Offscreen

Nicolas er gift med Lene, og hun er dødtræt af deres ægteskab. Det vil Nicolas gerne ændre, så han begynder at lave en kærlighedsfilm med sig selv og Lene i hovedrollerne. Projektet tager dog overhånd, og snart er alle dødtrætte af Nicolas og hans kamera. Lene flygter til Berlin. Nicolas rejser efter hende besat af tanken om at få hende tilbage - og besat af at få det hele i kassen! © Scope

Produktionsår 2006
Genre Drama
Instruktør Christoffer Boe
Medvirkende Nicolas Bro, Lene Maria Christensen, Christoffer Boe, Jakob Cedergren
Spilletid 93 min.
Biopremiere 18.08.2006
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Christoffer Boe

(INSTRUKTØR)
Danske Christoffer Boe fik en flyvende begyndelse på sin karriere som filminstruktør med debutantprisen Det Gyldne Kamera for spillefilmen 'Reconstruction' ved Cannes-festivalen 2003. Kærlighedsdramaet 'Reconstruction' er skrevet af Boe selv i samarbejde med manuskriptguruen Mogens Rukov. I hovedrollerne ses Nikolaj Lie Kaas og Maria Bonnevie ...

Anmeldere

Politiken
"Det skal nok blive en kultfilm for NatFilm Festival-elskere og et intellektuelt samtaleemne, men er De ingen af delene, er der også betydelig tomgang i optagelserne."

Berlingske Tidende
"Den er intens, insisterende og irriterende, og det giver ingen glæde at overvære en flink mand gå i livsfarlig mental opløsning, men på grund af Nicolas Bros grænsesprængende indsats bliver man alligevel nødt til at se »Offscreen«..."

Jyllands-Posten
"...fuser ud i en tom og forudsigelig stiløvelse."

Weekendavisen
"Alt er imponerende gjort, og i filmens bedste scener er der steder, hvor man næppe kan se forskel på virkeligheden og vrængbilledet. Når det er sagt, står det ikke helt klart, hvad øvelsen sådan nærmere går ud på..."

Information
"Det er en spændende øvelse, Boe og Bro gør med filmen... Men de har ikke held med deres forehavende."

Ekstra Bladet
"...har man mod på et fascinerende møde med det enestående og egocentriske, anbefales "Offscreen" på det varmeste."

B.T.
"...går således fra at være interessant over kedelig til pointeløs og i stand til at give kvalme..."

Cinemazone
"...en både filmideologisk vigtig og sardonisk morsom tur."

Brugere

05/09-08Det store stygge alternativ 3
Det er besynderligt, det her. Længe har man ventet på, at den danske filmindustri ville få gummistøvlen op fra sin egen størknede suppe af gentagelser, hvad enten der snakkes om regngrå hverdagsdramaer med ægteskabsknas og skrigende unger, eller de flabede komedier der bare emmer af at være folkelige. Med ”Offscreen” sprænges det hele så til atomer og minsandten om det ikke efterlades som et sønderbombet lokum, man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med.

Når anmelderne kaster omkring sig med uvante gloser som ’kvalme’ og ’nytænkning’, og man tilfældigvis falder over et billede af filmens hovedrolleindehaver Nicolas Bro med et psykotisk blik og en bar overkrop indsmurt i blod, er der noget dragende over ”Offscreen”, en frontal og næsten voldsom appel til det danske filmpublikum, ...

18/07-08Rystende
Dette er ikke en film, man ser for at blive underholdt eller for at få et action-fix.

Det er stil, eksperimenter og udførelse, det handler om. Nicolas Bro er simpelthen fantastisk i rollen som "sig selv".
Klart anbefaleelsesærdig til alle, der interesserer sig for film og selve filmmediet.

22/05-07Metafilm+
Nicolas Bro spiller Nicolas Bro, der låner et kamera af Christoffer Boe for at filme sit eget liv og gøre det til en kærlighedsfilm - men reelt har han problemer med forholdet til sin kone (Lene Maria Christensen som Lene Maria Christensen), kameraet bliver en ødelæggende besættelse, og Bro bliver mere og mere gal.

Det er selvfølgelig alt sammen koreograferet og iscenesat af Boe. Bro og Christensen er fx ikke kærester i virkeligheden. Men samtidig er det næsten 100% gennemført. Det er eksempelvis Bro, der selv har ført kameraet. Og det virker - "Offscreen" er en dybt fascinerende film om selviscenesættelse, båret af Bro, som bare har udstrålingen og udseendet til den rolle og spiller sig selv fuldstændig ud, efterhånden som hans alter ego-karakter går mere og mere amok. Lene Maria Ch...

11/03-07total ringe
ikke så meget at sige om den andet end ...total skod film

02/09-06Kvalm
Frygtelig film - har ikke haft det så dårligt siden "Passion of the Christ"

21/08-06Filmkunsten er død, filmkunsten leve. 8
SPOILERS

Filmkunsten er død, ingen tvivl om det. Og det gør måske ikke så meget, for film har jo altid handlet om kærlighed og ... død. Efter 20 år i coma, på intensiv, med en fod i graven, er det slut. Filmkunsten består i dag alene af en kommerciel, ligegyldig hob samt en kreds gode instruktører, der gentager sig selv. Mediet er dødt, historierne alle vist, gentaget og brugt, og reality-vinklen er dødfødt. Peter Greenaway proklamerede filmmediets død for nogle år tilbage i København, og nu har Christoffer Boe ligefrem lavet en film om det - en film, som i al sin dødbekræftelse samtidig er et nyskabende og banebrydende værk, som måske ironisk nok kan redde filmmediet fra udslettelse.

"Form er indhold", plejer Brian De Palma at sige, og Offscreen hitter i kraft af sin anvendelse a...

20/08-06Rystende god film!
Uden høje forventninger til filmen på forhånd - og var nær udmarcheret i starten af filmen pga. det håndholdte kamera.....Men blev, og så filmen til enden.....OG hold kæft hvor er jeg glad for det!!! Sjældent har jeg oplevet en lignende rus fra en film. I kraft af tema, virkemidler og skuespiller præstation kryber den fuldstændigt og aldeles ind under huden!!!

18/08-06Kedelig
Endnu en "Stik-fingeren-i-navlen" film ...som vi godt kunne ha´ været foruden. Okay, den har ikke kostet mange penge at lave, og det er da et plus. Boe er desværre totalt overvurderet som instruktør, og historiefortæller. Medierne har med at "hype" visse instrukører til, at være langt bedre end deres talent rækker til.

Bro spiller som sædvanligt fremragende, men havde fortjent en langt bedre historie, at få sin første hovedrolle i. Ved Gud, et talent han er. Synd, at materialet her ikke når Bro til sokkeholderne.

16/08-06For meget
Jeg må sige, at jeg ikke var begejstret for filmen. På mig virker den for grim og unødvendig overdreven i skildringen af mandens opløsning. Bliver også for langtrukken og kedelig i længden.
Ideen er ellers god og ingen tvivl om at Bro spiller fantastisk ligesom Trine Dyrholm forfrisker filmen i en skøn velspillet rolle. Men alt i alt ikke en film, der for mig vil gå over i historien.

13/08-06Bro og Boe 3
For helv... hvor jeg dog glæder mig. "Offscreen" ligner akkurat hvad den danske filmindustri mangler og behøver: fornyelse.

Nicholas Bro har siden sine første optrædender i TV været voldsomt overbevisende. I sin rolle som pyromanen Otto i "rejseholdet" var der optakter til noget stort. Siden hen har manden været suveræn.

Boe's film har jeg desværre atter ikke udforsket, så jeg glæder mig kolossalt til hans nyeste udspil. Bare oplysningerne om produktionsmetoden kan få én til at løfte et øjenbryn eller to.


Fakta

Medvirkende
Sig selv Nicolas Bro
Sig selv Lene Maria Christensen
Sig selv Christoffer Boe
Sig selv Jakob Cedergren
Sig selv Trine Dyrholm
Bag kameraet
Instruktion Christoffer Boe
Produktion Tine Grew Pfeiffer
Manuskript Christoffer Boe, Knud Romer Jørgensen
Fotografi Nicolas Bro
Klip Peter Brandt
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Metafilm, Romance
Nøgleord Ægteskab
Premieredatoer
Biograf 18.08.2006
Dvd 20.02.2007
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2006
Spilletid 93 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 4.747
Selskab AlphaVille Pictures Copenhagen
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet
Priser Bodil 2007, Bedste mandlige hovedrolle

Se også...