Carrie

Den sky pubertetspige Carrie bliver overbeskyttet af sin stærkt religiøse mor. I skolen er Carrie et yndet mobbeoffer for de populære piger, og da hun opdager, at hun besidder telekinetiske evner, føler hun sig endnu mere udenfor. Til den afsluttende skolefest presser Carries plageånder hende så langt, at hun ikke længere vil lægge bånd på sine særlige kræfter. Scenen er sat for en grufuld hævn. © Scope

Produktionsår 2013
Genre Drama, Gyser
Instruktør Kimberly Peirce
Medvirkende Chloë Grace Moretz, Julianne Moore, Judy Greer, Portia Doubleday
Spilletid 99 min.
Biopremiere 31.10.2013
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Kimberly Peirce

(INSTRUKTØR)
Kimberly Peirce debuterede som spillefilmsinstruktør med den barske og kompromisløse "Boys Don't Cry" (1999), baseret på en sand historie om drengepigen Brandon Teena, for hvem det går så grueligt galt. Historien havde hun brugt 4 år tidligere som sin afgangsfilm fra Columbia University. Derudover har Pierce lavet eksperimentalfilmen "The Last Go...

Anmeldere

Politiken
"Effekterne virker til det gode, så længe Carrie skal få bøger og sager til at svæve, men hen imod slutningen får effekterne overtaget med typisk nutidig 'overkill'."

Berlingske Tidende
"Den onde teenagestemning er fint skildret, selv om der er smurt lovligt tykt på både de gode og de onde. Det helt store problem er dog, at der er skruet op for de computeranimerede effekter, men jo flere knive, borde og biler, der flyver gennem luften, desto mindre effekt har det."

Jyllands-Posten
"Nye seere kan begynde her, men de går klogt i at gå til originalen først. Denne "Carrie" vil aldrig blive andet end en kopi."

Weekendavisen
"Den nye 'Carrie' er værd at se, men den gamle står ret urørligt tilbage."

Information
"Peirces film er visuelt langt mindre stilfuld end De Palmas forlæg, men til gengæld rammer den en mere ren tone i ensemblet omkring hovedpersonerne, hvor en solid trup formulerer teenagelivets drømme og dæmoner i en ondt forvrænget form og med nådesløs sandsynlighed."

Ekstra Bladet
"Moretz og især Moore gør det såmænd glimrende ( også sammenlignet med Sissy Spacek og Piper Laurie), men historien virker knap så grænseoverskridende i dag, og filmen er som helhed ikke specielt dårligt skruet sammen. Blot inderligt overflødig."

B.T.
"Effekterne er chokerende fede. Og selvom historien basalt er den samme, er der stadig overraskelser."

Cinemazone
"Har man dog set den originale udgave fra 1976, kan man sagtens springe denne version over, men befinder man sig i den skolepligtige alder, vil man gøre sig selv en tjeneste ved at blive bekendt med historien om og ikke mindst hvordan Carrie får sin hævn."

Ekko
"Carrie anno 2013 er en på alle måder overflødig film."

Brugere

16/11-13Genindspilning på det jævne
*spoilers*

Den allerførste Stephen King-filmatisering var Brian De Palmas virkelig vellykkede "Carrie" fra 1976, baseret på Kings første bog. Siden er Kings romaner og noveller blevet omsat til næsten 50 film, og "Carrie" har i mellemtiden også været udgangspunkt for både en filmisk fortsættelse og en tv-film.

Som 1976-udgaven er Kimberly Peirces film en meget trofast filmatisering af Kings roman om de ubehagelige sider af amerikansk high school-kultur. Hovedpersonen Carrie er en sky, mærkelig 17-årig, der igennem hele sin opvækst er blevet trynet af sin fundamentalistisk kristne mor. I skolen har hun ingen venner, tværtimod bliver hun i en central scene blot hånet, da hun får sin første menstruation og bliver rædselsslagen, fordi hendes mor slet ikke har forberedt hende på, at det...

30/10-13Endnu et af de der overflødige remakes – bøvs
Jeg skal prøve at bevare fatningen i denne anmeldelse. Du ved, formulere mig og argumentere på en måde, så min holdning til og vurdering af remaket Carrie fremgår klart og tydeligt, uden at være besudlet med cheap shots og bandeord.

Altså en saglig nedsabling – og så vil jeg også forsøge at holde mig fra at sammenligne filmen med Brian de Palmas fremragende original fra 1976. Sådan cirka.

- Læs evt. videre: http://filmskribenten.dk/?p=16107


Fakta

Medvirkende
Carrie White Chloë Grace Moretz
Margaret White Julianne Moore
Frøken Desjardin Judy Greer
Chris Hargensen Portia Doubleday
Sue Snell Gabriella Wilde
Billy Nolan Alex Russell
Eleanor Snell Cynthia Preston
Estelle Parsons Michelle Nolden
Tommy Ross Ansel Elgort
Unge Carrie Skyler Wexler
Bag kameraet
Instruktion Kimberly Peirce
Produktion Kevin Misher
Manuskript Roberto Aguirre-Sacasa
Forlæg Stephen King
Fotografi Steve Yedlin
Klip Lee Percy
Scenografi Carol Spier
Musik Marco Beltrami
Genrer og relationer
Genre Drama, Gyser
Nøgleord Baseret på roman, Mobning, Mor-datter, Pubertet, Remake, Stephen King-filmatisering, Teenager, Telekinese
Relaterede film Carrie
Premieredatoer
Biograf 31.10.2013
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2013
Spilletid 99 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Selskab Screen Gems
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet

Se også...