Blair Witch 2 (Blair Witch 2: Book of Shadows)

En lille flok studerende fra Boston University sætter sig for at finde ud af, hvad der skete med det første hold, der døde i de uhyggelige skove i etteren. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Gyser
Instruktør Joe Berlinger
Medvirkende Kim Director, Jeffrey Donovan, Erica Leerhsen, Tristine Skyler
Spilletid 90 min.
Biopremiere 27.10.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Joe Berlinger

(INSTRUKTØR)
Joe Berlinger debuterede med den sociologiske dokumentarfilm "Brothers Keeper's" (1992), som han skrev, instruerede og producerede sammen med Bruce Sinofsky. Filmen fik publikumsprisen ved Sundance Festivalen. Sammen lavede parre fire år senere dokumentarfilmen "Paradise Lost - The Child Murders at Robin Hood Hills". Berlinger har desuden instrue...

Anmeldere

Scope
Halløj i skoven 2

Den anden Blair Witch-film bygger oven på fænomenet fremfor at være en god gammeldags fortsættelse. Det er på sin vis en ganske sober film, men den er mere interesseret i at skabe mysterier end gys.

"It's just capitalism based on fear and lies". Ordene kunne være møntet på "Blair Witch 2" og mange andre af tidens film om en lille flok unge mennesker, der på afsides beliggende lokaliteter efter mørkets frembrud bliver skræmt fra vid og sans, eller det, der er værre. Men i nærværende tilfælde ytres ordene af Erica, da hun ser Jeffs store sortiment af Blair Witch-merchandise, som han sælger over Internettet. "Blair Witch Project" (1999) er nemlig ikke blot en original no budget gyserfilm og blockbuster, men tillige et fænomen, der tiltrækker vidt forskellige mennesker fra seriøse akademikere, naturflippere til kreative iværksættere. Fem af disse unge mennesker mødes i "Blair Witch 2". De skal på skovtur.

Nu skal vi på skovtur
Jeff er tourguiden fra Burkittsville, der kører fire Blair Witch-turister rundt i Black Hills. Bevæbnede med videokammeraer drager de afsted for at få et førstehåndsindtryk af Blair Witch-mytologiens vigtigste steder. De slår lejr for natten, drikker et par genstande, ryger og sludrer. Da de vågner, har de ikke blot et sort hul i hukommelsen på 5 timer, men der er også sket sære ting med deres videoudstyr og akademikerparret Tristan og Ericas papirer. Spooky!

"Blair Witch 2" er en langt mere konventionel sag end sin forgænger, og størstedelen af filmen er optaget på det gængse 35 mm format. Denne gang er der ikke tale om en fingeret dokumentar, men derimod en traditionel fortælling. Vi er således ikke spærret inde i de håndholdte videokameraers synsfelt og tvangsindlagt til en klaustrofobisk rystetur, som det var tilfældet på den første udflugt i det grønne.

Nu skal vi hjem igen
Holdet tager tilbage til Jeff, der holder til i et stort gammelt pakhus i udkanten af Burkittsville, for i ro og mag at samle tankerne og finde ud af, hvad der egentlig skete. Hjemme hos Jeff ser de fem unge deres optagelser igennem - for som Jeff siger, "video never lies, film does" - i et forsøg på at finde svar på nattens hændelser. Det er muligt, at videooptagelserne rummer sandheden, men vores femkløver må sande, at billeder ikke altid er lige entydige. Samtidig fortsætter de mystiske hændelser omkring dem.

Langt hen ad vejen benytter "Blair Witch 2" sig af en række velkendte virkemidler fra gysergenrens ABC med alt, hvad det indebærer af udviskning af grænsen mellem fantasi og virkelighed. Samtidig krydres den kronologiske fortælling flittigt med brudstykker af sælsomme forekomster fra skovturen, samt billeder af Jeff i en gummicelle. Er det nu flashbacks eller flashforwards?

Hvorfor skulle vi i det hele taget afsted?
Til trods for "Blair Witch 2"s afgørende forskelle fra sin ældre søster, så tager den i høj grad udgangspunkt i fascinationen af den uredigerede ikke-iscenesatte virkelighed. I en verden, der til tider synes besat af at dokumentere sig selv i billeder, giver spillefilmsdebutanten Joe Berlingers videreførelse af Blair Witch-konceptet på sin vis ganske god mening. Når det er sagt, så er det til gengæld svært at forklare, hvad "Blair Witch 2" har at byde på, ud over en genrebetinget driven gæk med vores sanser.

Nok er filmen ikke en glad familieudflugt i skovens dybe stille ro, men rigtig uhyggelig bliver den aldrig. "Blair Witch 2" er mere optaget af at skabe mysterier, lege med synsvinkler, kollektivt selvbedrag og vores sansers troværdighed i det hele taget end at skabe egentlig hardcore gys. At sige, at den ikke er helt hen i skoven, er således både en kompliment og en kritik, men filmen vil næppe appellere til publikum, der ikke i forvejen er belastet med en stor kærlighed til ungdommelige gyserfilm.

Brugere

12/05-08Skoven igen
Godt gys - igen... og med en chokerende slutning.

12/02-08Genbrug....
Udover det genbrugte manuskript, og den Overdrevede handling, formår denne "sequel" at give en god halvanden times underholdning.

Men det er nu synd at genbruge den originale historie på den måde, så det bliver altså kun til 3 stjerner herfra.

21/06-07Skuffet
Lever slet ikke op til den første film, kan ikke anbefaldes.

18/05-05Film of Shadows
En lille flok studerende blev nysgerrige for at finde ud af, hvad der skete med det første hold, der døde i de uhyggelige skove i den første...

Nej... Handlingen lyder ikke uhyggelig. Slet ikke! Men det er filmen! Det er længe siden jeg har gyset så meget over en film. Den er kold... Iskold! Og byder på et af verdens største gys... Efter min mening!

Det er ondt... Og alt i alt MEGET uhyggeligt gjordt!

Formidabel horror!

05/03-05Værre bliver det næppe!
Ringe efterfølger, som på alle måder skuffer fælt.

28/02-05Djævlens Mørke Krafter
Mørk, skummel og ydderst intressant! De Djævelske krafter står faktisk stort set på spil hele filmen i gennem, men til sidst bryser de da helt løst, på en skummel psykologisk overraksende måde. Det er ikke bare en morder der dræber ude i en skov... Nej, vi taler om djævelske krafter her... Vi taler simpelt henne om et mesterværk!

17/01-05Ondere end den første...
Ond... Djævelsk... Modbydelig... Ligger blandt min top 10 i yndlings!!!

23/12-04samlebånds gys....
Anonym
Hvor "Blair Witch" var en original og nytænkende lille gyser, formår denne sequel ikke at være hverken uhyggelig eller nyskabende, tværtimod, der er her tale om en ganske almindelig typisk hollywood produktion uden karisma.

Mest interessant er dog filmens undertitel "Book of shadows"...?? hvor er det lige at filmen bringer det på bane??

Latterlig omgang plastikgys....

23/12-04Det er ondt!!
Anonym
For mig er denne film et af de bedste gys nogensinde! jeg kan se der er sørme ikke ret mange andre der syndes om den end mig...Som jeg overhovdet ikke forstår! De forstår sikkert ikke det skrækindjagende uhygge i den! Med uden tvivel perfekt Gyser! Hvis i ser den en dag, og syndes den er møgkedelig, så hold jer vågen! slutningen i retten er så skrækkelig uhyggelig og overraskende at det drømmer man ikke om..eller jo..DET DRØMMER MAN OM!!!!!!! Det er ondt!

19/12-04Uhygge, Genial, perfekt!
Anonym
skrækinjegende horror når det skal være mere end perfekt! ABSOLUT PERFEKT!


Fakta

Medvirkende
Kim Diamond Kim Director
Jeffrey Patterson Jeffrey Donovan
Erica Geerson Erica Leerhsen
Tristen Ryler Tristine Skyler
Stephen Ryan Parker Stephen Barker Turner
Kurt Loder Kurt Loder
Chuck Scarborough Chuck Scarborough
Sherrif Lanny Flaherty
Bag kameraet
Instruktion Joe Berlinger
Produktion Bill Carraro
Manuskript Dick Beebe, Joe Berlinger
Fotografi Nancy Schreiber
Klip Sarah Flack
Scenografi Vincent Peranio
Musik Carter Burwell
Genrer og relationer
Genre Gyser
Relaterede film Blair Witch
Premieredatoer
Biograf 27.10.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 90 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 18.879
Selskab Haxan Entertainment, Artisan Entertainment
Biodistributør Nordisk Film

Se også...