"...en noget ujævn forestilling, hvor det subtile overdøves af melodramaet, og hvor musikken af Philip Glass står tilbage som filmens klart smukkeste element."

"The Illusionist er imidlertid interessant, fordi den knytter an til nogle politiske felter og mentalitetshistoriske lag, som filmkunsten ikke har rørt ved de seneste årtier..."

"...Neil Burger har med store armbevægelser omkring den lille historie skabt en flot og velfungerende periodeskildring fra Wien omkring århundredeskiftet..."

Det der gør Illusionisten god er, at den formår at forføre en indtil sidste instans, hvor man endelig tænker "nååårh, det var derfor det, det og det skete".

Vellykket, men dog ikke en klassiker.

Iøvrigt mener jeg, at den er bedre end The Prestige, da den er mere illusionerende og atypisk.

filmen er interessant og velspillet. historien er godt fortalt. jeg føler dog at plottet er noget sværd at sluge i forhold til det mulige

edward norton er sammen med poul giamatti rigtig god

alt i alt synes jeg, at filmen er et klart kig værd

Udspekuleret og velproduceret, men også lidt for klassisk struktureret og uophidsende filmatisering af Steven Millhausers delvist faktionsnovelle om fordums masseunderholdere, de mystificerende tryllekunstnere. Neil Burgers bare anden spillefilm udkom noget nær simultant med Christopher Nolans øjeblikkelige klassiker, The Prestige, men hvor Nolan fokuserede på en intellektuel dissekering af historiefortælling og manipulative virkemidler i kongruens med en underholdende og skræmmende fortælling om det maskuline køns stupide magt- og konkurrencedominans, er Burgers’ film en del mere simplificeret, hvor en oprigtig, men indiskutabelt noget tyndslidt kærlighedshistorie prioriteres lidt underambitiøst. Illusionisten er derfor i komparisation med The Prestige underdanig på alle punkter, men de...

Solid kærligheds film om den umulige kærlighed. Lyder lidt typisk Hollywood måske, og filmen har da sine klicheer og er langt hen af vejen også forudsigelig. Alligevel er den fængende hele vejen igennem, og handlingen er dejlig ligetil (dog med et par spændende ting i posen) uden mange afbrydelser. De mange trylletricks Norton laver er både spændende og magiske på samme tid, og holder en oppe hele filmen igennem. Og som der også er sagt af flere andre herinde, så er filmen på billedsiden virkelig virkelig flot og forførende. Tjek den ud.

Norton er som altid god, og det er han også her, uden at være fremragende. Giamatti mener jeg er en tand bedre. Den skønne Biel er desværre lidt tam i hendes rolle, men sød og sympatisk at se på. Men hun har potentiale til at spille bedre og blive bed...

Udmærket film om hvordan den lille mand få fat på prinssensen på en elegant måde! (OK- hun er ikke helt prensisser, men næsten)