Babe - den kække gris (Babe - The Gallant Pig)

Den lille gris Babe kommer ud til familien Hoggetts farm, hvor alle dyr har deres faste plads. En gris' rolle er at vokse sig fed og blive slagtet. Men Babe har ambitioner om at blive fårehund (eller rettere fåregris) ligesom sin plejemor Fly. Babe må kæmpe mod fordomme og latterliggørelse fra både dyr og mennesker. Og hele tiden hænger truslen om at ende som julemiddag over hans hoved. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Familiefilm, Komedie
Instruktør Chris Noonan
Medvirkende James Cromwell, Magda Szubanski, Zoe Burton, Mary Acres
Spilletid 91 min.
Biopremiere 25.12.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

James Cromwell

James Cromwell husker vi alle som den rare landmand fra 'Babe - den kække gris' (1995). Han har dog fortrinsvis gjort sig gældende i roller som autoritetsfigur, hvor han har forenet begreber som 'grå eminence' og 'dumt svin' i samme figur - for eksempel som officer, dommer, eller sågar præsident. Efter sit gennembrud i grise-komedien har Crom...

Anmeldere

Scope
Der var engang..

...et eventyr om en lille gris, der måtte gå så grueligt meget igennem

Filmens danske undertitel er ingen overdrivelse. Babe er virkelig kæk. Den er også en charmerende og initiativrig lille gris, der er hovedperson i et australsk eventyr. Eventyret starter, da Babe kommer til familien Hoggetts farm som ganske lille. Han savner sin mor, derfor adopterer fårehunden Fly ham og opdrager ham sammen med sine hvalpe. Hun opdrager ham dog ikke til at blive fårehund, men indskærper ham, at han skal kende sin plads. Alle dyrene har deres nøje udvalgte plads og rolle i hierarkiet på gården. Det skal der ikke pilles ved. Kun en enkelt rebel findes der, nemlig anden, der insisterer på at tiltuske sig hanens plads, ved at være den hurtigste til at gale om morgenen. Men den har de andre mere autoritetstro dyr kun foragt tilovers for.

Babe er ung og naiv og er - ved prøve sig frem - på vej til at finde sin plads i verden. Han er lykkeligt uvidende om, at hans skæbne og placering i rangordenen er at blive stor og fed og blive spist til jul. Han er også uimponeret af de regler og fordomme gårdens dyr er underlagt. For eksempel ser han ingen grund til at gøre som det er normen for fårehunde, at behandle fårene nedladende og brutalt. Han behandler dem med respekt og venlighed. Derfor vil fårene selvfølgelig hellere adlyde ham end de brutale fårehunde, som de kalder for ulve. Babe er med andre ord den ideelle fårehund - eller rettere fåregris. Men det er ikke den rolle han er blevet tildelt på forhånd og hverken mennesker eller dyr ser med milde øjne på dén, der sætter sig uden for normen. Babe må kæmpe mod fordomme på flere fronter og mod gårdkonens ønske om at spise ham som julemiddag.

Arvefølge til flot tradition
"Babe - Den kække gris" er baseret på en børnebog af forfatteren Dick King-Smith, men den kunne faktisk lige så godt være skrevet af selveste H.C. Andersen. Babe bliver ganske vist ikke til en svane, men til en fåregris. Ikke desto mindre er parallellen til "Den grimme ælling" oplagt. "Babe - Den kække gris" er en charmerende og vellykket børnefilm, der er sød uden at være kvalmende.

De medvirkende i "Babe - Den kække gris" er alle rigtige dyr - og rigtige mennesker. Ved hjælp er en blanding af modeldyr og computeranimation er der blevet manipuleret med deres mundbevægelser, så det ser ud som om, de virkelig snakker. Det lykkes forbløffende godt. Tilgengæld er den danske versionering ikke noget at råbe hurra for. Især når det er mennesker, der snakker, er det dårligt synkroniseret og virker kunstigt. Der er tydeligvis nogle episoder, der taber et komisk pust på grund af dette. Desværre sjuskes der alt for meget med danske versioneringer, med de store Disney-film som undtagelse. Selvom en film 'kun' er til børn, er det vel ikke for meget forlangt, at man laver en god versionering af en god film.

Brugere

18/01-05Forbandende gris!!!!!!!!!!!!!!
jeg fatter den ikke... Hvorfor i al verden skal den forbandede gris altid have førsteret? Også en af de film, man bare har lyst til at smadre fjernsynet! skodhandling, træls, og typisk... Dog ikke helt lige så skod som dens efterfølger...

15/05-04DEN SLÅR HELT KLART FIND NEMO.
Anonym
OG DEN DER PÅSTÅR MODSATTE ER STIV....


Fakta

Medvirkende
Hoggett James Cromwell
Esme Hoggett Magda Szubanski
Datteren Zoe Burton
Valda Mary Acres
Babe (dansk stemme) Vibeke Hastrup
Fly (dansk stemme) Susse Wold
Rex (dansk stemme) Bent Mejding
Ferdinand (dansk stemme) Peter Zhelder
Fortæller (dansk stemme) Henning Moritzen
Maa (dansk stemme) Ghita Nørby
Katten (dansk stemme) Ann Hjort
Koen (dansk stemme) Margrethe Koytu
Mus (dansk stemme) Alberte Winding
Mus (dansk stemme) Lis Damm
Mus (dansk stemme) Sanne Graulund
Bag kameraet
Instruktion Chris Noonan
Produktion George Miller, Bill Miller, Doug Mitchell
Manuskript Chris Noonan, George Miller
Fotografi Andrew Lesnie
Klip Jay Friedkin, Marcus D'Arcy
Scenografi Roger Ford
Musik Nigel Westlake
Genrer og relationer
Genre Familiefilm, Komedie
Undergenre Dyrefilm
Nøgleord Gård, Gris, Talende dyr
Relaterede film Babe - den kække gris kommer til byen
Premieredatoer
Biograf 25.12.1995
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 91 min.
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 374.444 (#190)
Selskab Universal Pictures, Kennedy Miller Productions
Biodistributør United International Pictures
Priser Golden Globes 1996, Bedste komedie

Se også...