Anna

I Erik Wedersøes frie fortolkning af Klaus Rifbjergs roman "Anna (jeg) Anna" fra 1969 spiller Pernilla August fremragende hovedrollen som ambassadørfruen Anna. Hun vil forlade sin mand, og efter en pludselig indskydelse hjælper hun en forbryder på flugt for derefter at følge ham på jagt efter friheden. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama
Instruktør Erik Wedersøe
Medvirkende Pernilla August, Gerard Bidstrup, Reine Brynolfsson, Jesper Christensen
Spilletid 86 min.
Biopremiere 10.11.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Erik Wedersøe

(INSTRUKTØR)
Erik Wedersøe er født i 1938 og har en lang række karakterroller på samvittigheden, fra Henning Carlsens "Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet" (1967) til Katrine Wiedemanns ”Fruen på Hamre” (2000). I ”Riget II” (1997) spiller han kælderterapeuten, der forsøger at hjælpe Dr. Moesgaard, og i "Idioterne" (1998) er h...

Anmeldere

Scope
Hvem er Anna?

Den pæne ambassadørfrue Anna Terlow rejser væk fra sin mand. Undervejs hjem afbryder hun sin rejse i Rom, og snart efter er hun efterlyst i Europa sammen med en narkokurer

Den smukke Anna (Pernilla August) lever et på overfladen lykkeligt liv i Marokko sammen med sin mand, den danske ambassadør Tom Terlow (Søren Pilmark) og deres lille datter Minna. Men ægteskabet knager, ligesom sengen gør det, når ambassadøren er alene med sekretæren. Derfor tager Anna til Skandinavien for at få pusterum, men lover datteren at komme tilbage efter fem nætter.

I flyet hjem møder Anna kriminalbetjent Johansen (Jesper Christensen) og den fange, han transporterer, Jørgen Schwer (Gerard Bistrup), et umage par, som hun før har set på ambassaden. Opstemt af sin nyvundne frihed sætter hun sig flirtende hen til dem og får endda lov at hviske Schwer noget i øret.

Da hun impulsivt afbryder rejsen i Rom, hjælper hun med sit diplomatpas Schwer til at flygte. De skilles ved ankomsten til Annas luksushotel, men kun kortvarigt, for Schwer vender tilbage og har brug for penge. Dem har Anna, men hun har til gengæld brug for eventyr, og snart er de på flugt sammen gennem Europa.

Eriks Anna
Anna er begejstret over at lade masken som den pæne ambassadørfrue falde og følge sine impulser, så hun fejrer ankomsten til Rom med en bevægende dans på hotellets balkon, der samtidig udstiller skrøbeligheden i hendes nye situation. Er hendes nyvundne frihed virkelig frihed? Hvornår bliver hendes datters stemme for gennemtrængende og virkeligheden for påtrængende?

Erik Wedersøe, der hermed debuterer som instruktør, har lavet filmen frit efter Klaus Rifbjergs roman, "Anna (jeg) Anna" fra 1969. Filmen bruger de fleste af romanens episoder, men det mangetydige i Rifbjergs eksperimenterende roman er skåret væk, og tilbage står en almindelig road-movie-historie fortalt i ganske flotte billeder. Forbryderen er gjort mere poetisk, galant og vidende end i bogen og Tom tilsvarende mere usympatisk, ligesom oprøret mod borgermusikken er opprioriteret på bekostning af den eksistentielle krise.

Pernillas Anna
Pernilla August spiller fremragende og giver Anna den dybde, som historiens overmotivering er tæt på at fratage hende. Svenske Reine Brynolfsson, præsten i "Englegård" (1992), dukker anelsesfuldt op i en flerdimensionel rolle som hendes bror, og blandt flere gode præstationer ser man Jesper Christensen, "Bænken" (2000), som den lidt triste kriminalbetjent, der er skrap, når det gælder. Fuzzy har derimod komponeret en mærkværdig musik til filmen, som til tider giver den et uklædeligt touch af folkekomedie.

Erik Wedersøe understreger, at filmens Anna er Eriks Anna og ikke Rifbjergs Anna. Derved er der skåret en mængde spændende sider af Anna, som risikerer at gøre hende til vores allesammens Anna.


Fakta

Medvirkende
Anna Terlow Pernilla August
Gerard Bidstrup
Reine Brynolfsson
Jesper Christensen
Ann-Mari Max Hansen
Lise-Lotte Norup
Søren Pilmark
Waage Sandø
Bag kameraet
Instruktion Erik Wedersøe
Produktion Thomas Lydholm
Manuskript Erik Wedersøe
Fotografi Henrik Jongdahl
Klip Leif Axel Kjeldsen
Musik Fuzzy
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 10.11.2000
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2000
Spilletid 86 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 4.473
Selskab Nordisk Film
Biodistributør Nordisk Film
Priser Golden Globes 1988, Bedste kvindelige hovedrolle (drama)

Se også...