Teaching Mrs. Tingle

Leigh Ann (Katie Holmes) er skolens dygtigste elev, hvis eneste chance for at læse videre er at få tildelt et stipendium. Dette modarbejdes af den hadefulde historielærerinde Mrs. Tingle (Helen Mirren), og sammen med to venner holder Leigh Ann derfor Mrs. Tingle som gidsel. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Gyser, Komedie, Thriller
Instruktør Kevin Williamson
Medvirkende Helen Mirren, Katie Holmes, Jeffrey Tambor, Barry Watson
Spilletid 96 min.
Biopremiere 26.11.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Jeffrey Tambor

Jeffrey Michael Tambor er måske et ukendt navn, men ansigtet er velkendt. Den robuste og skaldede skuespiller arbejdede i to årtier på teatret, hvor han excellerede i klassiske komiske roller. I slutningen af 70'erne begyndte han at optræde på tv og film, blandt andet i en række afsnit af politiserien "Distrikt Hill Street" (1981-87) som dommeren...

Anmeldere

Scope
Føj for en lærer

Manuskriptforfatteren Kevin Williamson debuterer som instruktør med en let og luftig sag for ungdomspublikummet

Det er nogle ærkeamerikanske fænomener, "Teaching Mrs. Tingle" udstiller: Afhængigheden af forældres økonomiske situation (hvis lysten til en universitetsuddannelse skulle melde sig), frygten for ikke at slippe væk fra barndommens landsbyflække og kampen for at få skoleårgangens højeste karakterer og dermed sikre sig altafgørende stipendier. Det burde være fremmed stof for Danmarks priviligerede ungdom, men selvfølgelig kender vi det hele fra den uendelige strøm af amerikanske kulturprodukter og ungdomsfilm i særdeleshed. Der er altså ingen problemer med at sætte sig ind i fænomenernes menneskelige omkostninger.

Skriv en film
Williamson er et 34-årigt Hollywood hot-shot, der blev kendt for sit manuskript til kæmpesuccesen "Scream" (´96). Senere skrev han også den lige så skrigende populære to'er, derefter aflæggeren "I Know What You Did Last Summer" ('97), og så har han været med til at skabe den populære tv-serie "Dawson's Creek". I sin instruktørdebut har Williamson valgt at blande materie fra både tv-seriens og filmenes universer. De selvbevidste, modne unge fra "Dawson's Creek", som alvorsfulde tumler med kærligheden, identitetsforvirring og livets eksistentielle spørgsmål, omsluttes af gyserfilmenes gotiske stemning og ironiske distance. Som en selvbevidst reference til sine filmrødder, har ikonet fra 80'ernes high-school film, Molly Ringwald (bl. a. "Breakfast Club" ('85) og "Pretty in Pink" ('86)) også fået en lille birolle. Den sidste brik til filmmosaikken leveres af Williamsons egne traumatiske oplevelser med en skrap og hadefuld lærerinde.

Morakker på glatis
Katie Holmes spiller Leigh Ann, der har mange ligheder med "Dawson's Creek"s Joey, som Holmes også lægger krop til. Leigh Ann er en dygtig, flittig og ansvarsbevidst ung pige, hvis eneste chance for at læse videre er at få tildelt det stipendium, som årgangens højeste karaktergennemsnit automatisk udløser. Hendes store skræk er at ende som sin ufaglærte og livstrætte servitrice af en mor. En topkarakter i historie vil sikre stipendiet, men den frygtede historielærer Mrs. Tingle (Helen Mirren) har sat sig for at forpurre dette for enhver pris. Klassens rod Luke (Barry Watson), som hemmeligt er forelsket i Leigh Ann, stjæler Mrs. Tingles eksamensspørgsmål for at hjælpe sit hjertes udkårne. Mrs. Tingle opdager bedraget og vil ikke kun have Luke, men også Leigh Ann og veninden Jo Lynn (Marisa Coughlan) smidt ud af skolen. Trekløveret vil tale lærerinden til fornuft, men alt går galt, og snart holder de Mrs. Tingle som gidsel i hendes egen seng. Nu kan spillet om fremtiden for alvor begynde.

Mrs. Tingle er, i hænderne på den engelske skuespillerinde Helen Mirren, et studie i kølig afmålthed og bidende sarkasme - en bitch from hell. Som et rovdyr kan hun lugte angstens koldsved og går direkte efter struben hver gang. Mrs. Tingle er derfor en farlig modstander selv i fastbundet tilstand, og hun forstår at spille de tre usikre teenagere ud mod hinanden. Det kommer der mange usandsynlige og groteske optrin ud af. Kevin Williamson byder på en uforpligtende omgang sjov og ballade, men insisterer dog også stille på at retfærdiggøre sine unge heltes gerninger. Det er med stor sikkerhed og underholdningsværdi, at han blander de mange farverige indslag fra den store genrepalet, men det er nu ikke studenterhuen, der trykker filmens helhedsindtryk.

Brugere

21/06-02Ja sku'
Anonym
Holmes er nemlig dejlig, jeg ville gerne........Nå, men til filmen...........Nej, den er faktisk ikke værd at bruge tid på. Men Holmes er dejlig, hende ville jeg gerne...........Nå, men altså filmen er virkelig dårlig. Hvis man gerne vil se mere til skønne Holmes (meget mere, i en mindre rolle, he he), så se filmen "The Gift", som er langt bedre end denne her lortefilm.

21/06-02Svag, men Holmes er dejlig
Anonym
Svag thriller med elementer af komedie, der ikke ved hvor den vil hen. Fuldstændig blottet for spænding og dybde, og de morsomme indslag er pinlige. Den tynde historien, der kunne have været udemærket med en dybere og mere psykologisk indfaldsvinkel, er tandløst fortalt, dårligt instrueret og dybt utroværdig. Holmes spiller kedsommeligt og den ellers roste, engelske skuespillerinde Mirren kan ikke redde denne ligegyldighed. Instrutør Williamson står i øvrigt bag manuskripterne til blandt andet "Scream" 1 og 2 og "I still know what you did last summer", hvor han stjæler med arme og ben fra andre film. Han er uretfærdigt meget kendt for det han har vist indtil nu.


Fakta

Medvirkende
Mrs. Tingle Helen Mirren
Leigh Ann Watson Katie Holmes
Træner "Spanky" Wenchell Jeffrey Tambor
Luke Churner Barry Watson
Jo Lynn Jordan Marisa Coughlan
Trudie Tucker Liz Stauber
Rektor Potter Michael McKean
Miss Banks Molly Ringwald
Miss Gold Vivica A. Fox
Brian Berry John Patrick White
Bag kameraet
Instruktion Kevin Williamson
Produktion Cathy Konrad
Manuskript Kevin Williamson
Fotografi Jerzy Zielinski
Klip Debra Neil-Fisher
Scenografi Naomi Shohan
Musik John Frizzell
Genrer og relationer
Genre Gyser, Komedie, Thriller
Premieredatoer
Biograf 26.11.1999
Dvd 18.04.2002
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 96 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 1.871
Selskab Miramax Films, Interscope Communications, Konrad Pictures
Biodistributør Scanbox

Se også...


Jennifer's Body
2009
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Taboo
2002
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Gysertimen
1985
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Piranha 3-D
2010
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Go
1999
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk