Filmatisering af journalisten Roberto Savianos bog af samme navn, der beskriver, hvordan den syditalienske mafia kaldet camorra arbejder - og som er én af de senere års største italienske bestsellere. Bogen "Gomorra" bliver beskrevet som en slags dokufiktion eller new journalism, hvor forfatteren blander dokumentariske scener med selvbiografiske passager, og hvor man ikke helt kan gennemskue, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion. Men hvor helheden er fængende, fordi den rystende dokumentarstil bliver sat over for forfatterens personlige overvejelser om, hvordan mafia-mentaliteten er dybt integreret i det italienske samfund.
Filmen "Gomorra" tager et skridt baglæns og gør sig til ren betragter. Her er ingen fortæller eller hovedperson, der sætter tingene i perspektiv, kun en hånd...