Anna Karenina

Rusland, 1880. Anna Karenina er gift med den gamle tørvetriller Karenin, og sammen har de drengen Sorizho. Da Anna møder den flotte grev Vronsky går det galt - skandalen bruser, og Anna må forlade mand og barn. I længden kan hun ikke klare sig uden sin søn, men vil den forstokkede Karenin gå med til en skilsmisse, og hvad siger Vronsky til hendes stadigt mere psykotiske tilstand? © Scope

Produktionsår 1997
Genre Drama
Instruktør Bernard Rose
Medvirkende Sophie Marceau, Sean Bean, Alfred Molina, Mia Kirshner
Spilletid 109 min.
Biopremiere 08.08.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Skyld og skam i Rusland

Bernard Rose's version af Tolstoys "Anna Karenina" er en omgang rod.

Klassikerfilmatiseringer er ikke noget nyt fænomen. Lige siden filmens barndom har man søgt til hævdvundne litterære værker for at finde inspiration. Det har nogle indlysende fordele for producenterne: Publikums interesse er vakt på forhånd, og noget af kildens kulturelle værdi smitter af på filmatiseringen. Men film og litteratur er helt forskellige medier, og ofte medfører de ambitiøse film blot et skuldertræk og bemærkningen "bogen var bedre". Det kræver nemlig format og nytænkning at filmatisere et litterært mesterværk - det er simpelthen en meget svær opgave, som de fleste instruktører knækker halsen på. Det gælder også for Bernard Rose og hans billedmættede men rodede og usikre version af Lev Tolstoys "Anna Karenina".

Skandale blandt samfundet spidser
Rusland 1880. Zarens rige knager i fugerne, Tyrken står på Balkan og oprørske arbejdere viser tænder. Men alt det har svært ved at trænge ind til de gamle adelsfamilier, der desperat søger at holde på traditionerne. Her er kærligheden kun en forhindring for det fornuftsægteskab, der er samfundets støtte nummer ét. Men engang imellem sker ulykken nu alligevel og får forfærdelige konsekvenser.

Skønt sin unge alder har den smukke Anna (Sophie Marceau) været gift med bedsteborgeren Karenin (James Fox) i mange år, og sammen har de sønnen Seriozha. Men Karenin er gammel og forstokket, så da Anna under et besøg i Moskva møder den flotte grev Vronsky (Sean Bean) startes en stormfuld affære. Anna tvinges til at forlade mand og barn, men kan i længden ikke undvære den lille Seriozha. Karenin vil ikke gå med til en skilsmisse, og Anna nærmer sig sindssygens rand, hvilket lægger et stort pres på de unge elskendes ellers så smukke forhold. Snart står Annas valg mellem tragisk selvmord og aggressiv eksplosion.

Hvem fortæller?
Så vidt den tragiske historie om Anna Karenina, der ikke kunne få kærligheden til at passe med samfundets normer, ligesom det gik galt for Archer i "Uskyldens år" og Flauberts Madame Bovary. Historien fra Tolstoys hånd er en europæisk klassiker, men det ville være synd at kalde Bernard Roses's version for noget mesterværk. Filmens fortæller er nemlig af en eller anden grund, sandsynligvis fordi han også er det i bogen, den fuldstændigt ligegyldige biperson Levin (Alfred Molina). Filmen bruger ca. en tredjedel af sin tid på hans forelskelse og ægteskab med pigen Kitty, men hvad den historie har at gøre med Anna's tragedie står hen i det uvisse.

Det er en fatal fejlvægtning, og en typisk brøler i klassikerfilmatiseringer - man prøver desperat at få det hele med, og derfor flyder filmen ud i pæne illustrationer til bogen passager, i stedet for at blive til en selvstændig film. - der er Annas historie, Vronskys historie, Levins & Kittys historie - lidt om religionen, lidt om bønderne i marken, lidt om krigen på Balkan, lidt om menneskets natur og en hel del om kærligheden. Lidt af hvert og ikke rigtigt nogen af delene, og så en afslutning med lidt lommefilosofisk sludder for en sladder, som sikkert giver god mening i bogen, men virker postuleret på lærredet. Rusland anno 1880 er meget langt fra det moderne menneskes liv, og det kræver altså en roman, hvis man skal indleve sig i miljøet. Derudover virker det mærkværdigt, at skuespillerne af og til taler russisk, men for det meste engelsk - og det med en irriterende fransk accent for Marceaus vedkommende.

På Hollywood manér er den tekniske side upåklagelig. Billederne er pæne og Rose forsøger sig med nogle ambitiøse og musikalske montager. Der er ofte fart over feltet, og nogle af scenerne virker forfriskende. Men fortællingen mangler et centrum, nogle skulle have taget et valg på et tidligt tidspunkt - hvilken historie fortæller filmen, Annas, Vronskys eller Levins? Nogle gange modsiger filmen endda sig selv - det ene øjeblik kan Anna klare sig uden sin søn, det næste savner hun ham desperat. Skuespillerne prøver bravt, men træder kun sjældent i karakter. Sophie Marceau er både sød og tragisk som hovedpersonen, men man tilbringer for lidt tid med hende, til egentlig rigtigt at føle med hendes tunge skæbne.


Fakta

Medvirkende
Anna Karenina Sophie Marceau
Vronsky Sean Bean
Levin Alfred Molina
Kitty Mia Kirshner
Karenin James Fox
Lydia Fiona Shaw
Stiva Danny Huston
Vronskaya Phyllida Law
Nikolai David Schofield
Dolly Saskia Wickham
Bag kameraet
Instruktion Bernard Rose
Produktion Bruce Davey
Manuskript Bernard Rose
Fotografi Daryn Okada
Klip Victor Du Bois
Scenografi John Myhre
Musik Sergei Prokofiev, Sergei Rachmaninov, Pyotr Ilyich Tchaikovsky
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Romance
Premieredatoer
Biograf 08.08.1997
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 109 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 73
Selskab Warner Bros., Icon Entertainment International
Biodistributør All Right Film

Se også...