Klokkeren fra Notre Dame (Hunchback of Notre Dame)

Krøblingen Quasimodo vokser op som klokker i Notre Dame, efter at den onde præst Frollo har slået hans mor ihjel. En dag får Quasimodo øje på sigøjnerpigen Esmeralda, som redder ham fra en tarvelig folkemængde, og sammen med soldaten Phoebus gør de oprør mod Frollo og hans undertrykkelse af byen. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Familiefilm, Musical
Instruktør Gary Trousdale, Kirk Wise
Medvirkende Demi Moore, Tom Hulce, Tony Jay, Kevin Kline
Spilletid 90 min.
Biopremiere 15.11.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Når klokkerne ringer

Stor bred Disneyficering af klassisk Victor Hugo-roman

En Disney-tegnefilm er noget særligt. Siden Walt Disney med "Snehvide og de syv små dværge" i 1937 lavede den første tegnede spillefilm, har firmaet været førende, for ikke at sige noget nær enerådende, inden for tegnefilm. Alle kender klassikere som "Pinocchio", "Bambi" og all-time-favoritten "Dumbo" fra 40'erne.
I slutningen af 80'erne og starten af 90'erne nåede firmaet en ny guldalder med film som "Den lille havfrue", "Skønheden og udyret" og især "Aladdin".

Men Disney er også en industri. Ingen markedsfører og distribuerer den store op-til-jul-premiere som Disney, og skal forældrene have fred for ungerne et stykke tid, er en Disney-video en sikker løsning, der har gjort købefilmsmarkedet til en sand guldgruppe for firmaet. Læg dertil det merchandise-helvede, der uundgåeligt følger i hælene på filmene, og gør, at man ikke kan gå en tur i sin lokale Netto uden at få stukket Pocahontas-sokker og Simba-bamser i synet.

Som Disney er blevet en blanding af ren fortælleglæde og beregnende industri, sådan er "Klokkeren fra Notre Dame" også blevet det. Filmen fortsætter linien fra "Løvernes Konge" og "Pocahontas" med at tage tunge, tragiske emner op. Den onde præst Frollo dræber en sigøjnerkvinde, og vil egentlig også dræbe hendes lille, vanskabte barn, men overlader det, i sidste sekund, til en opvækst som krøbling i Notre Dame-kirken i Paris. Barnet med navnet Quasimodo, vokser op i den tro, at Frollo har reddet ham fra en ond moder, og denne onde-stedfader-figur-tematik, som genkendes fra "Løvernes Konge", skaber selvfølgelig konflikt, da Quasimodo falder for Frollos fjende, den skønne sigøjnerkvinde Esmeralda. Samtidig plages han af jalousi til Esmeraldas helt, soldaten Phoebus.
Quasimodos eneste venner er tre stenfigurer, "Gargoilere", som kun kommer til live når han er alene med dem, og støtter ham i kampen for at slippe ud af eneboer-tilværelsen.

Computere og tegnere
Teknisk er filmen, som Disney har for vane, et sandt udstyrsstykke. Filmen er en blanding af live-animation og computereffekter, og der er ingen grund til at rynke på næsen over den nymodens teknik. De store, flydende forløb, hvor vi suser gennem byen eller den fabelagtige, gotiske domkirke, er intet mindre end bjergtagende, og får det optimale ud af de mange oplagte muligheder, der gemmer sig i historiens miljø og kirkens romantiske arkitektur. Til gengæld kan man ærgre sig over, at Disney har valgt at bruge computerne til at lave fokusskift, hvor forskellige afstande skiftevis står skarpt, som på "rigtig" film - når nu den ubegrænsede dybdeskarphed er det eneste punkt i tegnefilmsteknikken, der ligger tæt på den måde vi mennesker ser verden på, hvorfor så bruge kræfter på at ødelægge den? Som sædvanlig hos Disney lykkes personanimationen bedst med skurken, den plagede Frollo, mens især Esmeralda og Phoebus er noget ferske og karakterløse, for ikke at sige kedelige, i stregen.

Indholdsmæssigt er filmen en stor sammenblanding af alle mulige ting. Gargoilerne er med deres "Steen og Stoffer"-agtige karakterer, klassiske Disney-sidekicks, men får ikke meget plads. Der er klassisk eventyrfortælling i den onde Frollo, ærkeamerikansk bare-tro-på-dig-selv-historie i Quasimodo, moderne anti-racisme i konflikten med sigøjnerne, og prinsen-får-prinsessen-romantik i Phoebus og Esmeraldas historie. Læg dertil en meget u-Disneysk handlingstråd med Frollo, som kæmper mod sit eget seksuelle begær til den smækre sigøjnerpige. Oven i det får vi så et, efter min smag, alt for kraftigt musical-præg med de mange sange. Når sangene på traditionel Disney-vis driver handlingen videre, som de to bedste, "Klokkerne i Notre Dame" og "En fyr som dig", er de en fornøjelse, men når de bliver til handlingspauser, og melodierne oven i købet alvorligt mangler noget "Trut i hornet", som den rædselsfulde "Gud, vær barmhjertig", så minder det hele pludselig om en træg teatermusical - og det er sgu ikke "Les miserables" folk tager i biografen for at se!

Det brede
Det ligger i genren, at en familietegnefilm skal ramme bredt, men som tilskuer kunne man godt tænke sig, at nogle hviskede "Less is more" til Disneys animatorer. Når det religionskritiske element i filmen, for ikke at fornærme nogen, på dens snerpede hjemmemarked lige skal blødes op, med fem minutters skønsang om, at det var lige så synd for Jesus som for Quasimodo, så ophæver filmens pointer nærmest hinanden. Det hele bliver for bredt og diffust.

Her kunne man lære af John Lasseter's greb i Disneyfilmen "Toy Story", der centrerede hele handlingen om to dukker og deres kamp for at finde hjem, og gav rum for meget dybere ekstentielle konflikter end her. Når man alligevel, trods kritikpunkterne, går godt underholdt ud af biografen, så skyldes det to ting. For det første, så skal man være meget langt fra sit indre barn, hvis man ikke elsker den detaljerige og stemningsfulde skildring af det gotiske miljø. Og for det andet, så er det simpelthen en så kanon-god historie som Victor Hugo i sin tid skrev, at den i dag, mere en halvandet hundrede år senere, og på trods af den opblødning, som en Disneyversion for børn er, taler direkte til os tilskuere nede i biografen som et klassisk eventyr.
Slæb roligt ungerne med i biografen, de vil elske den. Som sædvanligt er den danske versionering forbilledlig, og selv om filmen også kommer op med original tale, så tag bare den danske.

Brugere

28/06-07Tåre i øjnene... 1
Første gang jeg så Klokkeren fra Notredame var i biografen, sammen med min far som fire-årig. Det var mit livs bedste oplevelse, nogensinde.

I dag når jeg ser de smukke billeder, den utrolige musik, filmens umådståelige varme og charme, sammmen med et fantastisk for-børn-og-voksne fortælling bygget på en klassikerbog af Jules Verne. Filmens måde at udtrykke forståelsen for menneskets kærlighed, behov og indre føgelser.

Da jeg var barn, var alle mine venner, vilde med Løvernes Konge og Den Lille Havfrue, men jeg har altid holdt af Klokkeren fra Notredame og Herkules. Disneys måde at lære børn om mennesker og livet er helt genialt.

Hvis man er voksen og har tid tilovers vil jeg foretrække at man så disse film og lagde mærke til hvordan historien og det samfundskritiske er fortalt:...

13/04-06En rigtig Disney klassiker..
Anonym
Ja, som overskriften siger, en rigtig Disney klassiker.

Godt nok er den ikke helt efter Viktor Hugo's bog, men det betyder ikke spor.

Den rummer meget, ligefra festligt musik og høj spæning til mystik og romantik...

18/05-05Nej
Min overskrift ville henholdsvis blive betegnet som en negativt ord... Derfor bruger jeg det ord om denne film.

Det jeg undrede mig mest over da jeg så denne, var at det i det hele taget er muligt for mennekser at lave en film som denne ynkelige historie. Det er overraskende gode effekter, men så mangler det gode i de gode effekter bare at komme ind...

Den starter overraskende flot, med smuk musik og også gode billeder... Men så er det også slut. Så er der intet godt tilbage. Så er der kun råddenhed og helveds værk tilbage...

Denne film er ikke noget makværk... Den er langt, langt ringere end det!

02/04-05skide godt! :D
Anonym
jeg synes bestemt det er en god film, den bør ses.

musikken i filmen er også rigtig god.

det er bestmt en af de gode film bland walt disney..

25/01-04Rigtig god
Anonym
Helt klart en af mine yndlings Disney film.

16/01-04god film
Anonym
spændende god film.

02/01-04Kanon fed film
Anonym
Helt klart et mesterværk, jeg elsker den fim, den er kanon god, meget bedre end den lille havfrue og askepot

20/12-03klokkeren
Anonym
klokkeren fra notre dame er helt klart den bedste film som world disney har lavet.

15/06-03klokkeren
Anonym
det er walt disney´s allebedste film, og så kan folk sige hvad de vil.

28/04-03esmeralda
Anonym
det er verdens bedste film. esmeralda er total smuk


Fakta

Medvirkende
Esmerald Demi Moore
Quasimodo Tom Hulce
Frollo Tony Jay
Phoebus Kevin Kline
Clopin Paul Kandel
Hugo Jason Alexander
Victor Charles Kimbrough
Laverne Mary Wickes
Præst David Ogden Stiers
Esmeralda (sang) Heidi Mollenhauer
Quasimodos mor Mary Kay Bergman
Bag kameraet
Instruktion Gary Trousdale, Kirk Wise
Produktion Roy Conli, Don Hahn
Manuskript Irene Mecchi, Tab Murphy, Jonathan Roberts, Bob Tzudiker, Noni White
Klip Ellen Keneshea
Musik Alan Menken, Stephen Schwartz
Genrer og relationer
Genre Familiefilm, Musical
Undergenre Animation
Nøgleord Disneyfilm
Premieredatoer
Biograf 15.11.1996
Dvd 27.02.2002
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 90 min.
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 14.551
Selskab Walt Disney Pictures, Buena Vista Pictures
Biodistributør Buena Vista

Se også...