Anden del af Jean-Francois Richets store portræt af den franske gangster Jacques Mesrine følger hovedpersonen op gennem 70'erne, til han bliver skudt af politiet i 1979. Efter begivenhederne i den første film er Mesrine nu en berømt og frygtet forbryder, og han fortsætter i samme fandenivoldske stil med fængselsflugter, bankrøverier og kidnapninger.
Det er så også filmens helt store problem, at den fortsætter i samme stil, for det føles ikke rigtig, som om der sker noget nyt. Toeren virker som én meget langstrakt dødsscene, efter at man i etteren har fået etableret hovedpersonen - og placeret ham et sted, hvor man godt ved, hvordan det ender. "L'Ennemi Public No 1" lægger heller ikke nyt til skildringen af Mesrine som person, men gentager mere eller mindre det portræt, man allerede f...