Fire i én (Multiplicity)

Doug Kinney har både arbejde og kone, og temmeligt svært ved at nå begge dele. Hos en videnskabsmand får han lavet en klon af sig selv, så han kan være to steder på samme tid. Snart kommer to kopier ekstra til, hvilket resulterer i utallige forviklinger. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Komedie
Instruktør Harold Ramis
Medvirkende Michael Keaton, Andie MacDowell, Zack Duhame, Katie Schlossberg
Spilletid 118 min.
Biopremiere 08.11.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Andie MacDowell

Den charmerende southern belle, Rose Anderson MacDowell, måtte kæmpe sig gennem ulykkelig barndom og mange usle jobs for hun nåede stjernehimlen. Tidlige skridt på vejen var job som model kosmetikmærket L’Oreal og tv-reklamer for Calvin Klein. McDowell fik sit store gennembrud som den frustrerede gifte kvinde i Soderberghs independent-hi...

Anmeldere

Scope
Det er jo hele fire ting...

Michael Keaton spiller over for sig selv i ny computerskabt forvekslingskomedie.

Computereffekter i film er kommet for at blive
Derom er der ingen tvivl. Men siden det store gennembrud i film som "Dybet" (1989), "Terminator II" (1991) og "Jurassic Park" (1993), har effekternes karakter skilt sig i to. Der er film som "Twister" (1996), hvor effekterne træder så meget frem, at de bliver filmens største (og nogle gange eneste) aktiv, mere opreklamerede og dyrere end skuespillerne for ikke at tale om instruktørerne.

Disse film spiller på den gamle markedspladsimpuls "Se det seneste nye, du tror ikke dine egne øjne", og har sjældent nogen dyb handling eller nogle former for kunstneriske prætentioner. Men computereffekterne kan også bruges på en anden måde, hvor man i stedet for at lægge vægt på selve effekten, bruger den som et traditionelt filmsprogligt redskab. Et eksempel er "Forrest Gump", hvor man på computer gjorde "Lieutenant Dan" (Gary Sinise) benløs, fra knæene og nedefter, så overbevisende, at man som tilskuer ikke kunne se, at der overhovedet var tale om en effekt.

Harold Ramis nye film, "Fire i Én", bruger på samme måde (bortset fra, at man aldrig er i tvivl om, at der er tale om en form for effekt) de nye computermuligheder til at skabe en film, hvor en af personerne optræder op til fire gange i samme billede. Effekten er før set i "Tilbage til fremtiden III" (1993), men er her selve filmens grundlag.
Michael Keaton, som spiller hovedrollen, har via komliceret teknik, først og fremmest bluescreen og computerstyrede kameraer, fået muligheden for at spille mod sig selv. Og lad det være sagt med det samme - den tekniske side af sagen fungerer optimalt. Lynhurtigt glemmer man at se efter special effects, og oplever i stedet filmen, som om der virkelig var fire Michael Keaton'er.

Klassisk forvekslingskomedie
Historien er en klassisk forvekslingskomedie, og som Ramis forrige film, "En Ny Dag Truer" (1993 - om en mand der lever den samme dag om og om igen) baseret på en hvad-nu-hvis-situation.

Doug Kinney har både arbejde og kone, og mangler ordentlig tid til at passe begge dele. Han får lavet en kopi af sig selv hos en eksperimenterende videnskabsmand, så han kan være flere steder på samme tid. Snart laver både Kinney og kopien hver en kopi, så der i alt er fire af ham. Filmen gennemspiller ganske forudsigeligt en række scener, hvor de forskellige Doug Kinney'er forveksles og skifter roller, på arbejdet, på restaurant og i forholdet til konen. Desværre taber kopierne lidt af kvaliteten ved hver kopiering, så nr.2 bliver arbejdsnakoman, nr. 3 bliver lidt bøsse-agtig, mens nr. 4 er ren sinke.

Filmen kræver at man er fan af forvekslingskomedier og Michael Keaton, og jeg skal ærlig indrømme, at jeg personligt har det meget svært med begge dele. Det er selvfølgelig et forsøg på at skildre nutidens splittede mennesker, men tematikken bliver aldrig rigtig interessant. De oplagte muligheder i ideen udnyttes ikke efter fortjeneste, med en markant undtagelse: Filmen får det optimale ud af spillet mellem Keaton'erne og konen, spillet af Andie McDowell. Den oprindelige Doug Kinneys regel nr. 1 er, at han kun selv må gå i seng med hende, men det ender selvfølgelig med, at alle kopierne på en aften får bollet konen, og senere må krybe til korset og indrømme, at de er kommet til at bøje reglel nr. 1 en hel del.

Mæt af kameler
Man må sluge et par kameler undervejs i filmen. At kopi nr. 3 får bøssetræk, der dermed fremhæves som stadiet lige før total sinke, forekommer ikke særligt politisk korrekt. Og filmens slutning er temmelig småborgerlig - Kinney vinder sin kone tilbage ved at ombygge huset til et lettere rædselsfuldt forstads-middelklasse-paradis! Men jeg har på fornemmelsen, at folk der er til forvekslingskomedier og bastant farcekomedie a la "Mrs. Doubtfire" (1993), vil grine sig gennem filmen med stor fornøjelse. Personligt havde jeg klart foretrukket, at filmen tematisk havde taget skridtet fuldt ud, og udvisket grænsen mellem hvem der er originalen og hvem der er kopierne - så kunne der være kommet andre, mere alvorlige, boller på suppen.

Brugere

02/07-07seværdig
en klassisk komedie, med de velkendte rammer. men hvad der virkelig gør den til noget er effekterne. kan stadig ik forstå hvordan den samme person kan komme i fysisk kontakt med sig selv. og på intet tidspunkt kan man bemærke en stand-in. det udført til fulde og michael keaton er meget overbevisende: ens indtryk af 3 er at han er lidt af en svans, hvorimod 2 er en hård negl, og det den samme person! den film skal ses!!

24/11-02The Michael Keaton Show
Anonym
Michael Keaton styrer denne komedie med sikker hånd, han spiller hele fire roller og beviser endnu engang at han er en fantastisk komiker (og en dygtig skuespiller).

Jeg har hørt et sted, at man kaldte filmen The Michael Keaton Show, og det er meget rammende på både godt og ondt. Uden ham ville filmen ikke have helt samme kvaliteter, men det er måske også dens begrænsning at den ikke har meget andet at byde på.

Men en god jævn komedie, bygget på et godt oplæg og en sjov ide (som kunne have været brugt lidt bedre), og så har den skam flere morsomme situationer.


Fakta

Medvirkende
Doug Kinney Michael Keaton
Laura Kinney Andie MacDowell
Zack Kinney Zack Duhame
Jennifer Kinney Katie Schlossberg
Dr. Leeds Harris Yulin
Del King Richard Masur
Vic Eugene Levy
Noreen Ann Cusack
Ted John de Lancie
Franny Judith Kahan
Bag kameraet
Instruktion Harold Ramis
Produktion Trevor Albert, Harold Ramis
Manuskript Chris Miller, Mary Hale, Lowell Ganz, Babaloo Mandel
Fotografi László Kovács
Klip Craig Herring, Pembroke J. Herring
Scenografi Jackson De Govia
Musik George Fenton
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 08.11.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 118 min.
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 13.131
Selskab Columbia Pictures
Biodistributør Nordisk Film

Se også...