Max

Max har lige afsonet sin straf på tre år for væbnet røveri. Mere eller mindre rehabiliteret påbegynder hun en ny lovlydig tilværelse. Men faderen, Hr. Engell, vil ikke vide af hende. Han har i stedet lejet en søn, Johnny, i det lyssky firma "Rent-a-Family". Hun planlægger en straffeaktion mod faderen. Men da Max opsøger Johnny, bliver hun med ét pludselig involveret i både tyveri, bedrag og mord. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Komedie
Instruktør Trine Piil Christensen
Medvirkende Sidse Babett Knudsen, Nicolaj Kopernikus, Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen
Spilletid 85 min.
Biopremiere 17.03.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Nicolaj Kopernikus

Nicolaj Kopernikus er uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater i 1994. Han debuterede i tv-filmen "Who's Hitler" (1995) og havde derefter mindre roller i tv-serien "Charlot og Charlotte" (1996) og tv-filmen "Jacobs liste" (1997). Den sympatiske skuespiller brød for alvor igennem i Jonas Elmers hverdagsdrama fra Nørrebro, ”LetR...

Anmeldere

Scope
Makværk

Dansk film er i disse år på himmelfart. Men ingen optur uden nedtur. Det sørger "Max" for

Max er smuk, sexet, dynamisk og charmerende som ind i helvede - ikke mindst i Sidse 'Bodil' Knudsens skikkelse. Men hun er også en ung pige i identitetskrise. Max føler sig overset og uelsket. Moderen er død, og faderen Hr. Engell (Erik Wedersøe) går mere op i forretninger end i sin datter. Selv ikke da Max begår væbnet røveri mod et af hans supermarkeder, forstår han datterens anglen efter opmærksomhed. Faktisk afskriver han Max totalt, idet han lejer en søn, Johnny (Nikolaj Kopernikus), mens hun rusker tremmer.

Ufrivilligt fadermord
Max løslades, forsøger sig med en ny og lovlydig tilværelse, men faderens ligegyldighed driver hende ud i nye grænsesøgende projekter. Sammen med sin ven, Spacey (Nikolaj Lie Kaas), opsøger hun pap-broderen Johnny uden at afsløre hverken sin identitet eller mission. Max har en plan. Hun vil rydde Johnny af vejen og senere forplumre farmands forestående bryllup med gold-diggeren Louise (Linda Laursen).

Max' straffeaktion forfejler. Hvad der først ligner et uskyldigt lille 'fadermord', fører hende ud på et tragisk sidespor. Her huserer nemlig også gangsteren Nick (Jimmy Jørgensen) og skurkinden Zeborah (Paprika Steen), der indrullerer Max i et skæbnesvangert spil fuld af tyveri, bedrag og (ægte) mord.

Alternativ realisme
I sit udgangspunkt er historien om Max et familiedrama gjort af traditionelt realistisk stof. Instruktøren, Trine Piil Christensen, har imidlertid valgt at pakke Max' tragiske skæbne ind i en alternativ iscenesættelse. Stilen læner sig stærkt op ad det tegneserieagtige, stemningen minder om thrillerens uhygge, og fortællingens udvikling søges fortalt med krimiens uforudsigelighed.

Trine Piil Christensen gør det unødigt svært for sig selv i sin debutfilm. Hun vil fortælle en historie om en ung samspilsramt pige af næsten Niels Malmroske dimensioner. Men spinder den altså ind i en moderigitg og hip ramme, hvor der lånes uhæmmet fra både Tarantino og Cassavetes, samt nyere britisk film a la "Et ikke helt almindeligt liv" ('97) og "Rub & Stub og to Rygende Geværer" ('98). Intet mindre.

Genrekaos
Idéen er ambitiøs, og det er muligt, at idéen så godt ud på papiret, men det ender desværre i ren genrekaos. Form og indhold harmonerer ikke. Den uensartede stil spænder ben for filmens alvorlige tema. Selv spillerne fældes af genreforvirringen; det ene øjeblik skal de agere som i en gangster-pastiche, det andet som i et melodrama eller et tredje øjeblik som i en socialrealistisk køkkenvaskfilm. Dialogen munder ud i én lang mur af klichéer, der får nogle af landets bedste skuespillere til at fremstå som dilettanter.

Vi befinder os i en tid, hvor dansk film fejrer triumfer hjemme og i udlandet, både i kunstnerisk henseende og med rekordhøje besøgstal. Rigtig gode filmoplevelser hører mere til reglen end undtagelsen. Uheldigvis indleder "Max" et nyt filmårhundrede som et katastrofalt makværk af sidstnævnte slags.

Brugere

26/06-05uha uha uha
Anonym
nogen må her flove sig gevaldigt. hvordan kunne den dog komme så langt som til biffen??

26/06-05Virkelig dårlig film
Anonym
Virkelig dårlig film, som er meget elendig instrueret.

24/12-03Elendig film
Anonym
Røvkedelig film, med dårlige skuespilpræstationer.
Sidse er håbløs elendig (sammen med resten forøvrigt) og kan ikke på noget tidspunkt løfte filmen op fra hængedyndet. Tidsspilde...

29/06-02Den er da lækker :)
Anonym
Jeg synes altså den er en lækker lille film...


Fakta

Medvirkende
Max Sidse Babett Knudsen
Johnny Nicolaj Kopernikus
Spacy Nikolaj Lie Kaas
Zeborah Paprika Steen
Max' far Erik Wedersøe
Gloria Birthe Neumann
Ralph Tonny Landy
Louise Linda Laursen
Supermarkedsbestyrer Lars Brygmann
Mand i bankboks Otto Brandenburg
Nick Jimmy Jørgensen
Bag kameraet
Instruktion Trine Piil Christensen
Produktion Bo Ehrhardt, Birgitte Hald
Manuskript Trine Piil Christensen, Bent E. Rasmussen
Fotografi Erik Zappon
Klip Morten Giese
Scenografi Vibeke Brinck
Musik Halfdan E.
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 17.03.2000
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2000
Spilletid 85 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 5.622
Selskab Nimbus Film
Biodistributør United Pictures International

Se også...