Det' bare mænd (The Full Monty)

Den sorgløse og let uansvarlige Gaz får den idé, at han vil lave et mande-strip-show sammen med sine andre arbejdsløse kammerater. Det virker temmelig vanvittigt, men da de har brug for pengene, og i øvrigt ikke har noget bedre at tage sig til, hopper de efterhånden med på vognen. Undervejs støder de på både latter og forargelse, men ikke desto mindre ender det med at blive en værdifuld oplevelse for den noget brogede flok af arbejdsløse stålarbejdere. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Komedie
Instruktør Peter Cattaneo
Medvirkende Robert Carlyle, Mark Addy, William Snape, Steve Huison
Spilletid 88 min.
Biopremiere 28.11.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Mark Addy

Mark Addy kender vi som usikre Dave fra den britiske stripperkomedie ”Det’ bare mænd” (1997). Han er uddannet på Royal Academy of Dramatic Arts og har arbejdet sammen med en række imponerende navne på teatret, blandt andet Nicholas Hytner, Alan Ayckbourn og Howard Davies. Addy har udtalt, at han ikke tænkt sig at gå på slankekur foreløbig, for så...

Anmeldere

Scope
Løft i flok

Hvad gør man, når det stålvalseværk, der har skaffet en brød på bordet, pludselig går ned med flaget? Gaz og hans venner beslutter sig for at blive i metalbranchen: Nu skal jernet vises frem.

Gaz og Dave er to af de fyre, der er blevet arbejdsløse, fordi stålindustrien i Sheffield ikke længere er, hvad den har været. De klarer sig igennem den grå hverdag med lidt småfusk, som Gaz' søn, Nathan, mere eller mindre modvilligt hjælper til med. Hvilket er en af grundene til at Nathans mor, som har fundet en ny mand, ikke synes, sønnen skal bruge for meget tid sammen med sin far. Så hvis ikke Gaz hoster op med et underholdningsbidrag til Nathan, mister han samkvemsretten.

Den svære manderolle

Dave slås også med sine tomme lommer. Efter han mistede sit job, er det er nu hans kone, Jean, der henter pengene hjem, og det er ydmygende at være forhenværende forsørger. Især når Jean oven i købet beslutter sig for at bruge sine penge på at komme til mande-strip med Chippendales. Hvis Dave i forvejen syntes, han var lidt for tyk, så er den da helt gal nu, og han føler overhovedet ikke, han slår til. Og den følelse er i virkeligheden fælles for Dave og alle hans gamle kolleger: De mødes nu nede på arbejdsformidlingen hver dag og bliver mindet om - at de ikke slår til.

Men Gaz, der på samme tid er den mest initiativrige og uvederhæftige af dem alle sammen, får pludselig en idé: Hvis Chippendales kan tjene penge på at strippe, så kan han - og hans venner - også. I første omgang er der ikke rigtig nogen, der synes, det er den fede idé at skulle smide kludene foran 400 skrigende kvinder, men med list, overtalelse og udsigt til kontante betalingsmidler, lykkes det Gaz at samle en lille trup på seks mand. Det går naturligvis ikke stille for sig, efterhånden som folk i Sheffield finder ud af, hvad der foregår på det nedlagte stålvalseværk, men gutterne har fået et projekt, de står sammen om. De skiftes til at trække hinanden op ved håret og tager sig ikke af, hvad folk siger. Det gør Nathan heller ikke til sidst, selvom han lægger ud med at være skideflov over sin far - faktisk er det Nathan, der i sidste ende redder dagen og showet.

Gør noget - nu

"Det' bare mænd" er bygget over "The Commitments"-skabelonen: Vi har en gruppe, der ikke er noget eller nogen. Så beslutter de sig for at tage skeen i den anden hånd og gøre noget ved deres situation. I den følgende proces lærer de, at der rent faktisk er noget, de kan. Ikke nødvendigvis at synge eller strippe, men de kan stå sammen om et projekt og føre det ud i livet. Og i den proces finder de styrken til at komme videre. Se, det er en historie, der virker, hvis den ellers er fortalt ordentligt. Det er den i "Det' bare mænd". Her er humor, som man griner ad, her er alvor, som man tænker over, og så er der det her arbejderklassemiljø, som englænderne altså har et særligt talent for at skildre. Altsammen selvfølgelig hjulpet rigtig godt på vej af et fantastisk skuespillerhold. Her falder ingen igennem, men fremhæves skal dog Robert Carlyle som Gaz, som er en gudsbenådet skiderik - et udtryk, min far bruger om en ung lømmel med hjertet på rette sted. Og den sorte Paul Barber som den gamle cirkushest Horse, der har en hofteskade, men som stadig kan danse en funky disco-dans, når musikken spiller højt nok.

Den debuterende spillefilmsinstruktør Peter Cattaneo får meget ud af lidt i denne film om at genvinde sit selvværd. Selvom man er lidt flosset i kanten og en skæv eksistens, selvom projektet er langt ude i hampen. Cattaneo holder af sine personer, og han ved, at der hverken er noget, der kun er sjovt, eller noget, der kun er alvorligt. Filmen får vendt og drejet sig intelligent om sit emne, mandestrip, samtidig med at den handler om andet og mere end det. Sådan skal det være, og sådan er det. "Det' bare mænd" er en underholdende og anbefalelsesværdig film.

Brugere

08/07-05morsoooooooooooom
Anonym
morsom komedie

19/02-05Kontroversiel humor
Humoristisk beretning om en gruppe arbejdsløse, der må gribe til kontroversiel jobaktivering for at tjene til overlevelsen. Mon dette initiativ er en del af Fogh-regeringens jobplan?

23/02-04det´ bare sjovt
Anonym
Charmerende og uimodståelig britisk komedie, der med stor appel og humor viser mænd i deres bedste alder (?) strippe. Det bliver aldrig lurvet eller kikset, og filmen formår at væres sjov og sød hele vejen igennem. Robert Carlyle er morsom i hovedrollen, men bedst er Mark Addy som ægtemanden med lav selvtillid. En garanteret feel-good film.

21/11-02Også For Mænd
Anonym
Morsom engelsk komedie med en indbygget social bevidsthed.

Filmens hovedperson som spilles fornøjeligt og ukrukket af Carlyle, gør hvad han gør for at få råd til at se sin søn, en mulighed han mister hvis han ikke betaler børnepenge.

Uregerlig komisk, men også rørende og alvorlig, uden nogensinde at miste sit glimt i øjet.


Fakta

Medvirkende
Gaz Robert Carlyle
Dave Mark Addy
Nathan William Snape
Lomper Steve Huison
Gerald Tom Wilkinson
Horse Paul Barber
Guy Hugo Speer
Jean Lesley Sharp
Mandy Emily Woof
Linda Deirdre Costello
Bag kameraet
Instruktion Peter Cattaneo
Produktion Uberto Pasolini
Manuskript Simon Beaufoy
Fotografi John de Borman
Klip Nick Moore, Dave Freeman
Scenografi Max Gottlieb
Musik Anne Dudley
Genrer og relationer
Genre Komedie
Nøgleord Arbejdsløshed, Mandestrip
Premieredatoer
Biograf 28.11.1997
Dvd 14.08.2001
Øvrige oplysninger
Land England
Produktionsår 1997
Spilletid 88 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 466.400 (#116)
Selskab 20th Century Fox
Biodistributør Constantin Film
Priser Bodil 1998, Bedste ikke-amerikanske film
Robert 1998, Årets udenlandske film (ikke-amerikanske)

Se også...