Det bedste, der kan siges om Priest, er, at filmen med en spilletid på 87 minutter i hvert fald ikke lider af overlængde. Det lyder måske som en ironisk bemærkning fra min side, men sådan er det nu ikke ment, for selvhøjtidelige film som denne har ofte en tendens til at se stort på begrænsningens kunst. Lige præcis på dette punkt formår Priest dog at holde sig i skindet. Det er en af den slags film, hvor man får præcis, hvad man kommer efter, men hvor man samtidig må konstatere, at det kunne og burde have været gjort så meget bedre. Priest indeholder ikke én eneste original tanke, hvilket giver sig udslag i, at dens handling er pinefuldt forudsigelig og dens replikker hørt tusinde gange før.
Det grundlæggende plot i Priest er bygget op over en velkendt skabelon, som for alvor blev etabl...