Stortalentet Tobias Lindholm bragede i 2010 igennem med sit arbejde som forfatter-instruktør på "R" og forfatter på "Submarino". Her er han tilbage som både forfatter og instruktør med endnu et projekt, der ubetinget går efter realisme i historien om et dansk skib, der bliver kapret af somaliske pirater. Om bord på skibet følger vi den sympatiske kok, som vil hjem til kone og barn, mens hovedpersonen hjemme i Danmark er rederiets direktør, som mod alle råd insisterer på selv at forhandle med piraterne.
"Kapringen" spiller dermed på kontrasten mellem den forfærdelige uvished og usikkerhed på skibet - og så det underlige spil om penge, hvor det faktisk ikke er muligt for rederiet at købe besætningen fri hurtigt, fordi piraterne bare stiller større krav, hvis man kommer dem i møde.
D...