Der er mange interessante ting i "Kærlighed på film", men jeg synes ikke, den kommer hele vejen i mål. For mig at se har Ole Bornedal først og fremmest villet lave en film om at være forelsket, om at turde vælge det vilde eventyr og om det svære valg at droppe kone, børn og kedelig hverdag. Han har sagt, at filmen er inspireret af hans egen skilsmisse, så hovedpersonen, der forelsker sig i den amnesi-ramte pige fra en trafikulykke og bilder alle ind, at han er hendes kæreste, er temmelig sikkert en spejling af Bornedals egen kamp med kærligheden.
Men jeg synes, filmen er for manert og for distanceret i forhold til sit emne. Den er fyldt med meta-elementer, men kører dem ikke helt igennem, og især mod slutningen har den en ironisk distance, som for mig at se viser en Bornedal, der ikk...