Latterlægen

Tom Shadyacs forsøg på at beskrive den kontroversielle læge Hunter Adams liv i "Patch Adams" er blevet til et klichefyldt, charmeforladt og kedeligt onemanshow for Robin Williams.

Filmen tager udgangspunkt i lægen Hunter Adams forsøg på at få latteren accepteret som et kvalificeret middel mod sygdom. Dette i sig selv sender nogle gevaldige advarsels signaler afsted, for her er et utal af kliché huller at falde i. Og "Patch Adams" må siges at gå efter guldet, for den dumper ganske enkelt ned i hver eneste af dem - hvad værre er, så sker det uden nogen form for selvironi eller charme, men derimod med mekanisk præcision, der ikke engang kan få en til at trække på smilebåndet.

"Jeg vil hjælpe mennesker"
Vi møder Hunter Adams (Robin Williams), da han indlægges på et psykiatrisk hospital efter en depression og et selvmordsforsøg. Efter en længere vækkelsesscene, hvor han ser lyset ved at hjælpe et par af de hårdest ramte tilfælde, føler han sig kaldet til at blive læge. Han ender på lægestudiet, hvor han forsøger at praktisere sin "grin dig rask" kur, der naturligvis virker, men sagkundskaben gør alt for at ødelægge. Han får et par af sine medstuderende overtalt til at oprette sit Gesundheit-center, hvor man kan få gratis lægehjælp og et lille smil med på vejen. Og som om det ikke var glasur nok, så lægges der endnu et lag på, da hans kæreste Carin (Monica Potter) slås ihjel af en patient, hun prøver at hjælpe.
Men øvrigheden og den forstokkede lægestand er ikke færdige med Adams. Han stilles for en lægelig domstol for at have behandlet patienter uden at være uddannet læge. Hvis filmen op til dette punkt har været sukkersød, så er det intet mød det lag krymmel, der smides i hovedet på os til sidst. Og da en flok syge børn tropper op med røde klovnenæser for at give deres besyv med, er det hele ikke til at bære. Det kommer vel næppe bag på nogen, at han frikendes og får sin eksamen?

Nedtur
Filmen er desværre endnu et bevis på, at Robin Williams putter sig mere og mere ind i behagelighedens dyne. Han har efterhånden udviklet sig til en skuespiller med livrem og seler, der kun i ganske få tilfælde smider sikkerheden overbord og viser, hvad han dur til. Det gjorde han i "Good Will Hunting" og fik da også betaling ved kasse 1 med en Oscar. Men disse øjeblikke er efterhånden så uendeligt få, og han er faretruende tæt på at ende som et Las Vegas- klenodie. Men han er ikke den eneste, der bør klandres her, for teamet Tom Shadyac og Steve Oedekerk falder også gevaldigt i højagtelsen, efter de har lavet en så dejligt outreret film som "Ace Ventura" og en velafbalanceret komedie som "Fuld af løgn".

Der er dog i filmen enkelte befriende øjeblikke som scenerne mellem Adams og den vanskelige kræftpatient Bill Davis (Peter Coyote), hvor en mere afdæmpet menneskelighed titter frem. Men disse scener udgør kun en brøkdel af den øvrige surdej.

Gisp, at jeg skulle mores over en Robin Williams-film. Men han kombinerer den bedste humor fra Garp med karakterens grænsesøgende nytænkning fra Døde Poeters Klub. De sjove indfald er reelt sjove og så "bruger" han min gamle joke om at Gud aldrig burde have hvilet på syvendedagen. Gynækologindgangen fik mig til at grine. Mere skulle der ikke til.

Plat og sukkersød, ja, det er filmen også. Men man kan føle det samme som advokat i ny og næ. At folk nogengange glemmer de stadigvæk har med mennesker at gøre. Den bog er ikke pensum på universitetet. Måske var det det der gjorde det.

Vi er mest vant til at se "lette" komedier fra Tom Shadyac´s side og de har som regel haft Jim Carrey eller Eddie Murphy i hovedrollerne.

Her har han prøvet at krydse over i en mere alvorlig genre og selvom der selvfølgelig er humor involveret, hvilket jo næsten er uundgåeligt, når Williams er på plakaten, så må denne film mere anses for at være et forsøg på at lave drama fra Shadyac´s side.

Det er der kommet en middelgod film ud af, som kunne have været så meget bedre, hvis man havde været i stand til at overgive sig mere til filmen og bare havde taget alt hvad man så for gode varer.

Jeg kan sagtens leve med det, når folkene bag en gyser har stået og diskuteret, hvornår en chokeffekt skal indsættes for at opnå en effekt hos seeren eller folk på samme måde har drøftet, hvornår ...

Hvis man holder af en god komedie med en seriøs dramatisk undertone, er Patch Adams en fantastisk god film. Filmen er autentisk, hvilket gør den endnu herligere...

Instruktøren er Tom Shadyac og hovedrollen spilles af Robin Williams. Min personlige mening er at ingen anden rolle slår denne... Robin Willams er perfekt i denne film.


Robin Williams spiller en lægestuderende hvis måder at gøre tingene på er meget anderledes end andres. Han vil ikke behandle en sygdom, han vil behandle patienten. Det går ud på at forhøje patientens livskvalitet. Han tror blandt andet på at latter er det bedste middel mod sygdom...
Desværre er overhovederne på hospitalet og den skole han læser på ikke enige...

Det må siges at være en film der piller godt og grundigt ved følelserne... her skal både...

Jeg mener denne film er blevet anmeldt lidt lavt, kan godt være den er rimelig kliche fyldt men den er stadigvæk en rigitg god feelgood film der viser en masse godt om os mennesker, og det gøår den rigtig godt

Sympatiske Williams spiller atter hovedrollen i en af sine utallige såkaldte vedkommende film, for folk der tror af ugebladsromaner er ægte poesi. Oversød og politisk superkorrekt film, hvor alle de rigtige holdninger er skåret ud i pap. Trods kritikken rørte den ved noget i mig, men måske jeg bare havde en dårlig dag? Bygget på en sand begivenhed.