Men in Black

Tommy Lee Jones, K, og Will Smith, J, er hemmelige agenter for en tophemmelig organisation, der kontrollerer ind- og udvandring i New York. Ikke fra og til udlandet, men fra og til verdensrummet. Der befinder sig nemlig altid et antal rumvæsener på Jorden, forklædt som ganske almindelige mennesker med ganske almindelige jobs. J og K er en slags politibetjente, der skal sørge for at rumfolkene opfører sig ordentligt, så da der pludselig lander et stort, farligt rum-insekt, kommer de på deres livs opgave. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Action, Science Fiction
Instruktør Barry Sonnenfeld
Medvirkende Tommy Lee Jones, Will Smith, Linda Fiorentino, Vincent D'Onofrio
Spilletid 98 min.
Biopremiere 04.07.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Will Smith

Den charmerende drengede Smith etablerede sig i 1990'erne som en af sit lands mest succesfulde sorte entertainere, først som rapper og siden som tv-stjerne og filmskuespiller. Skuespiller Smith debuterede i sitcom'en 'Rap fyr i L.A.' (1990-96). Serien blev en stor succes, så det var naturligt for Smith at forsøge sig som filmskuespiller. Med h...

Anmeldere

Scope
Helt sort

"Men in Black" er en tempo- og humørfyldt science fiction-film. Det er både helt fjollet og helt fantastisk underholdende

De fleste ved, at der formentlig er flere nationaliteter samlet i New York end noget andet sted i verden. Men kun de færreste ved, at New York også er et populært rejsemål for hele universets rummænd og -damer. Nogle er bare turister, andre slår sig ned permanent, så man ved aldrig, om avissælgeren, taxi-chaufføren eller landets præsident i virkeligheden er en alien.

Fare på færde
Langt de fleste af disse aliens er helt fredelige og passer sig selv, men universet er stort, så selvfølgelig findes der også interstellare ballademagere, der hovedsageligt er ude på at sprede død og ødelæggelse. Sådan en fyr lander på Jorden, og her kommer "the men in black" ind i billedet. De er Jordens sortklædte helte, der som de eneste kender til eksistensen af rumvæsenerne. Deres opgave er at sørge for ro og orden samt at beskytte verden mod at blive udslettet af rumuhyrer.

Så da J og K, vores to mænd i sort, kommer på sporet af et kæmpe rum-insekt, der har overtaget en stakkels bondemands krop, ved de godt, hvad klokken er slået: Fem minutter i dommedag. For hvis det lykkes insektet at stjæle en galakse (som befinder sig et andet sted end galakser plejer at befinde sig) og forlade Jorden med den, så bliver Jorden tilintetgjort. Og det kan vi jo ikke have.

Her holdes fest!
Hvis det lyder langt ude, så er der en god grund til det: Det er langt ude. Og forrygende underholdende. Der er simpelt hen et hav af møg-morsomme indfald og kvikke replikker, så man skal være mere end almindeligt stram i masken for at hænge sig i, at det kan være svært at få øje på meningen med løjerne. Og så er det glædeligt at se en film, der bugner af special effects, som vel at mærke er originale og veloplagte; alt for tit er special effects kedelige og tilsyneladende bare med for skams skyld.

Filmens instruktør, Barry Sonnenfeld, der har film som "Familien Addams" og "Get Shorty" bag sig, har med "Men in Black" skruet lidt ned for den sorte humor, men til gengæld er der flere rablende vanvittigheder. Kombinationen af den tørre Tommy Lee Jones som K og den kække Will Smith som J er godt fundet på, og de er så cool, at hvis det havde været en anden film, havde de kunnet kalde sig Mr. Black og Mr. White.

Lad det så være anbefaling nok: Det er altså sjovt, det her. Det er også flot. Det er ikke sikkert, man bliver klogere af at se "Men in Black", men hvem er ikke også klog nok i forvejen?

Brugere

23/02-08Haha!
Man... Den film jeg har grint mest af inden for 2 år.
Jeg må bare sige at den sk*de nice:p

29/09-05Humor på topplan
Man griner fra start til slut. En god sci-fi handling, kompineret med humor på højeste plan.

10/01-05Super
Filmen er supergod, og Will Smith er for sej i den rolle!

14/01-04For Sjov! :-D
Anonym
Jeg synes filmen er virkelig sjov og godt lavet!
Den kommer omkring mange ting, som: Kærlighed, venskab, humor, sorg osv.
Will Smith gør det igen godt og han er så grineren, hele filmen igennem! Den var så god, at efter at have set den i biffen. Så købte jeg den på DVD. Den skal ses, også selvom man ikke brycer sig om sience fiction!

10/10-03ganske habil
Anonym
En herlig og forfriskende gang underholdning, der dengang havde nogle overrumplende effekter. Will Smith og Tommy Lee Jones er et sjovt umage par, og replikkerne sidder lige i øjet. Jones' afslappende og tørre humor i modsætning til Smith's kække og livlige humor. Man morer sig virkelig! Et af de bedre filmpar.

Historien er sci-fi nonsens, men effekterne er gode og instruktøren Barry Sonnenfeld (Get Shorty) styrer løjerne med fortællerglæde og overblik. Desuden er musikken fra Danny Elfman herligt veloplagt.

04/11-02Flot.......
Anonym
Det eneste som er positivt i filmen, er at Jones og Smith passer meget godt sammen. Filmen er fyldt med sjove episoder, og nyskabende ting.

Man skal ikke forventer en hel masse af sådanne film (godt skuespil eller lign.) , men underholdning og humor er der hele vejen.

15/08-02Cool
Anonym
Jones og Smith er begge seje og virkelig cool'e, i denne flot lavet sci-fic komedie, fyldt med mange sjove indfald. Desværre føler man hele vejen igennem at filmen bygger op til et klimaks som aldrig sådan rigtigt slår an, hvilket skuffer.


Fakta

Medvirkende
Kay Tommy Lee Jones
Jay Will Smith
Laurel Linda Fiorentino
Edgar Vincent D'Onofrio
MIB chef Zed Rip Torn
Jeebs Tony Shalhoub
Beatrice Siobhan Fallon
Gentle Rosenberg Mike Nussbaum
Van Driver Jon Gries
Jose Sergio Calderón
Bag kameraet
Instruktion Barry Sonnenfeld
Produktion Laurie MacDonald
Manuskript Ed Solomon
Fotografi Donald Peterman
Klip Jim Miller
Scenografi Bo Welch
Musik Danny Elfman
Genrer og relationer
Genre Action, Science Fiction
Relaterede film Men In Black 3 - 3 D, Men In Black 3
Premieredatoer
Biograf 04.07.1997
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 98 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 320.434 (#248)
Selskab Columbia Pictures, Amblin Entertainment
Biodistributør Nordisk Film

Se også...