Flys karakteristiske neo-koncentrationelle geni.

16/02-02Bedre end Ringens Herrere
Anonym
det er den vildeste film jeg længe har set ;))
- supert flot og gode effekter!!

15/02-02Den film er sej!
Anonym
Prop og Bertha er den første film, jeg har set i biografen. Jeg var 3 år, og jeg sad stille og kiggede på lærredet hele tiden, undtagen når heksen var alt for uhyggelig!
Min mor og far syntes også, filmen var rigtig god og hyggelig.
Nu glæder jeg mig til der kommer en ny Prop og Bertha-film, for det gør der da, ikke?!!

Fakta

Medvirkende
Prop Otto Brandenburg
Berta Paprika Steen
Heksen Lisbet Dahl
Axel Strøbye
Thomas Mørk
Jytte Abildstrøm
Olaf Nielsen
Jesper Asholt
Trine Appel
Peter Zhelder
Bag kameraet
Instruktion Per Fly
Produktion Marie Bro, Hans Hansen
Manuskript Mikael Olsen
Fotografi Peteris Trups
Klip Per Fly
Musik Susi Hyldgaard, Halfdan E.
Genrer og relationer
Genre Familiefilm
Undergenre Animation
Premieredatoer
Biograf 26.01.2001
Dvd 01.10.2001
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2000
Spilletid 73 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 89.211
Biodistributør United International Pictures

Se også...