Pleasantville

Pleasantville er en by og en tv-serie i sort/hvid, hvor alting er rent og pænt. David og Jennifer er et typisk amerikansk søskendepar i 90'ernes USA. En aften får de en magisk fjernbetjening af en mystisk tv-reparatør, og pludselig befinder de sig i Pleasantville som et par velopdragne børn i familien Parker. Da Jennifer er på date med en fyr fra skolen, introducerer hun ham for noget helt ukent - sex. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Komedie
Instruktør Gary Ross
Medvirkende Tobey Maguire, Jeff Daniels, Joan Allen, William H. Macy
Spilletid 124 min.
Biopremiere 11.06.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Tobey Maguire

Trods sin beskedne alder og korte karriere har wonder boy Tobias Vincent Maguire med det mørke blik og den intense udstråling et imponerende cv. Hans force er det jordnære og lavmælte, som man så det i Ang Lees 'The Ice Storm' (1997) og komedien 'Pleasantville' (1998). Knægten fik flere blomstrende kritikerord for sit samspil med Michael Cain...

Anmeldere

Scope
Uskyldens år

"Pleasantville" er en flot og kompleks film, der tager afsæt i ideen om en kunstig verden, der pludselig begynder at udvikle sig uden for sine rammer
Virtual Reality var for et par år siden modeordet på alles læber. Nu virker begrebet sådan lidt altmodisch, vi snakker i hvert fald ikke så meget om det længere. Men selve konceptet bag - den kunstigt skabte verden - er stadig lige aktuel, om ikke mere. I hvert fald er filmverdenen, som jo selv producerer en form for kunstig virkelighed, begyndt at interessere sig for, hvornår en fiktion bliver så altomfattende, at den synes - og måske er? - virkelig.

For nylig har vi set det i Peter Weirs "The Truman Show", hvor Baby Truman fødes ind i en iscenesat virkelighed som intetanende hovedperson. Vi har set det i "Matrix", der påpeger, at vores sanseapparat, der skal skelne fantasi fra virkelighed, i sidste ende er et offer for de elektriske impulser, det bliver fodret med. Og nu kan vi se det i Gary Ross' "Pleasantville", der puster liv og farver i den amerikanske kulturarvs ultimative middelklassefiktion: tv-serien - det pæne og ordentlige underholdende faste indslag hver dag, hvor dobbeltsengen ikke er opfundet, teenagere taler pænt til deres forældre, og brandvæsenets eneste opgave er at hente vildfarne katte ned fra træerne.

Nørden David og hans søster, den mere fremmelige Jennifer er et typisk 90'er-teenage-søskendepar. De skændes bravt, hver gang lejlighed byder sig, og forædrene - ja, de er selvfølgelig skilt. En aften, hvor David og Jennifer er kommet til at ødelægge husets fjernbetjening, fordi de har forsøgt at tæske hinanden med den, dukker en mystisk tv-reparatør op. Da han finder ud af, at David er inkarneret "Pleasantville"-fan, giver han ham en magisk fjernbetjenig. David og Jennifer fortsætter deres slagsmål - og ZAP! er de havnet midt i Pleasantville, tv-serien fra oldtiden, hvor far går på arbejde, mor laver mad, alting er idyl, og farverne er - væk.

David, der kender "Pleasantville" som sin egen bukselomme har ikke svært ved at falde til i de nye omgivelser, men Jennifer, der er vant til et lidt højere tempo, end Pleasantville er vant til, får hurtigt lavet rav i det ellers så ordentlige univers. Hun introducerer Pleasantvilles beboere for en ny fritidsbeskæftigelse: sex. En revolutionerende opfindelse. Ikke mindst fordi der lidt efter lidt begynder at optræde farver i Pleasantville. Først en rose, så en bil, og snart begynder farverne at brede sig overalt i byen. Pleasantville er ikke længere den samme.

Det er der stærke kræfter i Pleasantville, der bestemt ikke bryder sig om. De vil ikke have forandring, de vil ikke have dobbeltsenge, og de vil ikke have farver. Farver er af det onde, stilstand er idealet, og alle der bidrager til den uheldige udvikling skal standses, med det gode eller med det onde. Den før så pæne by er pludselig i oprør, frygt og undertrykkelse truer med at ødelægge Pleasantville. David og Jennifer har bragt den virkelige verden til Pleasantville med uoverskuelige konskevenser, men mødet med Pleasantville har også modnet dem hver især. Fiktion og virkelighed har gensidigt påvirket hinanden. Hvad er så hvad? - Og er der overhovedet nogen vej tilbage?

Gary Ross formår at komme langt omkring med sin historiekonstruktion. "Pleasantville" handler om at komme til live og om uskyldstab. Måske to sider af samme sag, synes den at sige. Men den handler også om angst for udviklingen. Om konservatisme som en barriere mod nybrud, og at fascismen kun ligger den vrede folkemængdes stenkast derfra. Sidst, men nok så interessant, kan "Pleasantville" ses som en kommentar til fiktionens rolle som mentale legoklodser. Pleasantville spiller en rolle for Davids udviklingshistorie, men ikke efter et simpelt, forudsigeligt mønster. David påvirkes ikke på et "abe-efter"-niveau, men han bruger så at sige fiktionen som legoklodser i sin egen forståelse af tilværelsen. Relevant at huske på i en tid, hvor firkantede holdninger til fiktion florerer - inspireret af nok så tragiske begivenheder blandt unge i USA.

"Pleasantville" lever op til sit modige ambitionsniveau, og rent teknisk er filmen pletfrit realiseret. I det lys er det kun en mindre anke, at afrundingen af selve Pleasantville-intrigen ikke lever helt op til forhåbningerne, og at tv-reparatørens rolle ikke virker helt gennemtænkt. For "Pleasantville" er virkelig en fryd for øjet og for fantasien. Fortællingen appellerer hele tiden til vores nysgerrighed og forudanelser. Hvad kan der ske inden for rammerne af det univers, der træder frem på lærredet? Hvad er der uden for Pleasantville? Virkeligheden? Hvad er der så uden for Virkeligheden? Gæt selv svaret!

Brugere

05/01-05Utrolig facinerende!
Anonym
En gennemført film, med det hele. Farver der bliver opdaget og udforsket på en helt ny måde. Følelser: elske, hade, være ked af det eller glad, sur. Hvad handler livet egentlig om? Se det i denne film!

26/01-04Anderledes film...
Anonym
Jeg synes at den her film er anderledes, men på en god måde... Den er fantasifuld og det er da godt... Jeg er vild med Tobey, og mon ikke at han også gør den bare en lille smule bedre??? Det synes jeg han gør...

GOD FILM!!!!!!

16/10-03Helt fortryllende
Anonym
Denne film er med sikerhed en af de mest fantasifulde film jeg har se. Bravo. En fatasifuld film på en realistisk måde - bedre kan det ikke blive. tobey og reese spiller to dejlige roller helt perfekt. En dejlig film om hvordag de fredfyldte 50'ere bliver forvandlet om til de 50'ere vi kender dem. Fra sort/hvid til farver. En flot forvandling - helt fortryllende!

26/05-03Bestemt ikke underlig!
Anonym
Det er godt nok et stykke tid siden, jeg sidst har set den, men umiddelbart mindes jeg da, at den var fantastisk god!!

Urealistisk?? På hvilken måde? Selvfølgelig kan man ikke komme ind i en tv-serie på den måde, men selve historien er da både central og virkelig for vores samfund!! Den tager emner op som fx. racisme og tabuer...!

Kald den lang, god, fantastisk, dårlig eller alle mulige andre ting, men kald den ikke urealistisk, for det er den overhovedet ikke!!

26/05-03Underlig?
Anonym
Jeg syntes ikke den var underlig, men vidunderlig anderledes og relevant. En af mine yndlingsfilm....

En film fyldt med effekter der er til for historiens skyld, ikke 'wow-faktoren'.

26/05-03en smule underlig.
Anonym
en meget underlig film!
men ellers god.

24/01-03En rigtig hyggelig film
Anonym
En rigtig dejlig film. Filmen er selvfølgelig urealistisk, men pyt med det. Filmen er rigtig sjov, godt fundet på og utrolig flot lavet. Især på grund af når vi ser nogle af skuespillerne i sort og hvid, mens der ved siden af dem går nogle i farver. Skuespillet er helt i top. Tobey Maguire er eminent, Reese Witherspoon er rigtig dejlig og forførende og så er Jeff Daniels ikke set bedre i laang tid. Den er dog ikke et mesterværk. Der er nogle enkle steder hvor man føler at man mangler nogle svar, på diverse situationer i filmen. Men den er stadigvæk en rigtig rigtig god film. Bør ses.

10/01-03kan tolkes på mange måder
Anonym
Den er flot lavet, god historie, og som sagt kan den tolkes på mange måder. Stort plus at Tobey Maguire er med, men det er jo ikke det, det hele handler om. Kan anbefaldes, jeg skal i hvert fald se den igen.

-Nanna

06/01-03Feel good film
Anonym
Næsten Som et Eventyr.

01/12-02Da Tv Var Åhh Så Uskyldigt
Anonym
Flot produceret og underholdende fabel med en imponerende billedside i pragtfuldt s/h og farve.

Filmen er et opgør med/hyldest til amerikanske Tv-serier, fra dengang verden blev præsenteret langt pænere end den virkelighed den skulle forestille at foregå i.

Kan tolkes og forstås på mange måder, både de spændende, de lidt for oplagte og de lidt for moralske synspunkter er at finde her.

Skuespillerne gør det godt, i en historie med stor charme og høj underholdningsværdi. Kan måske være lidt lang.

Fakta

Medvirkende
David Tobey Maguire
Mr. Johnson Jeff Daniels
Betty Parker Joan Allen
George Parker William H. Macy
Jennifer Reese Witherspoon
Tv-reperatøren Don Knotts
Big Bob J.T. Walsh
Margaret Henderson Marley Shelton
Dave og Jennifers mor Jane Kaczmarek
Den rigtige Sue Parker Natalie Ramsey
Skip Martin Paul Walker
Bag kameraet
Instruktion Gary Ross
Produktion Gary Ross, Jon Kilik, Robert John Degus, Steven Soderbergh
Manuskript Gary Ross
Fotografi John Lindley
Klip William Goldenberg
Scenografi Jeannine Oppewall
Musik Randy Newman
Genrer og relationer
Genre Komedie
Nøgleord 1950'erne, Diskrimination, Tv-serie
Premieredatoer
Biograf 11.06.1999
Dvd 09.05.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 124 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 14.772
Selskab New Line Cinema
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...