Forbandelsen (The Relic)

En række blodige mord finder sted på det Naturhistoriske Museum i Chicago. Det går efterhånden op for politikommissær Vincent D'Agosta (Tom Sizemore) og biologen Margo Green (Penelope Ann Miller) at morderen er noget meget abnormt og uhyrligt. Problemerne bliver ikke mindre af, at museet holder en gallaåbning af en ny udstilling, samtidig med at monstret stadig er løs i museets kælder. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Gyser
Instruktør Peter Hyams
Medvirkende Penelope Ann Miller, Tom Sizemore, Linda Hunt, James Whitmore
Spilletid 110 min.
Biopremiere 11.07.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Peter Hyams

(INSTRUKTØR)
Blandt Hollywoods mange hæderlige actionhåndværkere finder man en tidligere krigskorrespondent og nyhedsoplæser fra Chicago, Peter Hyams. Han har instrueret og fotograferet film som '2010' (1984), 'På et hængende hår' (1990) og 'Timecop' (1994) - men hans bedste er nok scifi-thrilleren 'Rumstation Jupiter' fra 1981. Hyams ynder at fotografere ...

Anmeldere

Scope
Monstret er løs

Et ganske ubehageligt monster er løs i "Forbandelsen", der blander pseudo-videnskabeligt nonsens og religiøst "mumbo-jumbo" til en underholdende, men noget b-filmsagtig coctail

Da jeg var barn, blev jeg konstant slæbt med på Jagt og Skovbrugs Museet i min fødeby. Her var en masse udstoppede dyr, og det vildeste var en ræv, der havde foden i en rævefælde. Konservatoren havde sørget for, at man kunne se det åbne sår. Der stod vi så og kiggede på naturens forunderlige verden. Bagefter spiste vi is.

Da jeg forleden gik i biografen, så jeg "Forbandelsen". Den foregår på det Naturhistoriske Museum i Chicago. Her er en masse udstoppede dyr, og det vildeste er et gigantiske og uhyrligt monster, der tager sig den frihed at halshugge de mennekser, det kommer i nærheden af. Filminstruktøren har sørget for, at man kan se de åbne sår og afhuggede hoveder. Der sad jeg så og kiggede på naturens forunderlige verden. Bagefter spiste jeg is.

Mere mellem himmel og jord
Hele humlen i "Forbandelsen" er, som i tv-serien "Strengt fortroligt", at der er mere mellem himmel og jord, end vi umiddelbart går og tror. Dette "mere" er så i denne omgang et gigantisk, ulækkert, deformt, blodtørstende gensplejset monster, der bryder med vores realitetssans, men som selvfølgelig kan forklares gennem en god blanding pseudo-videnskabeligt nonsens og religiøst "mumbo-jumbo".

Men forklaringer kan være underordnet i denne sammenhæng. Monstret kunne være faldet ned fra månen gennem en intergalaktisk tidslomme bygget af sesamolie for den sags skyld. Monstrets funktion er at skabe skræk, panik, død og ødelæggelse, hverken mere eller mindre. Som dragen i de gamle eventyr er monstret en forhindring. Vor tids prins, politimanden Vincent D'Agosta (Tom Sizemore), skal opspore og overvinde - gerne med lidt hjælp fra den moderne prinsesse, biologen Margo Green (Penelope Ann Miller), der ikke længere bare sidder i sit elfenbenstårn og venter.

Minder om "Alien"
Peter Hyams, bl.a. "Mission Capricorn 1" (1978) og "The Presidio" (1988), har instrueret og fotograferet, og da han ikke er nogen novice, er "Forbandelsen" et godt stykke håndværk. Han formår at blande kitchede skrækfilms-klicheer med en elementær, adrenalinpumpende spændingsopbygning, der minder meget om "Alien" (uden dog nogensinde at nå dette mesterværk).

I starten ved hovedpersonerne ikke, hvad de har med at gøre. Og vi ser kun glimt af monstret, mens det vælter rundt i museets skumle korridorer og myrder på må og få. Men efterhånden som det bliver mere klart, hvad fanden det hele er for noget, ja så afsløres også mere og mere af monstret. Og i den store finale ser vi det, takket være "the wonders of computer-grafics", i fuld størrelse. Det virker overbevisende langt hen ad vejen, men til slut kammer filmen over, og det bliver meget tydeligt, at monstret er computeranimeret.

Skuespillerne, især Tom Sizemore og Linda Hunt, der portræterer lederen af museet, spiller deres papfigurer, så man tror på dem. Og som helhed er det "Forbandelsen"s styrke, at den selv tror på sin sindsvagt usandsynlige handling. "Forbandelsens" svaghed er dens b-filmsagtige præg af drive-in bio, midnatsforestilling, fedtet hud og en Everlast-trøje proppet ned i bukserne.

Brugere

02/09-05"Hvad gemmer sig i mørket?"
The Relic er en gyser-/monsterfilm af Peter Hyams, der som instruktør nærmest altid har været sådan en "nær-ved-og-næsten" type med film som Timecop, End of days og 2010 på cv´et.
The Relic er hans første forsøg indenfor gysergenren. Og det er et meget mørkt et af slagsen - bogstaveligt talt, men det vender jeg tilbage til.

The Relic begynder i det sydamerikanske, hvor man er vidne til et sært indiansk ritual. En mumbo-jumbo ceremoni af den slemme slags.
Dernæst er der en kasse med noget meget ubehageligt, slimet og drabeligt indeni på vej til et stort amerikansk museum.
Det siger vel sig selv, at det betyder problemer. Reptil problemer.

The Relic har som både film og som historie væsentlige problemer også.

For det første er hverken Tom Sizemore eller Penelope Ann Miller s...

22/07-04Ikke helt enig og alligevel
Anonym
Jeg er enig og har en lang række indvendinger mod filmen. Men den er effektiv i sine chokeffekter og til tider krybende uhygge. Specielt da jeg så den til natfilmfestivalen i 97 (98?) hvor jeg intet anede om den (en ven tog mig med og han kunne ligeså godt have sagt: Julia Roberts film - men ok - så var jeg ikke gået med.

Men ellers rigtigt hvad Thomas skriver - klichefyldt - et harmonikasammenstød af klicheer. Det er ALIEN og The Thing der rigtig duer!

28/06-02Ægte B-film
Anonym
B-gyser med B-film besætning. Klichefyldt, forudsigeligt og tamt.


Fakta

Medvirkende
Dr. Margo Green Penelope Ann Miller
Vincent D'Agosta Tom Sizemore
Dr. Ann Cuthbert Linda Hunt
Dr. Albert Frock James Whitmore
Hollingsworth Clayton Rohner
Greg Lee Chi Moui Lo
Parkinson Thomas Ryan
Borgmester Owen Robert Lesser
Borgmesterfrue Diane Robin
John Whitney Lewis Van Bergen
Bag kameraet
Instruktion Peter Hyams
Produktion Gale Anne Hurd, Sam Mercer
Manuskript Amy Holden Jones, John Raffo, Rick Jaffa, Amanda Silver
Fotografi Peter Hyams
Klip Steven Kemper
Scenografi Philip Harrison
Musik John Debney
Genrer og relationer
Genre Gyser
Premieredatoer
Biograf 11.07.1997
Øvrige oplysninger
Land England, Tyskland, USA, Japan
Produktionsår 1997
Spilletid 110 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Selskab Universal Pictures, Paramount Pictures, PolyGram, BBC, Toho
Biodistributør Constantin Film

Se også...