Never Been Kissed

Josie Gellar er sekretær på Chicago Sun-Times, men drømmer om at blive journalist. Hun får muligheden, da redaktøren skal bruge en artikel om tidens high-school-ungdom. Snart er Josie tilbage på skolebænken, hvilket fører til ny selverkendelse og et møde med kærligheden. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Komedie
Instruktør Raja Gosnell
Medvirkende Drew Barrymore, Michael Vartan, Molly Shannon, David Arquette
Spilletid 107 min.
Biopremiere 05.11.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Drew Barrymore

Allerede i midten af 20’erne kunne den smukke blonde skuespiller med det varme smil og til tider farlige blik i øjnene, se tilbage på en lang og turbulent karriere, hvor hun i perioder ofte fandt vej til de kulørte blades spalter for sine udskejelser uden for det hvide lærred. Som medlem af en gammel skuespillerfamilie stod det næsten skrevet ...

Anmeldere

Scope
Clueless i Chicago

Drew Barrymore spiller en 25-årig journalistspire, som går undercover på en amerikansk high-school i det romantiske teenagelystspil "Never been Kissed", der må være månedens bedste bud på en sød "datemovie"

Det er ikke fordi Josie Geller (Drew Barrymore), den ihærdigt knoklende redaktionssekretær på Chicago Sun-Times, gør det store væsen af sig blandt kollegerne. Hun falder nærmest i med dagbladets grå tapet, og derfor er det ikke så lidt af et tilfælde, at det netop bliver hende, der får til opgave at skrive en afslørende artikelserie om nutidens amerikanske high-school-ungdom.

Drømmeprinsen på den hvide hest
Opgaven synes imidlertid uoverkommelig for Josie, der aldrig har været blot den mindste smule hip, cool eller in, men tværtimod i sin egen high-school-tid var anset som klassens største nørd. Hendes filtrede hår og abnorme tandbøjle gav hende hurtigt øgenavnet "Kamma klam" blandt skolekammeraterne, som ydmygede hende på det groveste. Mobningen har givet Josie psykiske ar på sjælen, så det er kun med hypotetisk afskedigelse hængende over hovedet, at hun påtager sig skribentopgaven. Tilmed er hun fyldt 25 år og endnu aldrig blevet kysset af "den eneste ene".

Udstyret med meget gåpåmod - men kun ringe selvtillid - infiltrerer Josie en skoleklasse på South Glen South, som det hurtigt lykkedes hende at blive totalt til grin i. Kun i skolens matematiske nørdklub, "Fællesnævnerne", bliver Josie accepteret som en ligeværdig - men det kan ikke rigtigt bruges til noget, for de er jo langtfra trendsættende. Under en diskussion på klassen af Shakespeare-dramaet "Som det behager", møder hun intet mindre end drømmemanden: Den flotte, charmerende og intelligente lærer Sam Coulson (Michael Vartan), som hun falder pladask for. Problemet er blot, at han allerede har en kæreste, som er alt andet end klodset, kejtet, småbuttet og genert.

Brormand redder dagen
Utraditionelle metoder må tages i brug, og derfor klager Josie sin nød til brormand Rob (David Arquette fra "Scream"-filmene), som var ret ferm til at spille baseball, inden han blev en slacker. Snart er også Rob indrulleret på skolen, hvor han hurtigt bliver pigernes foretrukne kæledægge og drengenes sportsidol nr. 1. Hans popularitet smitter af på Josie, som får foden indenfor i klassens tjekkede pigeklike og hurtigt får nogle saftige afsløringer i udsigt. Avisens griske chefredaktør udstyrer sin reporter med et skjult videokamera, så hun kan sende "live" fra det årlige studenterbal. Det store spørgsmål er nu, om Josie Geller moralsk kan forsvare at udlevere sine kammeraters privatliv på ucensureret tv, og hvad med hendes uforløste crush på læreren Sam?

Tag kæresten med i biffen
"Never been Kissed" er en typisk mainstreamfilm fra Hollywood, og som sådan hverken bedre eller dårligere end gennemsnittet. Formlen er bekendt fra sidste års store hit "The Wedding Singer", der jo også havde Barrymore i hovedrollen. En sjov detalje er, at det er instruktøren bag de to hits "Pretty Woman" ('90) og "Runaway Bride" ('99), Garry Marshall, som spiller den koleriske avis-redaktør, der sender Josie på spiontogt i skolen. Først som sidst er det dog sødmen i kække Drew Barrymores spil, der holder "Never been Kissed" flydende og gør den så seværdig, at den må være novembers bedste bud på en romantisk feelgood "datefilm". Så tag kæresten i hånden og gå ind og se den efter en god middag. Det vil han/hun uden tvivl blive så glad for, at du ikke risikerer at ende som "25 år og aldrig kysset".

Brugere

12/06-06Ideel romantisk komedie
Never Been Kissed er en sjov og romantisk film med Drew Barrymore, der bare er god som Josie Gellar og Michael Vartan der er lige så god (og ganske lækker) som hendes lærer.

Den kan forresten købes på DVD på Amazon.

28/03-06elsker den film!!!!!!!
Anonym
elsker den film!!!!!!! den er bare min yndlings film den bedste film jeg nogensinde har set ville ønske jeg havde den på dvd

knuqqqqqer fra ida

23/12-05sød,sjov,romantisk kærligheds film...
Anonym
uhhaaaa.!.! det er bar sådn enfilm som SKA ses! og helst med ens veninder,, og måske sin kæreste hehe ;D drue berrymore er 2-talt sød og deili som altid, hun var nu ogsåh go i 50 first dates! hvis du vil se en rigtig sød,sjov,romantisk kærligheds film ska det bar vær never been kissed

25/12-04Drew!
Anonym
Drew er med! Så er den go! Jeg gir den 6 Har set den og den er SUVERÆN! med DREW!

Mit idol, min stjerne!

05/03-04Mening med livet
Anonym
Jeg synyes at den er rigtig god, det er bare ærgeligt at jeg har optaget oven på den så man ikke kan se starten..... øv....øv

16/10-03En voksen teenagefilm
Anonym
Jeg vil kalde denne film for en voken teenage film. Måske fordi der er ældre personer med i denne film end der ellers plejer. Drew fører rollen godt og er virkelig god som den kejtede Josie. Ender hun mon med at blive kysset...? Det bør du se efter.

28/07-03Leelee Sobieski!
Anonym
denne film er jo kun "god" fordi at dejlige Leelee Sobieski er med i den!

14/07-03Arguette 4ever!!!!!!!!!!!!
Anonym
Kun god fordi arquette er med ellers er den en noget ordinær teenagefilm som vi kender dem!!!

Så de 6 stjerner jeg så rundethåndet bombardere filmen med går udelukkende til David Arquette der må siges at være filmens eneste rigtige lyspunkt...... Fedt da han til afslutningsballet er klædt ud som Tom Cruise i "Fræk Buisness" eller hvad den nu hedder.... RESPEKT!!!!!!!!!

09/06-03For kærester
Anonym
Sød film for kærester der vil hygge sig med en romantisk aften foran tv. Man husker den ikke så godt men sådan er det vel med sådanne film.

08/06-03Genial film. 2
Anonym
Denne film er nok den bedste film, jeg nogensinde har set. Har faktisk set den 5 gange på en weekend.




Fakta

Medvirkende
Josie Geller Drew Barrymore
Sam Coulson Michael Vartan
Anita Molly Shannon
Rob Geller David Arquette
Aldys Leelee Sobieski
Guy Perkins Jeremy Jordan
Kirsten Liosis Jessica Alba
Kristin Davis Marley Shelton
Gibby Zerefski Jordan Ladd
Augustus 'Gus' Strauss John C. Reilly
Bag kameraet
Instruktion Raja Gosnell
Produktion Sandy Isaac, Nancy Juvonen
Manuskript Abby Kohn, Marc Silverstein
Fotografi Alex Nepomniaschy
Klip Debra Chiate, Marcelo Sansevieri
Scenografi Steven J. Jordan
Musik David Newman
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 05.11.1999
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 107 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 19.558
Selskab Fox 2000 Pictures
Biodistributør Constantin Film

Se også...