Once

Om dagen reparerer han støvsugere i sin fars forretning og om natten spiller han sine sange på Dublins gader. En dag bliver han bedt om at lave en støvsuger for en yngre tjekkisk kvinde. Hun forsørger sin mor og datter, og er desuden en talentfuld pianist. De finder hurtigt ud af, at de har lyst til at indspille en plade samme og erfarer gradvis, at det ikke kun er musikalsk, at de svinger rigtig godt sammen. © Scope

Produktionsår 2006
Genre Drama
Instruktør John Carney
Medvirkende Glen Hansard, Markéta Irglová, Alaistair Foley, Geoff Minogue
Spilletid 85 min.
Biopremiere 15.08.2008
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Politiken
"...i bund og grund en gennemmusikalsk kærlighedserklæring til musikken som det eneste sociale kit, der swinger."

Berlingske Tidende
"Man må åbne sit hjerte for »Once«. Denne film er en nydelse fra ende til anden."

Weekendavisen
"Der er en ubesværethed over filmen. Atmosfæren virker autentisk, og Carney bliver aldrig selvfed i sin minimalisme. Alt er naturligt og helt tonet ned."

Information
"Ligesom man kan høre en god kærlighedssang igen og igen, kan man simpelthen ikke få nok af en film som Once."

Ekstra Bladet
"'Once' er en sensation. Intet mindre."

B.T.
"En dejlig film om livskraft, venskab og kreativitet."

Cinemazone
"...en magisk oplevelse fuld af ubetvingeligt håb og en stærk tro på musikkens såvel som kærlighedens mange facetter."

Brugere

06/01-09ONCE MORE!!!
Jeg skal love for at denne film levede op til alle mine (høje) forventninger! Mage til charmerende perle af en film skal man lede længe (måske endda forgæves) efter. Det hele går op i en højere, magisk enhed; det ægte skuespil, den hjertevarme historie og den smukke, smukke musik. Dette er uden tvivl den bedste musik/kærlighedsfilm jeg nogensinde har set! Jeg tror at jeg allerede har set årets film, og vi skriver endda kun den 6. januar
:-) MAGELØST!!! DA CAPO!!!

06/01-09Glæder mig i denne tid... 1
Børnene sover, det er mørkt og blæsende undenfor, det knitrer lystigt i brændeovnen, stearinlysene brænder blidt, konen smiler varmt og Once ligger klar i dvd'en. Det er jo lige før at man glemmer at det er i starten af januar - julen varer måske alligevel lige til påske :D

24/12-08de fem bedste filmoplevelser, 2008. 8
So, the list:

1. Snow Angels

Livets store tragedier fremvises kraftfuldt og ubehageligt nærværende i denne formfuldendte film om ikke at kunne tage sin skæbne i egen hånd. Sam Rockwell, Kate Beckinsale og Michael Angarano spiller med følelsesmæssig styrke af den mindeværdige slags, men Snow Angels er helt og holdent den unge instruktør David Gordon Greens film. Uden manipulation eller nemme genveje suger hans sit publikum ind i hans unikke vision om det fejlbarlige menneske, hvor godt og ondt ikke kan stilles op i to kategorier. Det er en hård og emotionel udmattende film at se, men udbyttet er uvurderligt. Hvis jeg kunne befale andre filmelskere at se én film i det nye år, ville det være Snow Angels.

”You think you´re bad-ass?... I´m bad!”

2. Once

En opslugende og char...

06/10-08"Take this sinking boat and point it home"
Vidunderlig lille irsk film om musik, kreativitet og kærlighed. En fyr står på strøget i Dublin og spiller sine sange, da en tjekkisk pige kommer forbi. Hun overlever ved at sælge blomster og The Big Issue (Hus Forbi), men det viser sig, at hun også er musiker - og den åbenlyse kemi mellem de to bliver på en uges tid til både musikalsk inspiration og gensidig tiltrækning.

"Once" fortæller egentlig en banal historie om to mennesker, der mødes tilfældigt og lynhurtigt finder en dyb samhørighed. Men ud af det kommer der en meget smuk film om musik som universelt sprog, og om at turde være kreativ, tage imod andres impulser og forfølge sine drømme. Samtidig er det en meget melankolsk fortælling, der endda også har en socialrealistisk undertone i sin nøgterne skildring af, hvordan dens pe...

01/09-08Da guitaren mødte klaveret
Når jeg kaster mine tanker tilbage på den minimalistiske musikfilm ”Once”, står i særdeleshed en enkelt scene frem som det indiskutable højdepunkt. Den er såre simpelt bygget op: Den kvindelige hovedperson fører den mandlige hovedperson ind i en klaustrofobisk musikbutik, baner sin vej igennem den smalle midtergang og viser manden en samling klaverer. Hun vælger et og sætter sig behørigt til rette. Hun spiller. Manden lytter. Det er en smuk melodi, og hun spiller den med knivskarp præcision. Manden roser hende, tager sin guitar frem og fremfører for hende en hjemmekonstrueret melodi. Hun fanger inden for et minuts tid de rigtige toner. Og så spiller de ellers, med teksten hængende på et stativ, med en godt gennemhullet guitar og et temmeligt middelmådigt klaver.

Det nummer, der udfø...

15/08-08Lidt kedelig musikfilm
En lille smuk og realistisk film, med en overraskende slutning. Men jeg må indrømme at jeg kedede mig lidt. Filmen mangler nerve. Man må være forberedt på at den, udover at være en romantisk fortælling, også er en slags musikfilm, men med ukendte musikere. Musikken er ikke dårlig, bevares, men for mig er den ikke god nok til at den kan bære det meste af filmen.


Fakta

Medvirkende
Guy Glen Hansard
Pige Markéta Irglová
Bassist Alaistair Foley
Eamon Geoff Minogue
Guys Far Bill Hodnett
Bill Mal Whyte
Timmy Hugh Walsh
Guitarist Gerard Hendrick
Heroinmisbruger Darren Healy
Pigens mor Danuse Ktrestova
Bag kameraet
Instruktion John Carney
Produktion Martina Niland
Manuskript John Carney
Fotografi Tim Fleming
Klip Paul Mullen
Scenografi Tamara Conboy
Musik Glen Hansard, Markéta Irglová
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Musikfilm, Romance
Nøgleord Musiker, Sangskriver
Premieredatoer
Biograf 15.08.2008
Repremiere 06.01.2009
Øvrige oplysninger
Land Irland
Sprog Engelsk
Produktionsår 2006
Spilletid 85 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 20.039
Selskab Summit Entertainment, Bórd Scannán na hÉireann, Samson Films
Biodistributør Camera Film

Se også...