Inkheart leger med den samme form for bog-bliver-til-virkelighed, som forrige uges Bedtime Stories, men hvor Bedtime Stories var en anorektisk tynd Adam Sandler-film, der bør ekskludere ham fra at lave film igen, sætter Inkheart sig til bordet, med en del mere kød på benet.
Mortimer (Fraser) er en såkaldt "sølvtunge" - når han læser op fra en bog, er der som oftest en person fra bogen, der bliver til virkelighed. Ulempen er, at en person fra vores verden, ryger ind i bogen. For ti år siden kom Mortimer på denne måde til, at opsluge sin kone i bogen Inkheart og siden da har han og hans datter Maggie, ledt efter den, for når noget kommer ind, må der også komme noget ud. Og det der kom ud, kan MEGET bedre li' at være i vores verden, end i bogen, og er derfor på jagt efter hvert eneste ek...