Amerikanisering af den islandske smuglerthriller "Reykjavík Rotterdam". I originaludgaven spillede Baltasar Kormákur hovedrollen, men her er han i stedet blevet instruktør af den amerikanske version af historien, der oprindelig havde den kendte krimiforfatter Arnaldur Indridason som medskribent.
Her er historien omsat til amerikanske forhold, ved at hovedpersonen er en tidligere storsmugler fra New Orleans, som nu har trukket sig tilbage og lever et lovlydigt liv med kone og barn. Men han bliver nødt til at vende tilbage til sit tidligere liv, da hans svoger forkludrer en smugleroperation, og bagmændene kræver at få erstattet det tabte.
Styrken ved "Contraband" er dens setting i et miljø af småkriminelle søfolk, hvor det virker, som om alle er åbne for at tjene lidt ekstra på at fr...