Green Lantern

Med base på planeten Oa holder det intergalaktiske fredskorps Green Lantern ro og orden i universet. Men stillet over for deres hidtil mægtigste fjende, Parallax, må korpset for første gang rekruttere en jordbo. Den kække testpilot Hal Jordan får æren af at bære deres magiske ring, som giver ham evnen til at skabe alt, han kan forestille sig. Og dét får han i den grad brug for, hvis han skal redde menneskeheden. © Scope

Produktionsår 2011
Genre Action, Science Fiction
Instruktør Martin Campbell
Medvirkende Ryan Reynolds, Blake Lively, Peter Sarsgaard, Mark Strong
Spilletid 115 min.
Biopremiere 18.08.2011
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Peter Sarsgaard

Man skal et stykke ned på credlisterne til film som 'Dead Man Walking' (1995) og 'Manden med jernmasken' (1997) for at finde Peter Sarsgaards navn. Med sin ubehagelige optræden i 'Boys Don’t Cry' (1999) lykkedes det den unge skuespiller at løfte et par øjenbryn. Sarsgaard har læst på Washington University i St. Louis, Missouri, hvor han ...

Anmeldere

Politiken
"...har med hiv og sving fået etableret det halvt mystiske, halvt moderne univers. Men nogen ny Star Wars-kult bliver det næppe."

Berlingske Tidende
"De små plusser betyder, at man ikke falder i søvn i »Green Lantern«, men man keder sig ofte, og det er ikke så lidt af en dødssynd i en film, der formentlig gerne vil kaldes en blockbuster."

Jyllands-Posten
"Trods visse visionære scenografiske kvaliteter er filmen en trættende omgang, der trækker ud i det uendelige..."

B.T.
"Ryan Reynolds er charmerende som superhelt. Specialeffekterne er imponerende. Og 3D-farverne er flotte. Men alligevel er denne nye amerikanske superheltefilm en jævn skuffelse."

Cinemazone
"...et grufuldt banalt manuskript, der har en umådelig trang til at skære alt ud i pap, så de helt små også kan følge med, trækker hele foretagendet ned på et plat og til tider tåkrummende enfoldigt plan."

Brugere

06/01-12Spraglet superhelt med en magisk fingerring
Der er desværre alt, alt for lidt af Peter Sarsgaard som über-ond og storhovedet superskurk i den spraglede superheltefilm 'Green Lantern'. Man finder til gengæld rigeligt af ekstravagant og episk computergenereret action og et mytisk univers, hvor et intergalaktisk korps iført grønne spandex-dragter og lysende fingerringe forsøger at holde alverdens ondskab skakmat.

'Green Lantern' er dog ikke et formfuldendt superhelte-kick, den er både ujævn, forudsigelig og til tider generisk at se på. Men jeg faldt sgu for det spraglede univers. Det er larger-than-life, har flotte monstre og en herlig barnlig logik, der tiltaler mig. Fjollet og farverigt.

- Læs evt. videre på min filmblog: http://blog.mtv.dk/movies/2012/...sk-fingerring/

22/12-11Var det det.....?? :/
Værende en film lavet på en tegneserie/et tegnehæfte, havde Green lantern potentialet til at blive en god film. Måske endda rigtig god. Hvis forfatterne selv havde set den animerede film First Flight, ville de måske ha været i stand til at fremproducere et bedre manuskript end de gjorde. Efter min mening gjorde skuespillerne hvad de kunne, taget i betragtning af de lidt platte linjer og det elendige manuskript.

Ryan Reynolds er troværdig i rollen som Hal Jordan, Blake Lively er fremragende i hendes rolle, som primært går ud på at se godt ud hvilket hun klarer helt fint, og Mark Strong er fejlfri i rollen som Sinestro. Selvom jeg dybest set foragter hvad forfatterne har gjort med denne film, så håber jeg ikke at Green Lantern serien nu er/bliver helt afskrevet. Der er stadig materiale ...

01/09-11Fjollet, men ganske underholdende
Efter hele tre film med Marvel-superhelte er turen kommet til årets enlige film fra det konkurrerende DC-univers. Som er den første film nogensinde med Green Lantern, én af DC's største helte ud over Superman og Batman.

Green Lantern er en dumdristig testpilot, som et grønt lys en dag transporterer til et nedstyrtet rumskib. Dets døende pilot giver ham en grøn ring, som han er særligt udvalgt til at overtage som nyt medlem af The Green Lantern Corps - en universomspændende styrke af helte, der kæmper for fred og orden. Bevæbnet med deres kraftringe, som trækker på den samlede viljestyrke i universet. Ringene får de af The Guardians of the Universe, som er nogle aliens med store hoveder, der ud over at styre det universelle politikorps vist mest sidder på nogle meget høje barstole og ...

18/08-11Filmnørden anmelder: Green Lantern
Det her er tosset. Ingen sindsstabil biografgænger vil jo nogensinde kunne hverken identificere sig eller følge med i denne historie. Alligevel er det netop denne tossede historie og mytologi, der er Green Lanterns force. Efter i årevis at være blevet stopfodret med historier om den ene superhelts opståen efter den anden, er det direkte forfriskende at se noget så uhæmmet fantasifuldt og nærmest manga-agtigt som det her. Det er dog også ensbetydende med, at denne film ikke et godt sted at starte, hvis du aldrig har set en superheltefilm. Man skal umiddelbart igennem sine Superman-/Iron Man-/Bicycle Man-film, før end man er mentalt klar til Green Lanterns mytologiske syretrip. (...) Green Lantern er en Tegneseriefilm med stort T. Den prøver ikke at gøre sin superhelte-mytologi mere jordnæ...

23/07-11Øv, tag jer nu sammen Hollywood!
Der er to ting, jeg efterhånden er ved at være godt træt af i biografen. Okay, der er flere ting, men der er to ting, jeg reelt snart gerne ser en ende på.

Den første er filmatiseringen af superheltetegneserier, ikke mindst fordi Marvel og DC (de to store superheltetegneserie-forlag) efterhånden har brugt de bedste ideer ved at bringe deres store navne til live, eksempelvis Spider-Man (Marvel), Superman (DC), Batman (DC) og Fantastic Four (Marvel).

Bevares, nogle af de ”gode ideer”, har været dårligt udført, bedste eksempler er de to Fantastic Four film, der hverken imponerede publikum eller anmeldere. Men der har også været guldklumper iblandt, tag bare Nolans to Batman-film, Singers X-men og Raimis Spider-Man. Og i gamle dage kunne de også, hvor DC Comics absolut største superhel...

25/06-11Overdådigt visuelt DC eventyr. 2
The Green Lantern er ren popcorn underholdning, som ikke holder sig tilbage når det kommer til de skarpe superhelte klichéer og visuelle overdrivelser. Filmen er præget af en (til tider) anstrengende tegnefilmsfacade og et semi-komisk look, men kan man leve med disse små særheder, vil filmen ikke være skuffende på det visuelle plan.

Selve historien er velsmurt og lægger op til en fortsættelse, som forhåbentlig kan tilføje ekstra kød til en fedfattig 1'er. Når dette er sagt, kan man som fan af den grønne lanterne sagtens forvente et actionfyldt og stjernespækket visuelt portræt af løgtekorpsets univers, hvor enhver fan af den originale tegneserie sagtens kan finde ro og selvtilfredsstillelse i selskab med den kække og ikoniske Ryan Reynolds.

Alt i alt er der her tale om en DC film f...


Fakta

Medvirkende
Hal Jordan / Green Lantern Ryan Reynolds
Carol Ferris Blake Lively
Hector Hammond Peter Sarsgaard
Sinestro Mark Strong
Senator Hammond Tim Robbins
Dr. Amanda Walter Angela Bassett
Abin Sur Temuera Morrison
Carol Ferris 11 år Jenna Craig
Martin Jordan Jon Tenney
Jim Jordan Nick Jandl
Kilowog (stemme) Dennis Haysbert
Bag kameraet
Instruktion Martin Campbell
Produktion Greg Berlanti, Donald De Line
Manuskript Greg Berlanti, Michael Goldenberg, Michael Green, Marc Guggenheim
Fotografi Dion Beebe
Klip Stuart Baird
Scenografi Grant Major
Musik James Newton Howard
Genrer og relationer
Genre Action, Science Fiction
Undergenre Superheltefilm
Nøgleord Baseret på tegneserie
Premieredatoer
Biograf 18.08.2011
Dvd 13.12.2011
Øvrige oplysninger
Land USA
Sprog Engelsk
Produktionsår 2011
Spilletid 115 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Solgte billetter 24.882
Selskab De Line Pictures, DC Entertainment
Biodistributør Warner Bros. Pictures
Dvd-distributør Warner Home Video

Se også...