Fruen på Hamre

Den hjertens gode Bente lover på sine faders dødsleje, at hun vil gifte sig med Gorm og dermed indfri faderens gæld til Gorm far. Det er bestemt ikke gensidig kærlighed, der driver værket. Da Gorm desuden finder ud af, at Bentes fader kun har testementeret gården til Bente, føler han sig totalt ydmyget som mand. Han nedgør hende følgelig på det groveste. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama
Instruktør Katrine Wiedemann
Medvirkende Bodil Jørgensen, Bjarne Henriksen, Rikke Louise Andersson, Nicolaj Kopernikus
Spilletid 90 min.
Biopremiere 12.05.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Bodil Jørgensen

Bodil Jørgensen blev uddannet på Statens Teaterskole i 1990 og har siden 1997 været ansat på Det Kongelige Teater. På film fik hun sit hjerteskærende gennembrud som spagfærdige Karen i ”Idioterne” (1998), den anden Dogme-film. Også i ”Fruen på Hamre” (2000) imponerede hun med smuk og skrøbelig viljestyrke i titelrollen. ...

Anmeldere

Scope
Vor Frue

Visuelt flot og ganske usentimental Korch-filmatisering af det nye instruktør-talent Katrine Wiedemann.

Lars von Trier har i forbindelse med den store interesse (deriblandt hans egen) for Morten Korch udtalt, at det ikke kun er Morten Korch-historier, der er banale. Morten Korch har derimod "skudt papegøjen" og skrevet en række historier, som i virkeligheden indeholder essensen af alle historier - helt på linje med Shakespeare og andre af de store litterære skikkelser. Det må man sige er lidt af en sammenligning: Shakespeare og Korch.

Den lange varme sommer

Men med Katrine Wiedemanns begavede instruktion og søsteren Vinca Wiedemanns effektive manuskript, frit fortolket efter Korchs "Fruen på Hamre", er der bestemt grund til at klappe i hænderne. Denne filmatisering har øjeblikke af både stor skuespilkunst og nervepirrende psykologisk drama. Og så er Katrine Wiedemanns visuelle udskejelser - der ligger langt fra både de Korch-filmatiseringer, vi kender fra gamle dage, og fra 90'ernes tv-serie - virkelig flotte og gennemførte.

Hendes syn på gården Hamre og det solbeskinnede danske landskab er holdt i lidt for varme, gule og røde farver med overdrevne kontraster. Det minder i høj grad om, hvordan ens solmættede lyssky øjne opfatter verden på en rigtig sommerdag. De varme farver ender med at gøre helt ondt.

I dét lys udspiller sig et regulært drama. Den hjertens gode Bente (Bodil Jørgensen) lover sin far på hans dødsleje, at hun vil gifte sig med Gorm (Bjarne Henriksen) og dermed indfri faderens gæld til Gorms far. Det er bestemt ikke gensidig kærlighed, der driver det ægteskab. Da Gorm desuden finder ud af, at Bentes fader kun har testamenteret gården til Bente, føler han sig totalt ydmyget som mand. Han nedgør hende derefter på det groveste i en række grusomme scener, hvor det indædte had og frustrationen parterne imellem ikke er til at tage fejl af.

Når enden er god

Katrine Wiedemann får en stor præstation ud af Bodil Jørgensen i den svære rolle som Bente. Hun balancerer på kanten af tossegodhed og viljefast råstyrke. Ligeledes er Bjarne Henriksen et godt valg med stor maskulin udstråling og samtidig, viser det sig, et følsomt indre ødelagt af hans despotiske fader. Sådan er Korch jo. Det ender godt, det gode kommer frem i folk. Det passer fint med en anden af Triers udtalelser: Korch er god til at igangsætte sine historier, men dårlig til at afslutte. Eneste kritikpunkt på "Fruen på Hamre" er således også slutningen, som trods søstrene Wiedemanns flotte visioner og dramaturgiske håndtering halter en anelse. Men lad det nu være - "Fruen på Hamre" er en flot hyldest til en folkekær forfatter og det gamle danske sommerland.

Brugere

18/01-05Simpel socialrealistisk Korch
Idéen med at lave socialrealistiske fortolkninger af de mere eller mindre folkekære Morten Korch-fortolkninger har sikkert virket fristende på mange mennesker. Umiddelbart ville jeg også forvente, at en instruktør relativt let ville kunne formidle disse fortællinger på en opdateret seværdig måde.

Katrine Wiedemanns instruktion af "Fruen På Hamre" (jeg kender ikke forlægget) lader meget tilbage at ønske hvad angår replikker/dialog, som efter min mening både mangler "bid" og fremdrift, uden at man kan påstå, at det er sket til fordel for "intenst kammerspil"eller "stærk personlig sindsskildring". Hvis disse ting er blevet forsøgt, fungerer de i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad.

Der er nemlig på ingen måde tale om antydningens kunst - vi får forklaret alle problemerne undervejs, s...

02/11-03Intens Bodil Jørgensen
Anonym
Jeg var positivt overrasket over Katrine Wiedemanns instruktion af Fruen På Hamre. Her kan man mærke at det er en dygtig instruktør, der er vant til at arbejde med teater. Ikke én af karakterene i filmen er overflødig. Så godt som hver en scene var spændende og seværdig, skuespillerne godt castet og specielt den følsomme og intense Bodil Jørgensen som Bente er fantastisk...Absolut seværdig!

23/06-02Pinlig kvindelig instruktør
Anonym
Dyster, kold og hårdkogt Morten Korch filmatisering, som ihh så gerne vil være noget ved musikken og derfor har kvinder i manderoller, incest, perversiteter og vold som ingredienserne, men intet talent eller noget som helst man gider interessere sig for, og i sidste ende er lige så fladpandet som alle andre forgående film, måske endda værre, for de var trods alt hvad de var og prøvede ikke at skjule det bag "kunstneriske" tiltag. Under et interview hørte man den kvindelige instruktør, på pinligste vis prøve at bortforklare og undsige sig det Morten Korch'ske oplæg, men er man så flov over dette (Korch er jo ilde set som kultureliten), hvorfor så overhovedet filmatisere en sådan.


Fakta

Medvirkende
Bente Bodil Jørgensen
Gorm Bjarne Henriksen
Grethe Rikke Louise Andersson
Martin Nicolaj Kopernikus
Grove Tommy Kenter
Anna Regitze Estrup
Claus True Holger Perfort
Sidsel Bodil Lassen
Slagter Thomsen Ole Thestrup
Ole Kjeld Nørgaard
Trolle Erik Wedersøe
Bag kameraet
Instruktion Katrine Wiedemann
Produktion Ib Tardini
Manuskript Vinca Wiedemann
Fotografi Morten Søborg
Klip Mette Zeruneith
Scenografi Jette Lehmann
Musik Jan Tolf
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord Morten Korch
Premieredatoer
Biograf 12.05.2000
Dvd 20.09.2000
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2000
Spilletid 90 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 40.822
Selskab Zentropa
Biodistributør United International Pictures

Se også...


Forbrydelser
2004
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Kinamand
2005
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Drabet
2005
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

1:1
2006
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Idioterne
1998
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk