For fire år siden scorede kredsen af actionfilmmagere omkring Luc Besson ét af deres største hit med "Taken" - en brutal selvtægtsfilm om en tidligere CIA-agent, der kæmpede sig dybt ned i Paris' underverden for at finde sin datter og hendes veninde, efter de var blevet bortført til prostitution af den albanske mafia. I denne fortsættelse tager helten sin datter og ekskone med på ferie i Istanbul. Men ingen af dem har forudset, at den albanske klan planlægger at tage hævn for de mange familiemedlemmer, som helten fik nedlagt i den første film.
Det er en interessant variation over selvtægtsgenren, at det er heltens egen voldelige opførsel i den første film, som nu er årsag til, at hans familie igen kommer i fare. Og der er faktisk overraskende mange ting, der fungerer godt i "Taken 2",...