Clerks - døgneren (Clerks)

En ung fyr må tilbringe en hel dag på sit arbejde i en døgnkiosk. Sammen med videoudlejeren fra nabobutikken snakker han om livets mening og sex, mens diverse kunder, kærester, ekskærester og et enkelt lig lægger vejen forbi. © Scope

Produktionsår 1994
Genre Komedie
Instruktør Kevin Smith
Medvirkende Brian O'Halloran, Jeff Anderson, Marilyn Ghigliotti, Lisa Spoonhauer
Spilletid 90 min.
Biopremiere 21.06.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Kevin Smith

(INSTRUKTØR)
Kevin Smith blev hele den amerikanske independent-scenes darling, da hans low-budget debutfilm ”Clerks – døgneren” havde premiere i 1994. Det var en slacker-komedie med utallige referencer til popkultur, ligesom de to efterfølgende, der tilsammen udgør Smiths New Jersey-trilogi. Andel del hedder "Mallrats" (1995) og floppede god...

Anmeldere

Scope
Generation Sex

For en gangs skyld en independentfilm, der ikke kunne være lavet inden for det rigtige Hollywoodsystem

Det amerikanske udtryk independent-film er efterhånden kommet til at dække over en hel del, også film, som ikke er mere lavbudget og uafhængige, end at de bliver lavet for flere penge end en typisk dansk spillefilm, og distribueret af de store, amerikanske filmselskaber. Men Kevin Smiths film "Clerks" er virkelig en independent-film i ordets egentlige forstand. Der er praktisk talt ikke andre locations, end den døgnkiosk filmen foregår i, en hockeykamp skildres med kun tre skuespillere, og den kunstneriske frihed til at bruge ordet "Fuck" (og det der er værre) bliver udnyttet ca. en gang hvert femte sekund.

Filmen handler om den unge fyr Dante (Brian O'Halloran), der bliver kaldt på arbejde på sin fridag, fordi ham, der ellers skulle have haft vagten, er syg. Hans chef lover ham, at han bliver afløst kl. 12, men sådan går det selvfølgelig ikke, og han må tilbringe en hel dag i den døgnkiosk, han arbejder i. I videoshoppen ved siden af regerer den gennemført anarkistiske Randal, spillet fremragende af Jeff Anderson. Mellem arbejdet med at sælge smøger og pornofilm får de to tid til mangt en lommefilosofisk diskusion om meningen med livet, kvinder og især sex. Og inden længe blander også kunderne sig, Dantes nuværende kæreste, og senere hans barndomskæreste, som han stadigvæk er lun på.

Snakkefilm når det er bedst
Der er med andre ord lagt op til endnu en gennemtæskning af det forlængst fortærskede begreb "Generation X". Men det ville faktisk være synd og skam, at afskrive den som endnu en af den skuffe, for det er en meget morsom og vedkommende film. Stilen bærer selvfølgelig præg af den skrabede økonomi (sort/hvid med få klip), men som i andre gode independentfilm (f.eks. Jim Jarmush's) vender filmen det til en styrke med sin direkte og legesyge in-your-face-feeling.
Den uendelige strøm af bandeord og skæve personer, der løber gennem filmen, har sin egen uomtvistelige charme, som kompenserer fint for den ikke særligt stærke handlingstråd. Og jo, selvfølgelig bruger filmens personer 80 % af filmen til at snakke om blowjobs, pornovideoer, orgasmer, fisse og det der er værre. Men helt ærligt, det er ikke til at komme uden om, at sex er et ganske interessant emne, og den morbide humor for den megen lumre snak til at glide ned med stor fornøjelse. At Randal lige skal bestille femogtyve bundperverse pornofilm over telefonen, før han når frem til den den børnetegnefilm, som en mor med et lille barn på armen netop har bedt ham om, er det sjovt? Jeg må indrømme, at det synes jeg, det er.

Hvad man mener om skuespillernes præstationer er en personlig sag - det er ikke til at komme udenom, at filmen her og der bærer præg af at være indspillet med amatører. På den anden side øger det filmens troværdighed, at personerne bare er ganske almindelige personer, og ikke en eller anden Hollywoodstjerne (man tør slet prøve at forestille sig Tom Cruise kæmpe sig igennem filmens lager af beskidt sprog). Som filmens stil i øvrigt: Skuespillet har sin charme.

Det hele ender selvfølgelig som en snakkefilm. Det kan ikke undgås, når personerne ikke bevæger sig ud af stedet. Men det er en af den slags film, som kan få sig én til at spørge sig selv, om ikke snakkefilmen som genre er sørgeligt overset i udbuddet af store actionbrag og visuelle storfilm. "Clerks" sprudlende opfindsomme og alt andet end selvhøjtidelige ordtirader viser nye veje inden for den alternative film, og det bør man ikke snyde sig selv for

Brugere

25/09-06den desillusionerede Generation X
Inspireret af indie-instruktøren Richard Linklaters fremragende Slackers, skrabede den skræmmende velartikulerede og dagligdagsfilosoferende Kevin Smith et latterlig lavt budget sammen (hovedsagligt gennem obskur selvinvestering) til at finansiere hans første spillefilm, det slående og uhyre vellykkede generationsbillede Clerks, der startede ud som en sensation ved diverse prestigefyldte filmfestivaler, for derefter at få oprettet en massiv fanskare, hvor det ungdommelige publikum nemt kunne relatere til filmens tematikker og karakterernes komplikationer. Clerks står nu tilbage som en beundringsværdig klassiker (hos både kult- og massepublikummet), hvis bredtfavnende kvaliteter også appellerede til de mere kunstneriske kritikere, og det skrabede look og de utallige tekniske mangler nærme...

07/01-05- Arvesølvet ruster -
Med ”Clerks” sparkede kultinstruktøren Kevin Smith sin karriere i gang, og filmen står i dag som et glimrende forbillede for håbefulde independent film-instruktører, idet den er et levende bevis på, at en lowbudget-film kan gå rent hjem hos publikum med en succes, der er sit budget overlegent (filmen indspillede over 3 mio. dollars i USA alene og tjente derved sig selv hjem 14 gange).

I hjertet af New Jersey oplever vi en dag i en døgnkioskbestyrers liv, og selvom vores hovedperson er træt af sit liv og opfatter sin hverdag som værende ubeskrivelig kedelig, så peger hans omgivelser på det stik modsatte.

Det er i hvert fald alt andet end kedeligt at være publikum her. I løbet af dagen kigger en sand perleparade af løjerlige individer forbi, som sammen med vores to hovedpersoner, bes...

23/03-03Guldmedaljen...
Anonym
Året 1994 blev året, hvor en af 90'erne mest interssante instruktører, udformede spillefilmsdebuten med et lille independent-projekt, navngivet "Clerks".

Filmen kredser sig om de almindelige ting i hverdagen. De små konflikter og lille forunderlige situationer. Filmen åbnes med en sovende Dante ( Brian O´Halloran ), der bliver vækket og dernæst overtalt til at møde på arbejde, til trods for at han har en vigtig hockeykamp senere den dag.
Den lidt smånaive Dante halter sig derfor hen til en lille ussel døgnkiosk, hvor dagens strabasser hermed kan starte. Og knapt nok er hans daglige mønster begyndt, før han får på nakken af en samling kunder, der anført af en tyggegummisælgende manipulator, overlosser stakkels Dante med adskillige cigaretter. Heldigvis dukker den temperamentsfulde kær...

01/05-02Filmen som started det hele.
Anonym
Kevin Smith er gud, og på trods af at størstedelen af danskerne er medlem af folkekirken, er hans vidunderlige film utroligt overset herhjemme. Clerks er en af de mest originale velskrevne film i 90'erne. Hans anden feature Mallrats er fantastisk sjov, med mere slapstick komedie, hvor Clerks' force majour ligger i dialogen og de absurde situationer. Desuden har Smith lavet verdens bedste krælighedkomedie, Chasing Amy. Se disse film først hvis du skal se Jay and Silent bob Strike Back, når den engang kommer herhjemme. Hans Jersey karekterer hænger ufatteligt godt sammen, og overlapper hinanden i alle hans 5 film på forunderlig vis. Dogma falder lidt udenfor, men er også en meget undervurdet film.

Fakta

Medvirkende
Dante Hicks Brian O'Halloran
Randal Graves Jeff Anderson
Veronica Loughran Marilyn Ghigliotti
Caitlin Bree Lisa Spoonhauer
Jay Phat Buds Jason Mewes
Silent Bob Kevin Smith
Chewlie's Rep Scott Schiaffo
Scott Mosier
David Klein
Rick Derris Ernest O'Donnell
Bag kameraet
Instruktion Kevin Smith
Produktion Scott Mosier, Kevin Smith
Manuskript Kevin Smith
Fotografi David Klein
Klip Scott Mosier, Kevin Smith
Musik Scott Angley
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 21.06.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1994
Spilletid 90 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 9.863
Selskab Miramax Films, View Askew Productions
Biodistributør Camera Film

Se også...