Savior

En dyster rejse for manden Guy (Dennis Quaid), der, på baggrund af en personlig tragedie, bliver kynisk lejemorder i en krig han ikke tror på, og hans kamp for at komme tilbage til medmenneskeligheden og livet i ophøjet forstand. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Drama, Krigsfilm
Instruktør Predrag Antonijevic
Medvirkende Nastassja Kinski, Pascal Rollin, Dennis Quaid, Catlin Foster
Spilletid 103 min.
Biopremiere 07.05.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Uhyggelig aktuel

Ugens filmpremiere "Savior" er fra 1997, og giver i disse krigstider danskerne mulighed for at få et rystende kig ind bag Balkan-krigens gru. Krigsfilm-eksperten Oliver Stone har produceret, den amerikanske skuespiller Dennis Quaid har hovedrollen, men det er den jugoslaviske instruktør Peter Antonijevic, der står bag.

Midt i "Savior"s krigsskrækheder, udbryder soldaten Peter (Stellan Skarsgård): "This war sucks!" Men hvilken krig gør ikke det? Rundt om på vores lille klode, er der brændpunkter, typisk foranlediget af religion. Kosovo-krigen, Nordirlands kamp for løsrivelse, Palæstina/Israel konflikten, stammekrigene i Rwanda og kinesernes voldelige indtrængen i Tibet. Massemedierne spyr informationer ud, og som seer/læser føler man sig som gidsel, for informationerne er så brogede, at man har svært ved at danne sig et billede, og man bliver derefter følelseskold.

En amerikansk snigskytte i Bosnien
"Savior" giver kun et billede af krig, og det er både rystende og sindsopvækkende. Filmens historie udspiller sig under den Jugoslaviske borgerkrig i 1993. Her møder vi den amerikanske soldat Guy (Dennis Quaid), der på grund af en tragisk ulykke har meldt sig som snigskytte på serbernes side. Hævnen ruller i Guys årer, for et par år før har muslimske fundamentalister dræbt hans familie. Han finder sin muslimske fjende i Bosnien, og her skyder han på alt, der rører sig. Alle er skurke, både børn og voksne. Guys soldaterkammerat Peter (Stellan Skarsgård) er træt af krigen, men det varer ikke længe før, at den krig han hader, tager et offer mere. Peter bliver dræbt af en granat og Guy får derfor en ny makker, der er serbisk. Mødet med de serbiske æresbegreber og umoralske overgreb får Guys øjne op for den gru, han selv er med til at skabe.

Fatal flugt
Guy får overdraget en serbisk kvinde, der har været muslimernes gidsel, og som er blevet gravid efter gentagne voldtægter. At hun bærer et muslimsk barn i sin mave, er ærekrænkende for en serber, så Guys makker overfalder kvinden, for at hun skal miste barnet. Dér trækker Guy sin moralske linie, og han skyder soldaten. Guy sørger for at kvinden kommer sikkert hjem til sin familie, men her bliver familiens ære krænket, og kvindens fader er parat til at dræbe. Pludselig er Guy og kvinden på en fatal flugt fra en krig og et fjendebillede der bliver mere og mere udvisket.

Stop krigene
"Savior" kunne kaldes et østeuropæisk filmsvar på "Platoon", for filmen vælger ikke side, man koncentrerer sig i stedet om at skildre uhyggen og gruen ved krig. Hvor Steven Spielberg i "Saving Private Ryan" kun glorificerede de amerikanske soldater, viser "Savior" hvilken kulde og ondskab, der bliver vækket i soldater i begge lejre. Som tilskuer til "Savior" bliver man automatisk pacifist, og man ryster på hovedet over, at man ikke bliver klogere rundt om i verden. Hvorfor al den ondskab? Man kan kun udbryde: "All war sucks!"

Brugere

23/04-08En perle af et krigsdrama 2
Hvis der er en film der heller ikke bør blive glemt, så er det Oliver Stones ikke uvæsentlige "Savior."
En instruktør ved navn Peter Antonijevic får taget os med rundt i et fantastisk landskab i det tidligere Yogoslavien.
Der er nemlig tale om en usædvanlig smuk film på billed og lydside i stærk kontrast til en grusom skildring af et krigsplaget land.

Amerikaneren Joshua (Dennis Quaid), er udstationeret i Frankrig, hvor han arbejder inden for operative sikkerhedsforanstaltninger. En dag bliver hans kone og hans søn sprunget i luften på en cafe. Angiveligt er det en fundamentalistisk oprørsgruppe som står bag. I ren og skær affekthandling, går Joshua hen til den nærmeste moske, og skyder tilfældige ned. Herefter må Joshua søge tilflugt i fremmedlegionen, hvor han bliver sendt til B...

24/04-06Fantastisk
Fantastisk or realistisk forfærdelig film.

05/01-05Stikker en dybt i hjertet
Efter at have set denne film var den følelse jeg sad med følelsen af magtesløshed. Dette er den krigsfilm, der har rørt mig mest. Den er så barsk, tragisk og kompromisløs, at man ikke kan lade være med at fælde adskillige tårer.

Jeg så den dengang den lige var kommet på video og var ærlig talt chokeret over, at denne film ikke havde gjort mere væsen af sig end den havde. Den har ikke store slag og andre effekter, som er med til at gøre de store krigsfilm fra Hollywood effektive. Den er derimod et studie i mennesket på godt og ondt.

Fantastisk film om en mand i krig, som samtidig kæmper med sig selv og sin fortid. Ingen sødsuppe her. Ingen helte der kommer og redder dagen. Vi får det hele (for) tæt ind på livet. Råt og uforsødet uden at være dømmende.
Krig er frygteligt. Aldrig har...

05/01-05Hej Peter
Godt at have dig tilbage og godt at se dig lægge ud med en anmeldelse af en tankevækkende film som denne. :o)

Hvad siger du til scenen med hammeren? Aldrig har en scene fået mig til at føle mig så magtesløs og man glemmer helt at det er en film. Nok fordi at man ved at virkeligheden er meget værre.

En lille rettelse (if I may). Det er faktisk ikke Nastassja Kinski som spiller den fremmede fra bussen. Nastassja Kinski spiller Quaid´s kone og er kun med i starten.

05/01-05Peter
Jo det ville det nok (mht. Das). Så vidt jeg ved er Das af Bosnisk oprindelse og denne film er instrueret af en Serber. Som Thomas Nielsen dog så rigtigt skriver, så giver dette ikke et entydigt billede af krigen og den må da også betragtes som en anti-krigsfilm. Måske har Das bare været nervøs for at den var ensidig og derfor gået udenom den. Det kan Das nok bedst selv svare på.

Nu fik du da vist overskrevet dit indlæg til filmen med svaret til mig.

03/01-05Skræmmende realistisk!
Anonym
Det er sjældent man ser en kontroversiel krigsfilm, som virkelig viser krigens gru. Ikke krigen med krudt og kugler, men krigen i mennesket, som der står bag filmens cover. ”Savior” er en ubehagelig og ærlig film, som absolut ikke er for enhver. Først gang jeg så ”Savior” blev jeg efterladt med en ubehagelig fornemmelse i maven, anden gang gjorde filmen nøjagtig det samme. Det er lige før man kaster op over de rædsler filmen viser. Alle de uhyggelige gerninger soldaterne begår i en krig, ses heldigvis i ”Savior”.

Takket være den serbiske instruktør og ikke ringere end Oliver Stone som producent, har vi fået en realistisk og modig film, som er ligeså uhyggelig som et mareridt. Skuespillet er i verdensklasse. Dennis Quaid burde have fået en oscar for sin præstation, for det er simpelthe...

17/12-04Uhyggelig
Anonym
Det er en uhyggelig film som jeg kun kan advarer imod. Har man svage nerver så HOLD DIG VÆK!
Det er så modbydelig grusom og realistisk at det var svært for mig at se den. Angående stjerner er det svært, da filmen jo er lavet godt!

17/12-04Jep, lige mig!
Anonym
Har set filmen, men jeg har ikke anmeldt den offentligt, da mit indlæg fylder flere sider om krigen, filmen osv. Det er nok bedste jeg holder det indlæg for mig selv, da jeg kommer ind på mange ting udover filmen.

Jeg giver 4 stjerner til Savior, trods den serbiske instruktør.

13/12-04mere grufuld end Savior
Anonym
Der er mindst en (vestlig) krigsfilm til, der er endnu mere grufuld en Savior...den handler også om Jugoslavien og den er dobbelt så grusom, kan desværre / heldigvis ikke huske hvad den hedder, men den er vist baseret på FN-soldaters oplevelser. Meget barske sager!

20/01-04Frelst?
Anonym
Lad mig sige med det samme, denne film er en favorit.
Den er et uafrysteligt dokument og bekræftigelse på hvor meningsløs og ulykkelig alle krige er.
Den foregår i Jugoslavien under den frygtelige borgerkrig, men den kunne foregå i hvilket som helst terror og krigsramt land.
Filmens tone er dyster og heltene blev der heldigvis ikke plads til. Dennis Quaid er uovertruffen som følelseskold hævnende soldat, hans portræt af den nedbrudte mand besidder netop den dobbelthed af hævntørst og siden anger, som gør at man både forstår og føler afsky. Her er ingen falsk amerikansk propaganda. Det dualistiske verdensbillede med gode (amerikanere) og onde ( potentielt alle) og den sædvanlige opdeling i sorte og hvide mennesketyper er fuldstændig fraværende.
I stedet trakteres vi med en nøgen sk...




Fakta

Medvirkende
Maria Nastassja Kinski
Landsbypræst Pascal Rollin
Joshua Rose Dennis Quaid
Christian Catlin Foster
Peter Stellan Skarsgård
Oberst John MacLaren
Sergent Irfan Mensur
Goran Sergej Trifunovic
Ortodoks præst Veljko Otasevic
Vera Natasa Ninkovic
Bag kameraet
Instruktion Predrag Antonijevic
Produktion Janet Yang, Oliver Stone
Manuskript Robert Orr
Fotografi Ian Wilson
Klip Ian Crafford, Gabriella Cristiani
Scenografi Vladislav Lasic
Musik David Robbins
Genrer og relationer
Genre Drama, Krigsfilm
Premieredatoer
Biograf 07.05.1999
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 103 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 228
Selskab Initial Entertainment Group
Biodistributør Scanbox

Se også...